onsdag den 22. februar 2012

Koden knækket

Og så så man mig hoppe rundt på gulvet i ren glæde.
For endeligt ENDELIGT har jeg fattet hæklernes hemmelige kode. Det har godt nok også krævet mange forsøg( og jeg kan - belært af erfaring - virkeligt anbefale at finde nogle videotutorials)

søndag den 19. februar 2012

WIP



Jeg erhvervede mig på et tidspunkt en superfin dug fra Tyskland
Superfin fordi den har de fineste cirkler med de fineste blomster i de fineste farver
Men desværre har den også et meget lidt fint forvasket udseende.
Så nyeste projekt er indscanning af stof som derefter optegnes i tegneprogrammet GIMP(et gratis program, med mange af de samme features som Photoshop)
Og det går da(agtigt)
Men en tredjedel af tiden går med at lede efter den rigtige knap
Den anden tredjedel går med at prøve at rekonstruere hvad det var jeg gjorde lige før, som virkede
En fjerdedel af tiden går med at trykke på 'back'-knappen(når jeg først lige har brugt en masse tid på at lede efter 'History-knappen')
6 procent af tiden går med at prøve at få programmet til at vælge det rigtige udsnit
Og de restrende procent går med faktisk at få det til at virke

...så der er langt igen
..........men når det gør, så er der dømt stoftryk, postkort og hele svineren

Posted by Picasa

lørdag den 18. februar 2012

Måske nok liiiiidt overdreven

men også helt vildt fed. Og også perfekt til små piger.
Må jeg præsentere min første kreation ud i stofblomster(og jeg kan godt love at det ikke bliver den sidste)






Jeg ved godt den er en en smule 'over the top'(som det meste fra min hånd) - men vil den ikke bare være fin til en konfirmand - eller en blomsterpige - eller en brud eller bare som pynt til en fest, hvor du vil garanteres opmærksomhed?

fredag den 17. februar 2012

Når man lider af samlermani

...så kan man faktisk ikke rigtigt kalde det en udfordring at sætte sig selv den begrænsning at datterens fastelavnskostume kun måtte kreeres af materialer jeg allerede lå inde med
Udfordringen lå mere i at jeg virkeligt forsøgte at inddrage hende og lytte til hendes ønsker og lave præcist det kostume hun drømte om.
Og det kan altså godt være svært ud fra beskrivelser som
'Der skal være sådan nogle flade ærmer'
'Foran skal der være sådan noget(indsæt her billede fa Naja der flagrer med hænderne foran brystet), men det må ikke være for løst'
'Kjolen skal kunne dreje hele vejen ud og sådan puffe'
'Mit hår skal også puffe'

Så mange billeder er blevet googlet og mange tegninger er blevet tegnet
Resultatet blev helt vildt fint, synes jeg selv.
Og så giver det en vis tilfredsstillelse at få brugt lidt af lageret....og ikke mindst at få brugt den fuldstændigt overpyntede laksefarvede selskabskjole med kæmpe skørt og tylstof, som jeg var nødt til at købe i genbrugeren sidste år

Er jeg forresten den eneste der har en 6-årig der slet slet ikke kan smile naturligt, men som af uransalige grunde insisterer på at vende håndfladerne opad, lægge hovedet på skrå og smile det mest (jeg mangler ord her)smil?
Jeg mener, jeg tog nok 30 billeder af hende og på samtlige ser hun sådan her ud ...det her var det mindst opstyltede. 
Aaaargh

onsdag den 15. februar 2012

Pink


En af mine helt store ud fordringer med mine hårbøjler er at få dem fremvist på en sådan måde, at det er nemt for en eventuel køber at visualisere, hvordan de ser ud i håret.
Nu kunne jeg selvfølgeligt havde fotograferet dem på mig selv, men jeg har måtte konstatere er jeg bare er og bli'r fotogol(det modsatte af fotogen. Begrebet af opfundet af min søster og jeg der begge har en uforlignelig evne til at se virkeligt tumpede ud på billeder)
Så glad var jeg da smuksakken her kom ind af døren(sammen med en tvillingesøster og en venstrehånd :-))
Og så var det ellers ind i datterens udklædningkasse og grave parykken frem(se, jeg vidste at der var en grund til at jeg købte den) og så ellers lege frisør.


mandag den 13. februar 2012

Mandagslækkerier

Udenfor er alt hvidt i hvidt og øjet spejder forgæves efter den mindste farveklat.
Indenfor er der heldigvis lunt og masser af 'klatter'

lørdag den 11. februar 2012

Pretty

Simpelt, smukt og lige til at blive i godt humør af.

Ramme fra Panduro, billede fra den vanvittigt talentfulde Nina(har hede drømme om en hel væg med hendes skønne tallerkener) og en lille Bambi (eneste høst fra genbrugsbesøg forleden)



Super retro blikkarrusel hjembragt fra julemarked i december. Elsker, elsker, elsker farverne og det totalt barnlige look.
To af mine yndlingsbilleder, begge malet af nogle super dygtige piger.
Jeg synes at de komplementerer hinanden virkeligt godt

****
Hav en fantastisk weekend derude