tirsdag den 30. november 2010

Mit eget lille private oprør

....som nok egentligt er så privat at der slet ikke er nogen der har opdaget at det er et oprør og ikke bare udslag af min skæve verden(men nu ved I det. Det er et OPRØR. Sådan ja!)

Nu kunne det så være rigtigt sejt at kunne sige at jeg gør oprør mod den materielle vestlige verden og har doneret hele julegavebudgettet til en skole for enbenede vandbøfler i Calcutta, men det ville være direkte suicidalt med to børn og en lillesøster.

Det kunne også være fedt, hvis jeg gjorde oprør mod julefrådseriet og havde dikteret vegetarmad og økologisk saft til juleaften. Men julemad smager jo fantastisk(selvom det sjovt nok kun er den ene gang om året at jeg synes at kold risengrød, mandelmasse og kød sejlende i fedt er gudespise.....det må være noget i retning af social sæsonbetinget smagsorientering??)

Åh. og det kunne virkeligt virkeligt være skønt at kunne sige at mit oprør gik på at skippe hele det her julehysteri-amokløb og familien istedet tog til en lille strand i Thailand hele december(ahhhhhh, suk) Men der ville min bank nok sende mig en af de der venlige henstillinger.

Nope. Mit oprør er noget så sindoprivende som et oprør mod 'gran og kranse-vældet' når det kommer til adventsstagen.
Og årets adventsstage kan her afsløres:

(Og så bare vent til jeg får taget et billede af mit kalenderlys - det involverer en miniature coladåse, tre plastikblomster, to små grise, en meget grim julemand....og absolut intet gran)


Lidt af den resterende julepynt hos os - det ene juletræ(ja, ok, det er gran....) har Naja pyntet med nogle af sine mange smykker. Til gengæld fik jeg lov at låne Snehvides rådyr, som jeg bare synes er SÅ sødt. Bamses hus har også sneget sig ind og i det hele taget lever mit snelandskab en usikker tilværelse da den pelsbesatte tyfon har opdaget at vat bare er det lækreste at smække sin katterøv ned i.
Uroen er fra min barndom og mit dyrebareste julepynt. Det er ren sentimentalitet.

onsdag den 24. november 2010

Når han bliver 14, skal jeg måske begynde at blive bekymret






































Men indtil da, vil jeg nøjes med at synes, at det er voldsomt festligt og underholdende at Bertram resolut løber ind på Najas værelse, råbende 'Kjole på, kjole på', når vi ser Vild med Dans.
Og yndig er han da med yndlingsskørt og strutmave
      Kjolefetichen har han 100% fra sin storesøster- der netop har overstået(og moren udstået) 6 måneder hvor minifashionistaen udelukkende har gået i kjoler og nederdele. Og for det ikke skal være løgn, har disse så også helst skulle kunne dreje hele vejen ud.....så ikke bare har der ligget bunker af ubrugte bukser, men også for snævre kjoler er hensygnet i skabet(Thank god for Trendsales, si'r jeg bare)
Og jeg kan godt afsløre(hvis der nu skulle være nogen i tvivl) at det giver moderat stressede morgener(ok, total underdrivelse dér)at have sådan en lille megastædig megakræsen megaaltformeget furie at argumentere med. Hvilket har ført til at Naja i en alder af 4 år fik total råderet over sin egen påklædning, med eneste regel at forældrene må nedlægge veto mod tøj, der er direkte upraktisk, såsom bare ben i minus 10 grader.
De moderat stressede morgener er stadig røvstressede(indsæt her billede af Bertram, der stiller sig under bruseren med tøj på/nægter at spise morgenmad, indtil det sekund hvor alle er på vej ud af døren, snotforvirret mor, der indser at Bertrams støvler ligger i bedsteforældrenes bil, ekstremt presset mor, der indser at hendes nøgler ligger i mandens bukser -og han er forlængst taget på arbejde etc etc)
MEN....i det mindste skal jeg ikke skændes med Naja om tøj - og lige nu, hvor jeg skriver dette, kommer jeg så i tanke om, at jo, det gør jeg faktisk stadig, nu går diskussionen så bare på hvorvidt det virkeligt er nødvendigt at have flyverdragt på - og det er en ting, jeg ikke giver mig på. 
Jeg er helt ok med at hun nogle dage drager i børnehave med strømper i trefarvet mønster, stribede strømpebukser i to andre farver, en blomstret nederdel i yderligere fem andre farver, en stormønstret bluse ...og glansnummeret: undertrøjen UDEN på blusen i hvad der så er 15'ende farve på 108 cm krop. Dertil lægges ofte et par armbånd, et bælte, halskæder, et par spænder og en hårbøjle.
Og jeg er helt ok med, at der er flere af mødrene i børnehaven, der bander mig langt væk hver morgen, når deres minifurier nægter det pænt farveafstemte mor-valgte tøj med argumentationen. 'Jamæææææn, Naja må sæææælv vælge!!!'
Men jeg gider ikke have en unge med lungebetændelse af frostbid i tæerne(Så kigger pædagogerne så skævt til een ;-))

tirsdag den 23. november 2010

Jeg er ikke død ... men jeg har været i himlen

Årsagen til mit fravær: 8 dage i New York på kærestetur(som i 'uden børn')
Er stadig igang med at fordøje(både indtryk og vist også de enorme mængder mad)
...og komme mig ovenpå jetlag og den onde onde virkelighed som har smidt mig tilbage på jobbet
....og kramme/kysse/ae/nusse/voldelske mine unger