mandag den 17. marts 2014

Tricks til tidsoptimering og produktivitet. Step 1: Planlæg din uge



Nå men, jeg er jo som bekendt igang med at etablere mit verdensomspændende konglomerat.

Og det kræver tid. Oceaner af tid.

Og jeg er bare ikke særligt god til det der med at være tjekket og organiseret og i god tid. Jeg er mere 'lav-tingene-i aller-sidste-sekund'-typen. Og det vil jeg rigtigt gerne ændre, for det er både frustrerende og sætter en kæmpestor bremse på min fremdrift.

Så jeg har de sidste to måneder, hvor projekt ’Verdensherredømme’ har været i sin spæde opstart, gjort mig en masse tanker og erfaringer om hvordan jeg kan effektivisere min produktivitet og maksimere min tid uden at det betyder en 12 timers arbejdsdag og mig liggende i fosterstilling under bordet af ren stress.

Og måske vil du også vil kunne få glæde af mine erfaringer. Ikke bare, hvis du lige som mig arbejder hjemmefra, men også bare hvis du som de fleste andre forsøger at få en hverdag til at fungere bedst muligt og gerne vil nå at arbejde på egne projekter

Så de næste dage vil du kunne finde tips og tricks til et liv med mere produktivitet og mindre spildtid her på bloggen.


Step1: Planlæg din uge

Prøv en gang at tænke over hvor meget tid, der i løbet af en dag går med overspringshandlinger, panikredninger og vimsen fra det ene projekt til det andet og tilbage igen.

For mit vedkommende, så har jeg en enormt lang liste over ting jeg skal nå, ting jeg bør nå og ting jeg helst vil bruge al min tid på
Og styrer jeg ikke mit forbrug og mine prioriteter med hård hånd, så er sandheden at jeg hurtigt kommer til at bruge min tid på:

Hygge/yndlingsprojekter og pludselige indfald
Overspringshandlinger
Enormt meget tid på at prøve at finde ting, der er blevet væk(det kan jeg også føle at der kommer et indlæg om)

Hvorimod ’skal’-opgaverne bliver nedpriotiteret indtil de bliver haste-opgaver eller en sur byrde eller bare syltet i al for lang tid og 'burde'- opgaverne når jeg ganske simpelt aldrig.

….vi kan vist godt blive enige om at jeg aldrig bliver verdenshersker på den måde, ik?


For at prioritere min tid bedre, har jeg derfor identificeret en række opgaver som jeg skal nå i løbet af ugens fem arbejdsdage og fordelt dem i et skema.

Opgaverne er identificeret og prioriteret udfra et overordne mål, som er at få kunder til mine to butikker, Cloudcake.dk og Etsy.com/Cloudcake

Enkelte af opgaverne er afhængige af andre opgaver. Eksempelvis kan jeg ikke fotografere nye produkter, hvis jeg ikke har lavet nogle inden. Og jeg kan ikke ligge dem på butikken, hvis de ikke er fotograferet etc etc. Til disse opgaver er der enten oprettet et alternativ, som den allokerede tid ellers skal benyttes til eller også skal tiden bruges på mit fokus.

'Fokus' er et overordnet mål for ugen – en større opgave som tager længere tid at få i hus. Det kunne eksempelvis være at få en artikel i et brudemagasin, at få vist mine produkter i et blad, at få omtale på Etsy, at afholde en giveaway etc.

Min uge ser eksempelvis sådan her ud:



Jeg har bevidst valgt at holde timerne hver dag på 6 til at starte med. Ganske ofte har jeg også tid i løbet af eftermiddagen eller om aftenen, men det er min erfaring at begynder jeg at kalkulere med dem, så bliver jeg irritabel og stresset, hvis jeg så ikke når det planlagte. Så vil jeg hellere se dem som en bonus, som kan frigøre mere tid til resten af mit uge eller månedsfokus eller til inspirationstid.

...Eller som tid der bare skal bruges til at være sammen med mine unger eller nusse rundt.

--
Jeg vil elske at høre hvordan du får tingene til at hænge sammen. Er du en født tidseffektor eller kæmper du ligesom jeg?


Why a hard whack in the head by the Universe is probably the best thing that ever happened to me

[For the Danish version - read here]

Some times you get a friendly reminder by the Universe. A pleasant little nudge from karma/destiny/God or whatever you choose to name the deciding power in your life. A small voice, that tenderly like the breath of a butterfly whispers: ' Hi friend. this is not the right path for you'.
...at other times you get a stinging slap, a kick in the nether parts and a really hard hit over the head while an ogre-like destinytroll shouts his message with a breath smelling of dead animals marinated in old milk:' You humongous idiot. you dumb-wit. For crying out loud, I already told you  once that you need to go another way. Now get it, for chrissake'.

That just about sums up how it feels when you get fired....for the second time.....in a year!
From a job that I to all appearances should be absolutely brilliant at.
But in reality didn't thrive in. Well, to be honest, , a whole career that I didn't thrive in.
I've been in the workforce for 10 years and in that time I've held 5 positions (plus 2 X maternity leave) and at no point in all those years, have I been truly satisfied with my job.
There have been glimpses of satisfaction and joy. And when I analyse those glimpses, it is evident that these all are connected to tasks where I've had to solve complex problems and had to be creative in the way I think.
The rest of the time I've been sitting there, longing to do something completely different. Longing to be my own boss and truly create something.
Looking back, it's also evident that I hardly ever showed any initiative at work, while the initiatives spawned from the creative part of me almost couldn't get out for the crowd.
So it was more than about time for my life to take another direction. Which the Universe told me in it's own extremely ungentle way.

But we all know how daunting it is to say goodbye to the safety and comfort of a well-known job and a nice paycheck every month. And how intimidating it is to go into unknown territory.

So honestly. Getting fired was without a doubt the best thing that could happen.

Now there are no more excuses

Now I jump



tirsdag den 4. marts 2014

Hvorfor et voldsomt benspænd af Universet er det bedste der er sket mig.

[For the English version - read here]

En gang imellem får man en venlig reminder fra universet. Et lille venligt puf fra karma/skæbnen/Gud eller hvad vi nu vælger at kalde den bestemmende kraft i vores liv. En lille stemme, der svagt som en sommerfugls åndedræt hvisker ' Hej ven, det her er ikke den rigtige vej for dig'.
.....andre gange får man en syngende lussing, et spark i de nedre dele og et virkeligt hårdt slag med en vognstang imens en orgre-lignende skæbnetrold brøler sin besked med en ånde, der lugter af døde dyr marineret i gammel mælk' Din kæmpestore kraftidiot. Fatsvage mide. Jeg har sgudda allerede een gang fortalt dig at du skal en anden vej. For hælved da også. Så fat det dog.'

Cirka sådan føles det når man bliver fyret...for anden gang....inden for 1! år.
Fra et job jeg på papiret burde være absolut blændende til.
Men som jeg i virkeligheden slet ikke trivedes med. Ja, faktisk en hel karriere som jeg ikke trivedes med.
I 10 år har jeg været på arbejdsmarkedet og i den tid har jeg haft 5 jobs ( + 2 barselsperioder) og på intet tidspunkt i de 10 år har jeg været glad for mit arbejde.
En gang i mellem har der været glimt af begejstring. Og analyserer jeg disse glimt, så er de alle bundet op på opgaver hvor jeg har fået lov til at tænke og løse problemer og være kreativ i min tankegang.
Resten af tiden har jeg brugt på at side og længes efter at lave noget helt andet. Efter at være min egen chef og få lov til at skabe noget.
Kigger jeg tilbage, kan jeg også godt se at udvisning af initiativ i forhold til mit job har været på nulpunktet- imens initiativerne i den kreative del af min hjerne nærmest ikke kan komme ud for bar trængsel.
Så det var mere end på tide at mit liv tog en ny retning. Hvilket universet så ublidt gjorde mig opmærksom på.

Men vi ved jo alle hvor svært det er at sige farvel til det gode og trygge i et kendt job og en dejlig lønseddel hver måned. Og hvor grænseoverskridende det er at tage et spring ud i det ukendte (og så vil jeg slet ikke komme ind på den tid, man skal bruge på at tackle sine omgivelsers vantro og manen til besindighed)

Så helt ærligt. Den fyring er uovertruffent det bedste der kunne ske.

Nu er der ingen undskyldning

Nu springer jeg