lørdag den 29. januar 2011

Røv, øjenvippehår, marsmænd i badekaret og andre udvalgte historier

Jeg har modtaget ikke bare en, men to awards. En fra Brilleting og en fra Ullaib. Faktisk så fik jeg dem for over en uge siden.....men klausulen på awarden var at man skal skrive en bunke ting om sig selv. Og det har taget crap lang tid. Hvorfor? Tja, jeg kan kun sige 'røv'.

Anyway, here goes:

1) I den virkelige verden er jeg projektleder på et lille reklamebureau, der ligger på Frederiksberg. Lyder glamourøst, ikke? - det er det bare ikke. Overhovedet. Men det er p*hårdt, sjovt og udfordrende. Og når jeg har været meget stille på bloggen i perioder, så er det fordi jeg har så travlt og er så brugt op, at mine fingre skriver røvrøvrøvrøvrøvrøv hver gang jeg sætter mig ved et keyboard efter arbejdstid.

2) Og lige nu har jeg to store kampagner, der skal løbe af stablen i første uge af marts(fremragende planlægning der, fru projektleder) Så lige nu har jeg knap energi til overhovedet at tænke 'røv'.

3) Jeg kan ikke rødme. Meget heldigt, når man på en første arbejdsdag på et tidligere arbejde bliver involveret i to af kollegaernes problemer med hvordan de skulle få kopieret den enes meget omfattende pornosamling over på den andens harddisk. Takket være sysadm-drengene har jeg i dag en humor, der kan få selv garvede havnearbejdere til at stamme og er ophøjet ligeglad med konventionerne om hvad en pige kan sige og gøre.

4) Engang arbejdede jeg som telefonsekretær og tog blandt andet telefonen for det produktionsselskab der lavede 'Åndernes Magt'. Det der spooky tv-program. Så jeg fik alle dem der kunne tale med ånder/havde rumvæsener i badeværelset/hørte stemmer/kunne telekinese/var generelt helt gakgak i røret. Det var et af de mere underholdende jobs.

5) Min datter synes at jeg er smukkest uden make-up. Det der 'skara gør mine øjne så skarpe siger hun.

6) Apropos øjne, så havde jeg engang en veninde, der misforstod det der med at man kan plukke hårene på sine øjenbryn. Og plukkede alle øjenvippehårene af. Det må fanme have gjort ondt tænker jeg.

7) Min nabos ene hundehvalp er lige rendt ind gennem hækken til vores have. Da Mads gik ud for at hente den og sende den gennem hækken den anden vej, kiggede han over hegnet for at se om naboerne var i deres have, fik ved et uheld kigget gennem ruden til deres stue og fik øjenkontakt med den splitternøgne nabokone......griner stadigvæk

8)....røv

...og så er det meningen at jeg skal give den her award videre til andre, men den er vist allerede kastet mere i grams end(her prøver jeg lige at komme på noget vittigt, men....røv)
Så vi lader den bare ligge her, ik!

Se forresten lige hvor fint tæppet til min venindes lille bebs blev.- Læg især allervenligst mærke til at det er syet i hånden på hvert eneste samlingspunkt. Meget patchworkproff-agtigt, hvis jeg nu selv skal sige det.

lørdag den 15. januar 2011

Syg humor eller virkeligt dårlig dømmekraft?

Sidste år før jul havde jeg været hjemme på barsel i et år med Bertram. Og Naja var ved at eksplodere af mor-syge.
Så storsindet som jeg var, slæbte jeg pigebarnet med i Capella Play i Fields - for de uindviede er det et helvede af et legeland. Tænk gennemklistret gulv(slet slet slet ikke en lækker følelse, når sko er bandlyst og man har nylons på, kan jeg afsløre), fire simultanbørnefødselsdage med ditto skrigende unger, absurd dyr brunt fluidium, som de forenede kaffebønder burde anlægge sag over kaldes kaffe - og du har det mentale billede.
Da de afsatte to timer var brugt, var Naja så heldig, at hun fik en ballon af en af børnefødselsdagene ....og jeg forstår godt hvorfor. Jeg ville også af al vold og magt have forsøgt at skille mig af med de udleverede balloner, inden de andre børns forældre dukkede op. Af ren frygt for ellers at bruge resten af barnets tid i skolen/børnehaven på at være den sindsyge, perverse freak af en forældre .
Se selv:
Behøver jeg at nævne hvor pinligt, det var at vade gennem hele Fields bagefter, tage med bussen, og derefter stå på stationen og vente på endnu en bus?
Og man står tilbage med spørgsmålet: Er der en medarbejder i Capella Play, der har en absurd syg humor? Eller er det bare udslag af en ufattelig dårlig dømmekraft fra en indkøbsansvarlig?
Næste dag da Naja vågnede havde katten desværre punkteret den i løbet af natten. Slemme slemme kat(fløjt fløjt)

torsdag den 13. januar 2011

Man kunne kalde det kundeservice

Man kunne også kalde det helt vild dårlig logistik.
Jeg har nået den alder, hvor den service, jeg modtager ved et køb, vægter tungt i min opfattelse af købet(og blandt andet derfor ville jeg give min førstefødte for at sprænge PostDK's monopol. Jeg HADER, at jeg er nødt til at benytte deres postskranker, når servicen bare er så røvdårlig.)
Nå men, det jeg ville sige er, at kundeservice sgu er vigtigt. Og det er leveringstid, når man bestiller en vare over nettet, også. Jeg ventede en gang 3 måneder på en lampe - det var altså skod.
Men det med leveringstiden kan altså også gå galt i den helt anden retning.
Som når man (altså jeg. Doh) bestiller en ny opvaskemaskine tirsdag middag. Jeg skriver pænt i kommentarfeltet, at jeg rigtigt gerne vil have den leveret på fredag.
Jeg modtager et par timer senere en leveringsbekræftelse på, at min nye køkkenven kommer på fredag. Ah, alt er fryd og gammen og jeg aftaler med manden, at han skal sørge for at pille den gamle opvasker fra torsdag, da vi har betalt for at den bliver taget med retur.(og det er altså pænt besværligt at fragte sådan en på genbrugsstationen i en cykeltrailer)
Alt ånder fryd og gammen og den lille familie går glad i seng.
Natten går med en to-årig der vågner og kommer ind på madras i soveværelset. Dertil en (næsten) fem-årig, der kl. bæh sidder i sin seng og messer 'jeg er tørstig....jeg er tørstig....jeg er tørstig....' med den der sindssvagt irriterende børnehavestemme, de åbenbart hjernevaskes til at bruge fra dag 1.
Dette efterfølges af edderspændtrasende mor, der ikke synes klokken bæh er et fedt tidspunkt at være vågen. Overhovedet. Og slet ikke fordi miniature[grimt ord] ikke gider at kravle ned fra sin seng, gå to skridt og drikke af sin kop.
Dette kommer moren måske til at give en lille bitte smule udtryk for i lav, hvislende stemme overfor femårig.
Klip til storhulkende pige, desperat mor, der nu både p....fryser, bare gerne vil sove og har dårlig samvittighed.
Natten - eller de sørgelige rester blev rundet af med vækkeur kl. 5, der vækkede alle inkl. børn(manden står op kl. kvalme og tager på arbejde. Frivilligt?!) og 2-årig der tissede igennem bleen. Også rigtig meget godmorgen til jer.
Nu skal jeg så lige indskyde at sådan en lortenat ikke er et særsyn her i huset - det sker faktisk, måske ikke ofte, men tiere end man overhovedet har lyst til at tænke på.
Så på trods af et gedigent søvnunderskud og virkeligt ondt lune så gik morgenens rutiner som smurt og kl. 8.05 var undertegnede og børn på vej ud af døren.
Og så ringede telefonen"Ja, goddag. Det er fragtmanden. Jeg har en opvaskemaskine til levering hos dig" Say what?? "Jamen, øh, bøh, nå da. Såå æh, hvornår kommer den.?""Jow, hvis trafikken driller, så er jeg der om tre kvarter, men ellers om tredive minutter". Indsæt her helt vildt mange bandeord og panisk Line, der ringer til manden i totalt urealistisk håb om at han liige kan trylle sig fra DTU i Lyngby til Brøndby med tog indenfor de tredive minutter og afmontere den dersens opvaskemaskine, som jo skulle med retur.
Det kunne han selvfølgeligt ikke.
Så, stadigvæk med et søvunderskud på størrelse med Grønland og nu også en puls, der kunne mærkes helt ud i lillefingerneglene, gik jeg igang med at afmontere en opvaskemaskine.
Naja, der er dedikeret fjernsynsnarkoman, kunnne nemt pacificeres med Ramasjang. Det kunne Bertram til gengæld ikke -overhovedet. Han syntes derimod, at det var topspændende, hvad mor lavede. Det indebar jo både knapper, der blev trykket på, værktøj, vand og en mor i gulvhøjde, som man kunne forsøge at kravle op på cirka hvert andet minut. Det blev kun endnu sjovere af, at hun sagde så mange nye spændende ord og var helt rød i hovedet .
Det var ikke stressende. Det var PISSEHAMRENDE stressende. Jeg er normalt ikke bleg for at skille ting ad og er ganske ferm med værktøj - men for hulan da. Den store finale var, da jeg måtte opgive at frakoble slangen der fører vand til maskinen og istdet bruge en nedstryger til at save den over. Tror I lige at jeg krydsede fingre for, at jeg havde slukket godt nok for vandet?? (Bonusinfo: Selvom man har slukket for vandtilførslen, så sidder der stadig vand i slangen og inde i maskinen og det pibler ud med det samme, man skærer hul på slangen. Det betyder IKKE, at der ikke er slukket ordentligt for vandet!! Det vidste jeg ikke. Goddag hjerteanfald.)
Men det lykkedes sgu ogjeg er nu den lykkelige indehaver af topsmart ny køkkenven. Og helt ny selvtillid indenfor hårde hvidevarer. Næste gang vil jeg bare gerne have liiidt bedre tid ik'.

6 timer senere kom en mail fra WhiteAway hvor de bekræftede at min opvasker ankommer i morgen......måske man skulle ringe til dem og foreslå et nyt logistikprogram?

tirsdag den 11. januar 2011

Aj for helvede, det er jeg sgu ked af

Altså det er jeg virkeligt.
For jeg røg da godt nok lige durk i idyl-blog-fælden der.
Jeg har gudhjælpemig et indlæg, hvor ordene 'charmerende', 'vintage' og 'unik' indgår samtidigt.
Undskyld mig lige imens jeg vasker mit tastatur med karbolsyre og skrubber fingrene med Rodalon.
For jeg havde jo LOVET mig selv ikke at ryge i den fælde og køre det der 'ih, hvor er mit liv bare lækkert'-ræs.
Jeg havde lovet mig selv at være ærlig, kynisk og dybt sarkastisk - sådan som Line in real life er. Og pludseligt lyder jeg som Martha Stewart på Valium.
Mine alarmklokker burde ha' ringet, da jeg pludseligt brugte mindre formuer på vintage, nej for helvede, ikke 'vintage', gamle semilugtende, lettere nussede klude sendt hele vejen fra Tyskland -og jeg oven i købet følte mig heldig.
Og indlæggelsen var da godt nok lige om hjørnet, da jeg , ak ve, sad med en hæklenål og garn købt i Brugsen, for nu skulle jeg hækle cupcakes.
Hold da fest hvor er det skræmmende. Ikke at der er noget galt med hverken hækling elle vintage(altså, er lige ved at lægge sidste hånd på et skønt tæppe til venindes nye baby lavet i vintagestoffer. Altså tæppet, ikke babyen!)Det, der er skræmmende, er hvor hurtigt man bliver suget ind i den her blogverden. Og hvordan man helt umærkeligt bare absorberer inspiration og billeder, så den personlig essens og smag glider sammen med alle blog-indtrykkene, så man pludseligt ikke kan huske, hvad kernen egentligt var.
Og hvordan jeg uden at opdage det var begyndt at idylisere det hele og smøre lidt vaseline over hverdagen og dæmpe lyset, så det hele lige så lidt lækrere ud - set udefra.

Skræmmende. Altså, det er det sgu. Så undskyld mig lige. Jeg skal lige finde min kerne.

tirsdag den 4. januar 2011

Candy Pops

De er altså lige til at putte i munden de her Candy Pops. Egentligt er det knapper, men de taber al farve ved vask(Ja, man er ret bitter når den helt fantastiske kjole med de helt fantastiske knapper pludseligt er den fantastiske kjole med de svagt pastelfarvede knapper der mest af alt ligner forsuttede pastiller. )
Så nu har de fået et lille vedhæng smækket bagpå og ligger spændt og afventer deres videre skæbne

mandag den 3. januar 2011

Erle perle pif paf puf

Bliver man mon nogensinde for gammel til at lege med perler? Jeg gør i al fald ikke og der er for mig noget fuldstændigt meditativt i at sidde og nørkle og finde på.
Og igen er det mine små vintage-cabochons der er blevet brugt. Jeg synes, at der er noget charmerende ved at lave noget helt unikt....og en lille smule grænseoverskridende, for mange af tingene findes jo ikke i flere eksemplarer.
Jeg er stadig ikke 100% tilfreds - jeg tror at hjertet og den lyserøde sten skal bytte plads. Men ellers fik den et fint udtryk. Nu er udfordringen så at finde ud af hvilken pris, jeg skal sætte på den?




søndag den 2. januar 2011

Så er der dømt polkaprik

Da jeg før jul sad på arbejdet og havde hede drømme om den snarlige juleferie så jeg for mit indre øje bunkevis af færdige kreative lækkerier. Jeg er så heldig at al familie og svigerfamilie bor i en radius af 20 km, så ingen lange familiebesøg og køreture, så der ville minimum blive tid til at færdiggøre alle de ufærdige projekter, starte et par nye op, rykke om i skabene(meget tiltrængt), opdatere blog flere gange dagligt, opdatere butik på Amio, måske opstarte butik på Dawanda, lave en give-away.......Og så blinkede jeg en enkelt gang og der er nu 20 timer til jeg skal være tilbage på pinden. Hvad fanden skete der lige der?
Et enkelt projekt blev dog færdigt igår- nemlig min pude med genbrugsbroderi. Den har ligget og ventet siden i sommers, men det har været svært at finde den rette kombination af farver og mønstre. Men det er da egentligt lykkedes meget godt.
Og i gårsdagens energiudladning(ja, jeg er godt klar over det mærkelige i sammenstillingen 1. januar og energi, men jeg arbejder åbenbart bedst med minus fem timers søvn) fik jeg da også både opdateret min Amioshop, starte op på Dawanda og skrevet på min blog....så hvad kan i dag dog ikke bringe, da jeg om muligt er endnu mere træt i dag. Stay tuned:-)

lørdag den 1. januar 2011

Nye vintagelækkerier

Jep jep - det er lang tid siden. Og min mildest talt sporadiske deltagelse i 24-dages blogudfordringen lader vi bare som om ikke er sket ik'? Og i stedet springer vi straks til fremvisning af nye vintagelækkerier på min Amio-shop.
Namernammer - jeg synes altså de lidt ligner slik.....og så koster de den rørende sum af 65;-(altså stykke, ikke for dem alle)
Imens vil jeg overveje om man som 34-årig godt må holde krampagtigt fast i sin dyne på mandag og skrige at jeg ikke vil på arbejde?