søndag den 29. maj 2011

Fra arbejdsbordet

Efter mange måneders kampagne overgav min chef sig endeligt og gav mig en iPhone. Og med fare for at lyde totalt nyreligiøs, så er den da bare for fed. Og man kan blogge fra den. I Like. I like a lot! Men undskyld hvis den her post ser lidt sjov ud. Jeg er ikke helt sikker på hvordan den her app virker.
Og nyd så synet af mine nye vedhæng. De mangler bare en kæde, så vil de være at finde på Amio.
Posted from Blogium for iPhone

lørdag den 28. maj 2011

Småfolk go home

For lang lang tid siden bestilte jeg det fineste lækreste stretchjersey hjem fra Tyskland. Og i dag skulle det være. Bertram skulle have en jungle-tshirt.
Frem blev den trofaste Meedom og hvadhunnuhedder mønsterbog hevet . Tshirt mønster blev fundet og glad gik jeg i gang. Der var dog en lillebitte stemme inde bagerst i hovedet, der blev ved med at mumle noget med, at jeg sidste gang jeg brugte det mønster, var gået adskillige numre ned ift. Bertrams normale størrelse, fordi bogens størrelsesangivelser er helt hen i vejret....og det ku' jeg egentligt også godt huske med nogle af de andre mønster derfra. Syede engang en kjole til Naja, som var så stor, at jeg i teorien kunne bruge den som top(altså kun i teorien, ik'!)
Og sørme så - det hold igen stik. Min tshirt størrelse 92 passer Naja perfekt. Som vel og mærke er en str. 110-116 til dagligt.
Men Bertram havde jo godt luret, at blusen egentligt var til ham- og ville under ingen omstændigheder afgive den til sin søster. Som i mellemtiden var blevet enig med sig selv om at grøn 'helt ægte' var hendes nye yndlingsfarve.
Og nu er der 10 point til den, der kan gætte hvad jeg har lavet de sidste timer. Jeps, rigtigt gættet. Syet endnu en -noget mindre- tshirt.
Men fine blev de. Faktisk er stoffet så tykt og lækkert at jeg overvejer om ikke moren skal have sådan en helt enkel top i det(Og så sørge for aldrig ALDRIG at have den på samtidigt med at en af ungerne flasher sin tshirt)



Tilbage ligger der så de her lækkerier og venter på at blive sommergarderobificeret som t-shirt, enkle kjoler og nederdele og bløde bukser


fredag den 6. maj 2011

Flere unika-øreringe på Amio lige om lidt

Syntes lige at jeg ville vise resultaterne af aftenen i går - fine ørestikker lavet af gamle blomster i plastik sat sammen med perler. Der skal bare lige limes en ørestik bagpå eller sættes en ørering i, så ryger de på Amio

mandag den 2. maj 2011

Den svære kunst: at tage penge for sit arbejde

Jeg har nu 105 smykker til salg på Amio...og det repræsenterer mange timers arbejde(ikke mindst den usandsynligt kedelige tjans at få det lagt på nettet). Men antallet af ting jeg har solgt er latterligt lavt. Nu ku' det selvfølgeligt skyldes at det er grimmere end det meste, men jeg har(til min egen forbavselse) fået utroligt mange positive kommentarer.
Så markedet er der altså. Og jeg har derfor konkluderet at jeg åbenbart sætter mine priser for højt.
Aftenen er derfor blevet brugt til at justerer priser på alle varer på Amio ...og det er altså lidt af et dilemma.
For på den ene side er det jo meningen at jeg gerne vil sælge(en masse) - men på den anden side vil jeg jo heller ikke forære mit arbejde væk....og et helt tredje problem er at man jo også skal passe på at man ikke underbyder alle andre....aaaargh, det er altså ikke nemt.