søndag den 15. juli 2012

Efterårsfarver/autumncolors

En kunde fra USA har bestilt en hårbøjle til sin brudepige i efterårsfarver.
Men der er så mange muligheder med hvert sit udtryk, så jeg endte op med at sende hende fem forslag til at vælge imellem.
*****
A customer from the states wanted a headband in autumn-colors for her flowergirl. But the possibilities where so many, that I ended up mailing her five different ideas.
Which one is your favorite?









torsdag den 12. juli 2012

Flere blomster/More flowers


Hvis du synes min blog disse dage har en decideret overvægt af blomster, så bare forestil dig hvordan min stakkels mand har det. Han lever med en stue der på en god dag ligner blomstertorvet ramt af en orkan.
Men efter en lang kreativ tørke (jobskift tærer godt nok på overskuddet) så render de kreative safter igen(ok, det var godt nok et grimt udtryk)

Som noget nyt, så er jeg begyndt på at skabe fascinators i en noget større målestok end dem jeg plejer at lave på hårbøjlerne.
De her ligner nærmere små hatte og kommer også til at kunne påsættes slør.
Nedenfor er mit første forsøg - den mangler stadig at blive fyldt helt ud. Den sorte bund skal slet ikke være synlig.
Men det er edderbankende hårdt for fingrene at tvinge en nål gennem sådan en papirsblomst(mit bord ligner nærmest at det er blevet angrebet af termitter af alle de gange det er blevet brugt til at banke nålen imod) - så projektet er på hold indtil fingerbøl og bedre nål er indkøbt.

Og næste uge skal jeg mødes med en kommende brud, som satte alt det her i gang - hun har nemlig bestilt sådan en sag her - bare i lutter hvide blomster ...og med slør(uh, det bliver sjovt. Og helt uvant ikke at kunne boltre mig i farver)
****
Fascinator in the making made with lots and lots of paperflowers.




fredag den 6. juli 2012

SOMMERUDSALG -25%

I anledning af at jeg har sommerferie lige om lidt
-og at jeg endeligt er ved at være tilfreds med min Etsy-butik
- og for at fejre at jeg nu har siddet og redigeret i 5 timer uden hverken at kyle computer ind i væggen, bande (særligt) højt eller generelt bare gå amok
- og at det endeligt ser ud til at regnen holder op

SÅ KAN DU LIGE NU FÅ 25% RABAT I MIN ETSY-BUTIK
BARE SKRIV 'SOMMER12' (altså uden '') I COUPONCODE-FELTET

...Tilbuddet gælder indtil d.16 juli



tirsdag den 3. juli 2012

Kronen på værket(hø hø)

Som barn var jeg, vel sagtens som enhver anden lille pige med lyserøde glimmer istedet for blod i årene, helt vild med bryllupper- og selvfølgeligt allermest med konceptet brudekjole. Uh, hvor er der gået mange timer med at tanke-designe sådan en fluffy marengslignende overdådighed.
Siden er det gået slemt ned ad bakke med den drøm. Nok mest fordi jeg i virkeligheden ikke har en eneste romantisk knogle i kroppen. Mit eget bryllup var således på rådhuset og støvsuget for glimmer og girlyness.
Og helt ærligt så kommer jeg nok aldrig til at forstå hele hysteriet og hvorfor nogle mennesker vælger at fyre en halv årsløn af på en enkelt dag. Jeg får altid følelsen af at de prøver at kompensere for noget. Men det er nok bare mig( og den misundelige indre femårige Line, der aldrig fik sit megabryllup)
Alt det taget i betragtning er det et eller andet sted lidt sjovt at jeg nu gør mig i det vildeste supertøsede smykke og hårgejl...som nu så småt begynder at bevæge sig ind i brylluppernes 'no restrains'-sfære.
For som en veninde tørt konstaterede:'Brude er villige til at betale hvad som helst'.

Så ud over at jeg er i gang med en to specialordre på hhv. en lille fin hattelignende blomstersag med slør und alles og fine renæssancekranse, så har jeg givet mine kreative ideer frie tøjler og er gået igang med at udvikle intet mindre end deciderede blomsterkroner.




Som altid er min store problem hvordan hulan jeg skal få dem fotograferet så de tager sig bedst ud - ingen tvivl om at en skøn brud med lækkert hår ville være optimal.
Så hey, kender du en god fotograf der mangler nogle props til noget bryllupsfotografi, så smid en mail 
(Pssst. Der er findeløn)