Viser opslag med etiketten Etsy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Etsy. Vis alle opslag

tirsdag den 28. januar 2014

Er du klar til forårets fester?

Med sneen dalende ned udenfor og en wind-chill, der gør at jeg seriøst overvejer at lære hunden at gå på toilettet, så kan man næsten ikke andet end at stikke hovedet op i skrivebordslampen, lukke øjnene og dagdrømme om grønne plæner, kølig hvidvin, glad latter og ikke mindst solskin i rå mængder.

Ja, jeg tænker på alle de dejlige fester som foråret som regel bringer med sig. Bryllupper, konfirmationer og havefester....og uanset hvilken af disse, du er så heldig at skulle til, så vil du helt sikkert blive festens midtpunkt med en smuk fascinator i håret.

Jeg har - helt ukarakteristisk for mig - prøvet at begrænse farverneorgiet og skabe en række ensfarvede skønheder.
De kan som noget nyt også købes på Trendsales - og så på de sædvanlige steder; Etsy, Amio og min egen biks



lørdag den 22. september 2012

Raseri

Arj ok, måske ikke ligefrem raseri. Men i hvert tilfælde god gammeldags vrede.
Og hvorfor så så meget vrede. Jamen fordi jeg blev fyret. Sgu!

Ikke på nogen dramatisk måde eller fordi jeg var uønsket, men af den ganske pragmatiske grund der hedder penge.

Men ligegyldigt hvor pragmatisk det er og ligegyldigt hvor 'Nå ja, jeg passede sgu heller ikke lige så godt ind der' det er, så får ens selvbillede immervæk et knæk. For jeg er ikke sådan en der bliver fyret. Nope, jeg er sådan een, der selv skrider.
Så jeg er sur, gal, rasende og når jeg damper lidt af, så tager jeg fat på en ny runde, hvor jeg så bare er sur på mig selv over, at jeg lader det påvirke mig så voldsomt.
Men holddaløjsa hvor sådan noget vrede kan bruges som brændstof i en ellers noget gumpetung bagdel.

Så nu er jeg direktøren for det hele. Det kommende verdensomspændende konglomerat ud i alting girly: Cloudcake.
Jeps, jeg har nu et cvr-nr med momsregnskab, nemkonto og firmanavn på håndskrevet klistermærke på postkassen.

Og jeg er foreløbigt ret positivt overrasket over hvor nemt det faktisk er. Jeg havde et eller andet billede af at det ville være helt vildt kompliceret med enorme papirbunker og en lommeregner svejset fast på hånden. Men det der Internet er sgu smart.

Men her tre uger senere kan jeg da godt overveje en liiiiiille bitte smule, hvor gennemtænkt det nu lige var. For ud over et 37 timers job med transport i begge ender og to børn, der jo skal have al den tid jeg kan give dem(og mand og venner og hus og....) skal jeg så også søge jobs(for sådan et, helst super spændende og udfordrende og med søde kollegaer vil jeg jo frygteligt gerne have) så skal jeg liiiige banke min biks op så den i det mindste løber rundt.

Og det kræver altså kræfter.

For sjovs skyld forsøgte jeg lige at lave en oversigt over hvad jeg skal/burde gøre. Og her kommer så listen. In no particular order.

Fylde varer på min Trendsalesshop(yep, sådan en har jeg også nu: Bare søg på Cloudcake)

Overvåge og varetage min Etsyshop

Overvåge og varetage min Amio-shop

Lave to specialbestilte fascinators til at sætte på hårklips

Lave halskæde, fascinator og hårkam til pige med blog i staterne der reviewer mine ting(og dermed –forhåbentligt – skaber en masse ny trafik

Holde mig ajour på Bryllupsklar.dk hvor jeg har betalt for at have en henvisning til min Etsy-butik liggende og hvor jeg har adgang til deres forum (her skal jeg lige have vurdereret om det overhovedet er det rette forum...og have skrevet et indlæg til bloggen. For hold da helt fast det er et syret univers, de der bryllupsdamer befinder sig i)

Lave artwork etc til reklame for Roskilde Julemarked, som jeg skal med på

Få lavet visitkort

Få lavet ’Tak for at du har handlet hos mig’ kort med bonus-kode

Få lavet et stempel, så jeg ikke skal skrive min adresse i hånden hele tiden

Få oprettet en konto + kort til butikken

Få registeret en nemkonto

Få optalt mit varelager

Få overblik over hvilke udgifter jeg har haft – de tæller nemlig som opstartsudgifter og skal med i regnskabet

Finde på geniale ting, jeg kan tage med på julemarkedet …og finde transport dertil

Få taget flere fotos af mine ting – helst med en model

Få opdateret min adword-konto

Få lavet den hjemmeside, som min søde mand er i gang med, færdig

Få fundet den rigtige font

Blogge dagligt

Flytte bloggen til Wordpress.Elller en helt ny blog kun om Cloudcake på engelsk?

Lære at bruge Pinterest mere kommercielt eller i hvert tilfælde til at få drevet besøg over på bloggen

Lave hårkranse med silkeblomster til Simone, der skal bruge dem til sit studie



Pyh.

Og hold da op det blev en lang smøre.... men nu kan jeg da krydse en ting af på listen for i dag:-)

Og så et pænt billede, der inspirerer med alle de skønne farver


Billede lånt her : http://blog.heylook.fi




















mandag den 3. september 2012

Did someone say Frida?

Work in progress.
New type of material: Silkflowers.


I lovelovelove the result ...it's so me.

fredag den 24. august 2012

Packaging

 
En hårkam på vej mod Australien i den fineste indpakning.
Jeg har længe haft planer om at finde nogle ordentlige æsker til mine ting, så køberen får en virkeligt god oplevelse allerede fra det øjeblik kuverten åbnes.
Så sidste fredag ankom der mange mange æsker i alle mulige farver typer og størrelser.
Jeg har dog stadigvæk ikke fundet den perfekte størrelse til mine store brudehårbøjler
Et par virkeligt gode kasser ...eller 30

tirsdag den 14. august 2012

Kæft, jeg har været aktiv



Nå men, hvis du undrer dig over hvorfor jeg pludseligt er begyndt at skrive alting på engelsk, så er det ganske enkelt fordi godt og vel halvdelen af mine besøgene her på siden ikke er fra lille DK.
Og med en Etsy-butik, der stille og roligt vokser, så er det en mulig købergruppe, jeg ikke må overse.
Lyder det marketingagtigt. Jamen, det er det skam også. Bloggen her er i hvert tilfælde for en stund drejet en del mere over mod markedsføring af mine produkter end fortællinger fra mit liv.
En superfed hjemmeside/butik er under opsejling og blandt de mulliarder af ting der dermed skal tages stilling til er også spørgsmålet om jeg skal oprette en ny markedsførings/butiksrettet blog og koble den på hjemmesiden. Og beholde den her til de mere skæve/personlige ting. Tja, hvem ved. Måske bliver det er mere fortællingen om ejen mod drømmen om at stå på egne ben.
Men indtil videre må I altså bære over med at en del også er på engelsk.
Som en lille sjov sidebemærkning, så er godt og vel 25% af mine besøgene fra Rumænien.
Æhh
Rumænien??
Det' sgu da underligt. Og nej, der er ikke umiddelbart nogen planer om en rumænsk blog.

Det bliver vist en lidt længere smøre i dag. For det jeg egentligt skulle fortælle var at jeg [Drumrolls] fik en besked fra Etsys tyske afdeling. At et stort tysk bryllupsmagasin gerne ville vise en af mine hårkamme i en kommende udgave.
Og jeg har selvfølgeligt været inde og researche. Og det er jo et stort blad. Altså virkeligt stort. Så kan jeg godt leve med at jeg brugte en hel aften(og halv nat) på at lave silhuet og masking og watnot på billedet som de havde bedt om.
Og pisse uprofessionel som jeg jo (stadig) er, så har jeg slet ikke spurgt om hvornår det udkommer. Sådan nogle blade bliver jo tit produceret mange måneder i forvejen.
Lige nu har jeg bare 700 hvad-nu-hvis'ere af den negative slags i hovedet. For jeg vil jo altså bare det her SÅ meget.
Og så er der jo ikke andet at gøre end at begrave sig i kreative projekter. Og man skulle jo være decideret tåbelig for ikke straks at tænke: Hårkamme. Masser og masser og masser af hårkamme.


søndag den 15. juli 2012

Efterårsfarver/autumncolors

En kunde fra USA har bestilt en hårbøjle til sin brudepige i efterårsfarver.
Men der er så mange muligheder med hvert sit udtryk, så jeg endte op med at sende hende fem forslag til at vælge imellem.
*****
A customer from the states wanted a headband in autumn-colors for her flowergirl. But the possibilities where so many, that I ended up mailing her five different ideas.
Which one is your favorite?









torsdag den 17. maj 2012

Åndenød

Man får åndenød
- og panikangst
- og hopper pænt meget i sofaen
når der pludseligt pinger en besked ind på Etsy-kontoen fra Mandi
Der manager en highend brudebutik
I London
Som gerne vil sælge mine blomsterhårbøjler
Og som spørger efter wholesale
og lookbook
og priser

Jeps. Åndenød
Og febrilsk gennemrodning af computerens programmer efter noget der kunne bruges til at lave en lookbook

Hun fik i stedet en stribe collager
Og nu ventes der i pinefuld spænding






tirsdag den 6. september 2011

Nye billeder og ny biks


Jeg var nok ikke den eneste der opdagede at solen rent faktisk skinnede i søndags.
Og jeg var vist en ret ringe brunchgæst - for jeg kunne næsten ikke koncentrere mig af bare iver efter at komme hjem i haven og teste min nye lyskasse ....og få taget nogle nye billeder af mine varer.
Og det virkede sgu.....hvert eneste billede blev sprødt og fint(så ikke flere grimme ord om mit kamera lige nu)


Søndag aften stod det så på hade-jobbet: billedredigering. Klikke-klikke-scroll-klikke-scroll-klikke-klik-ctrl Z-klikkeklikke-bande-klikhovhvadfandensketederder-klik-zzzzzzzzz


Billederne skal selvfølgeligt på Amio (som har førstepladsen i 'hvor-mange-klik-skal-jeg-bruge-pr.-produkt, og derfor er en opgave der skal tages laaaaangt tilløb til)

Men endnu vigtigere - så skal de på Etsy, hvor Cloudcakes internationale branch nu har sit hovedkontor:


Kom gerne og besøg mig på : www.etsy.com/shop/cloudcake

onsdag den 13. juli 2011

Majet majet pæn pude

Gamle læsere vil måske kunne huske at jeg engang kiggede 16.000 puder igennem
Og fandt ca. 10 jeg kunne lide!?!
Deribland hende her. Hun laver de mest fantastiske glade-i-låget patchworkpuder
Og hun har udsalg ...need I say more?
I al fald lå den her lille godte og ventede i postkassen


Aj, men altså hvor er den bare fin

fredag den 22. oktober 2010

Så mange grimme puder

Der findes helt vildt mange grimme puder!! Sådan er det! Og det kan jeg sige med total overbevisning efter at have kigget 400 siders puder på Etsy....hvilket giver 16.000 puder[Ja, det var en MEGET stille dag på kontoret]
Egentligt startede det bare med at jeg -igen- syntes at vores sofa kunne trænge til lidt hygge. Og så fandt jeg den her på Dawanda
Du kan finde den her: http://en.dawanda.com/shop/ZeugUndGold
Men den ville jo komme til at kede sig helt alene og en lille tanke udviklede sig til en tvangspræget rituel afsøgning af Etsy (Ja, hvad kan man ellers kalde gennemkigning af 400 sider.....sindsygt?)
Ud af alle de 16.000 puder fandt jeg dog enkelte, der godt måtte holde mine ugler med selskab -og nu er det så, at jeg springer ud af skabet som patchworkelsker. For der viste sig hurtigt en klar tendens til, at det var alle lappepuderne jeg forelskede mig i. Og de er da også fine:
Problemet med at købe sådanne puder er dog, at jeg hurtigt kommer til at sidde og tænke, at sådan en lille sag kunne jeg da snildt selv sy af nogle af de mange mange bunker stof, jeg ligger inde med.
Så er det lidt nemmere at overbevise mig selv om nødvendigheden af de her:

Jeg er dog uhyre stolt over at kunne oplyse om at jeg IKKE købte andet end min uglepude..... og projekt patchworkpuder er nu skrevet på den lange indre liste over kommende kreaprojekter

fredag den 17. september 2010

Fantastisk legetøj


Besøg selv hans butik på Etsy: http://www.etsy.com/shop/FantasticToys




Har selv lige købt *Mushroom cottage dollhouse* og *Fairy Cottage Mushroom*-sættene.
Forhåbentligt kommer de med posten - så bliver kunsten bare at snige mig til at printe det på superfarveprinteren uden at chefen opdager det :o)