Viser opslag med etiketten Stofmisbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stofmisbrug. Vis alle opslag

fredag den 19. oktober 2012

Heldig med ekstra held på

Arj men altså
Se lige hvad jeg har fået mine små tykke pølsefingre i.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg jo virkeligt ikke brug for mere stof.
Og jeg er heller ikke heeeelt afklaret med hvad jeg skal bruge det til.
Men en gang imellem kommer der et tilbud, der bare er for godt til at lytte til den lille rationelle stemme i baghovedet.
Et tilbud som da Pia Louise fra Lucky Star (tidligere 'Er din hest død...) satte en masse af sine lækre vintagestoffer til salg til virkeligt gode priser (Skynd dig derind - jeg købte trods alt ikke det hele...selvom jeg godt gad)
Og som et lille held-formet kirsebær på toppen, så bor Pia Louise lige i nærheden af et vennepar jeg alligevel skulle besøge.
Der er både hele sæt med dynebetræk og hovedpuder....jeps, jeg sagde jo at jeg var heldig.

fredag den 17. februar 2012

Når man lider af samlermani

...så kan man faktisk ikke rigtigt kalde det en udfordring at sætte sig selv den begrænsning at datterens fastelavnskostume kun måtte kreeres af materialer jeg allerede lå inde med
Udfordringen lå mere i at jeg virkeligt forsøgte at inddrage hende og lytte til hendes ønsker og lave præcist det kostume hun drømte om.
Og det kan altså godt være svært ud fra beskrivelser som
'Der skal være sådan nogle flade ærmer'
'Foran skal der være sådan noget(indsæt her billede fa Naja der flagrer med hænderne foran brystet), men det må ikke være for løst'
'Kjolen skal kunne dreje hele vejen ud og sådan puffe'
'Mit hår skal også puffe'

Så mange billeder er blevet googlet og mange tegninger er blevet tegnet
Resultatet blev helt vildt fint, synes jeg selv.
Og så giver det en vis tilfredsstillelse at få brugt lidt af lageret....og ikke mindst at få brugt den fuldstændigt overpyntede laksefarvede selskabskjole med kæmpe skørt og tylstof, som jeg var nødt til at købe i genbrugeren sidste år

Er jeg forresten den eneste der har en 6-årig der slet slet ikke kan smile naturligt, men som af uransalige grunde insisterer på at vende håndfladerne opad, lægge hovedet på skrå og smile det mest (jeg mangler ord her)smil?
Jeg mener, jeg tog nok 30 billeder af hende og på samtlige ser hun sådan her ud ...det her var det mindst opstyltede. 
Aaaargh

lørdag den 25. juni 2011

Sommerskønne puder

Må bare lige dele disse to overordentligt skønne stofstykker - de kommer til at pynte gevaldigt i verdens grimmeste sofa.
Men først skal jeg lige dimse med det her:
Hav en skøn lørdag derude!

fredag den 17. juni 2011

Cirkusballetpigestrutskørtskjole

At Naja er en minifashionista med sin helt egen stil skal der ikke herske tvivl om. Og hvis hun har fået noget tøj, som hun ikke kan lide, så går hun ikke i det. Basta.
Når sådan et stædigt lille miniaturemodedyr kombineres med en mor, der syr tøj, så kommer skabet hurtig til at bugne af enormt mange ubrugte kjoler. På stående fod kan jeg i hvert tilfælde komme i tanke om fire kjoler som hun kun har haft på een gang. Suk
Men fejlen ligger jo hos mig. Jeg får en idé til en kjole, som jeg synes vil være skøn til Naja. Jeg glemmer bare at tage højde for den ovennævnte stædighed og klart definerede smag.
Så denne gang skulle det være anderledes. Najsen skulle have en kjole, som var præcis hendes smag:
Så hermed præsenteres cirkusballetpigestrutskørtskjolen med halterneck, stram overdel og knald på farverne.
Overdelen sidder mega grimt og der er vist et par løse tråde. Men smilet siger vist det hele?


Posted by Picasa

lørdag den 28. maj 2011

Småfolk go home

For lang lang tid siden bestilte jeg det fineste lækreste stretchjersey hjem fra Tyskland. Og i dag skulle det være. Bertram skulle have en jungle-tshirt.
Frem blev den trofaste Meedom og hvadhunnuhedder mønsterbog hevet . Tshirt mønster blev fundet og glad gik jeg i gang. Der var dog en lillebitte stemme inde bagerst i hovedet, der blev ved med at mumle noget med, at jeg sidste gang jeg brugte det mønster, var gået adskillige numre ned ift. Bertrams normale størrelse, fordi bogens størrelsesangivelser er helt hen i vejret....og det ku' jeg egentligt også godt huske med nogle af de andre mønster derfra. Syede engang en kjole til Naja, som var så stor, at jeg i teorien kunne bruge den som top(altså kun i teorien, ik'!)
Og sørme så - det hold igen stik. Min tshirt størrelse 92 passer Naja perfekt. Som vel og mærke er en str. 110-116 til dagligt.
Men Bertram havde jo godt luret, at blusen egentligt var til ham- og ville under ingen omstændigheder afgive den til sin søster. Som i mellemtiden var blevet enig med sig selv om at grøn 'helt ægte' var hendes nye yndlingsfarve.
Og nu er der 10 point til den, der kan gætte hvad jeg har lavet de sidste timer. Jeps, rigtigt gættet. Syet endnu en -noget mindre- tshirt.
Men fine blev de. Faktisk er stoffet så tykt og lækkert at jeg overvejer om ikke moren skal have sådan en helt enkel top i det(Og så sørge for aldrig ALDRIG at have den på samtidigt med at en af ungerne flasher sin tshirt)



Tilbage ligger der så de her lækkerier og venter på at blive sommergarderobificeret som t-shirt, enkle kjoler og nederdele og bløde bukser


søndag den 2. januar 2011

Så er der dømt polkaprik

Da jeg før jul sad på arbejdet og havde hede drømme om den snarlige juleferie så jeg for mit indre øje bunkevis af færdige kreative lækkerier. Jeg er så heldig at al familie og svigerfamilie bor i en radius af 20 km, så ingen lange familiebesøg og køreture, så der ville minimum blive tid til at færdiggøre alle de ufærdige projekter, starte et par nye op, rykke om i skabene(meget tiltrængt), opdatere blog flere gange dagligt, opdatere butik på Amio, måske opstarte butik på Dawanda, lave en give-away.......Og så blinkede jeg en enkelt gang og der er nu 20 timer til jeg skal være tilbage på pinden. Hvad fanden skete der lige der?
Et enkelt projekt blev dog færdigt igår- nemlig min pude med genbrugsbroderi. Den har ligget og ventet siden i sommers, men det har været svært at finde den rette kombination af farver og mønstre. Men det er da egentligt lykkedes meget godt.
Og i gårsdagens energiudladning(ja, jeg er godt klar over det mærkelige i sammenstillingen 1. januar og energi, men jeg arbejder åbenbart bedst med minus fem timers søvn) fik jeg da også både opdateret min Amioshop, starte op på Dawanda og skrevet på min blog....så hvad kan i dag dog ikke bringe, da jeg om muligt er endnu mere træt i dag. Stay tuned:-)

fredag den 10. december 2010

Moooooar, se hvad jeg har lavet

For en uge siden kunne man se mig febrilsk bøjet ind over symaskinen - jeg var nemlig som sædvanligt i sidste sekund. Denne gang med min pakkekalendergave til den kreative pakkekalender.
Men det lykkedes og den nåede endda frem i tide og blev pakket op i går.....men der er ikke blevet lagt billeder ud(hulk, hulk)
Nu er jeg så ikke lige typen der sætter mit lys under en skæppe(jeg er så åbenbart istedet typen der bruger virkeligt gammeldags udtryk). Altså, jeg mener, jeg sidder dælme ikke og får siddesår, skutryg og børn med nåle-noia ....... Nå nej, det er manden, der har nålenoia. Han er panisk angst for at en af børnene skal, åh skræk og ve, stikke sig på nålen. I et hus med en dreng, der kravler op i vindueskarme, op på toiletter, ind i vaskemaskiner og som lige nu har som hofnummer at stå med lukkede øjne ovenpå sin legetøjsbil og rokke. Og en pige, der hver aften opfinder en ny måde at komme op i sin halvhøje seng, laver delfinhop og øver sig i at holde hovedet under vand i badekarret, er nålefaren da også helt klart et logisk valg i forhold til hvad man skal være bekymret for.
Nå, men det var lige et sidespring. Pointen var, at jeg vil have lov til at blære mig, så her kommer billederne af min gave til Elsemarie
Flagranke magen til den jeg har brugt til min adventskrans
Julehjerte i filt
Strikkenåle-rulle, tror jeg vist at sådan en fætter hedder. Ideen kom af at jeg på min gavemodtagers blog kunne se at hun strikker meget.....og den er holdbarhedstestet af min personlige snoreholdbarhedstester.
Og til sidst et lille juletræ
....alt i den sædvanlige Cloudcakestil med godt knald på farverne:-)

onsdag den 8. december 2010

Arj men altså....


Se lige hvad min postkasse går og venter på ....og så hele vejen fra Vietnam.


Det her skal kun rejse fra Tyskland. Jeg er især helt betaget af den blå og røde dug. Håber SÅ meget på at stoffet vil kunne bruges til nogle applikationer på nederdele og kjoler - for de er de bare for skønne
Og lad være med at spørge hvad jeg skal bruge kanden og æsken til ik'.

Det her er rejst hele vejen fra USA og lå og ventede på mig, da jeg kom hjem fra ferie.

Nu skal jeg bare liiiiiige finde tid til at gøre andet end at sidde og ae det

lørdag den 4. december 2010

The sorry sækketstolestory -blogchallenge dag 3

Gårsdagens udfordring var at fortælle hvad jeg havde lavet ...og sådan en dag fyldt med både spænding og farlig omgang med nåle skal I da ikke gå glip af:

  1. Startede dagen med at konstatere at jeg var syg. Egentligt ret nemt, da en krop, der føltes som om den i nattens løb havde været stand-in for en pro-wrestler, et hoved, hvor der var tre jord-og -betonarbejdere, der testede grej bag pandelappen og en hals, der føltes nyskuret med ståluld, trods alt ikke er daglig kost.
  2. Konstaterede derefter at børn og sygdom ikke er en optimal kombo og drog et lettelsens suk, da mand og afkom var kylet ud af huset.
  3. Derefter var det tid til at ærgre sig gevaldigt over vores 1 år gamle beslutning om at droppe kabeltv'et og nøjes med de kanaler, der kan tages med antenne.
    Det er bare ikke særligt fedt at ligge halvdøende på sofaen og så kun kunne vælge mellem noget lunkent tv2-lorry, møde i folketingssalen, eller ungdomszonen på tegnsprog. 
  4. Overbeviste derfor min stakkels krop om at den sad næsten lige så mageligt foran symaskinen(den er ret nem at lokke den krop, hvis man bare lover den noget usundt som belønning) og tog fat på et af de mange ventende projekter, nemlig omsyning af mine to sækkestole. Jeg kan nemlig her afsløre at det er en rigtig rigtig uigennemtænkt idé at være doven lige netop når det kommer til om man skal sy en inderpose til hjemmesyede sækkestole. I hvert tilfælde hvis man som jeg har et yngstebarn, der på ethvert givent tidspunkt ville kunne mætte syv musefamilier, hvis de bare gider slikke på ham.
    Med andre ord, jeg var den lykkelige indehaver af to virkeligt fedtede(ikke fede) sækkestole, som havde måtte sprættes op og kogevaskefisceres.
  5. Og nu var det tid til at få dem syet sammen igen - denne gang med en ekstra kant på og andet lækkert(her skal jeg nok lige nævne at den ene er lavet som en stor rund pude/ø)
  6. Og følte mig enormt overskudagtig, da jeg liiige fandt en lille formel på en cirkels omkreds og regnede lidt med noget pi og sådan, så jeg liiige kunne klippe den rigtige længde stof af.
  7. Undrede mig dog lidt da jeg alligevel havde en halv meter stofbane i overskud. Er de helt sikre på at det der pi er rigtigt?
  8. Syede derefter bunden på -og kom, da der viste sig en klar forskel på størrelsen i kant og bund, i tanke om at jeg da vist allerede sidste gang jeg syede den sammen, havde konstateret at bunden var alt for lille
  9. Suk - klippede det hele op, kiggede længselsfuldt på sofaen og overvejede om Ramasjang egentligt ikke var ok, hev gamle pi frem igen, klippede en ny stofbane som blev syet rundt om bunden, syede bund og side sammen igen
  10. ........og havde igen regnet forkert. WTF. 
  11. Opfandt syv nye bandeord, skræmte pelspølsen halvt til døde(han sad ellers så fredeligt oppe oven på mine stofbunker på spisebordet jeg siger jo at han har en sart katterøv)og syede lortet sammen
  12. ....og der var klokken kun 11.




Jeg vil ikke kede jer med resten af min dag. Den blev ikke mærkbart bedre og indbefattede blandt andet en pige med bar røv i flyverdragten, en dreng der spiste sig mæt i chokoladekiks og en mand der kom hjem fra julefrokost og måtte sove i datterens halvhøje seng.


tirsdag den 26. oktober 2010

Så er det sgu' ok

....at have slavet ved maskinen, når nu prinsessen bliver SÅ glad for sin nye kjole(på trods af at det vist er blevet en af de kjoler, hvor der er masser af plads til at vokse i (en eller anden dag må jeg altså lære at tage mål først!))

At hun helt villigt stiller sig op til fotografering har dog intet at gøre med kjolen - det er en kamerabetinget refleks.
Flash et kamera og Naja poserer straks som den vildeste Barbie - på det seneste er grimasser dog begyndt at vinde over mærkelige positurer, hvor hun mest af alt lignede en tempeldanser med kolik.
Kjolen er min Clothkit-kjole. Foret med det fineste blødeste Libertystof og med de mest gennemførte detaljer. Og ret så nem at sy når man først har dechifreret manualen og fattet hvad der er ret og vrang på billederne

fredag den 22. oktober 2010

Så mange grimme puder

Der findes helt vildt mange grimme puder!! Sådan er det! Og det kan jeg sige med total overbevisning efter at have kigget 400 siders puder på Etsy....hvilket giver 16.000 puder[Ja, det var en MEGET stille dag på kontoret]
Egentligt startede det bare med at jeg -igen- syntes at vores sofa kunne trænge til lidt hygge. Og så fandt jeg den her på Dawanda
Du kan finde den her: http://en.dawanda.com/shop/ZeugUndGold
Men den ville jo komme til at kede sig helt alene og en lille tanke udviklede sig til en tvangspræget rituel afsøgning af Etsy (Ja, hvad kan man ellers kalde gennemkigning af 400 sider.....sindsygt?)
Ud af alle de 16.000 puder fandt jeg dog enkelte, der godt måtte holde mine ugler med selskab -og nu er det så, at jeg springer ud af skabet som patchworkelsker. For der viste sig hurtigt en klar tendens til, at det var alle lappepuderne jeg forelskede mig i. Og de er da også fine:
Problemet med at købe sådanne puder er dog, at jeg hurtigt kommer til at sidde og tænke, at sådan en lille sag kunne jeg da snildt selv sy af nogle af de mange mange bunker stof, jeg ligger inde med.
Så er det lidt nemmere at overbevise mig selv om nødvendigheden af de her:

Jeg er dog uhyre stolt over at kunne oplyse om at jeg IKKE købte andet end min uglepude..... og projekt patchworkpuder er nu skrevet på den lange indre liste over kommende kreaprojekter

torsdag den 14. oktober 2010

Få trykt dit eget stof

Og det er endda nemt og billigt(-agtigt)  og i en fjern galakse vil du også kunne tjene penge på det.
Har et stykke retrostof som du bare SÅ gerne ville have bare en meter mere af. Eller en idé om et mønster, du bare aldrig har kunnet finde?
Så mød Spoonflower
Her kan du uploade dit eget billede, både fra kamera, photoshop eller noget helt tredje.
Og så kan du købe stof i flere forskellige kvaliteter og størrelser MED DIT HELT EGET HJEMMEDESIGNEDE MØNSTER PÅ. Du kan endda bestille en stofprøve af det, inden du for alvor svinger VISA'et.
Det er sgu da tæt på at være det mest geniale længe.
Bare for sjov prøvede jeg at oploade et billede:
Det sjoveste er næsten at du kan gøre dit design offentligt, så får du 10% af alle salg af dit design - så er du dygtig kan det blive en hel lille guldgrube.
Der ligger allerede en masse fede design derinde, så skynd dig ind og kigge.
Jeg ved i hvert tilfælde hvad min lørdag skal gå med. - Hvad med dig?

tirsdag den 17. august 2010

Hvem sagde Ebay-misbrug?

Øhm. Hmmm. Bum-bum.
Nu er det ikke fordi jeg tror at jeg decideret har et problem i 'skal-til-terapeut'-klassen.
Jeg har måske bare liiidt meget samlermani kombineret med al for mange kreative ideer. I og for sig ikke noget problem -indtil Ebay smides ind i ligningen.
Og vupti. Så kommer posten pludseligt med de her:
Det er vintage miniyoyo - håndsyede og alting. Og rigtigt fine når man lægger dem sådan her:

Men hvad i hele hulen og så videre skal jeg dog bruge dem til?

søndag den 15. august 2010

C'est amour


Jeg er forelsket. Fuldstændigt. Hun hedder Fifi og er fra Frankrig.
Prøv lige at se engang. Se farverne og sammensætningerne. Og det virkeligt fede(og farlige for budgettet) er at man kan købe den fantastiske kjole som sysæt og selv sy den-endda i en hel masse forskellige mønstre og farver - og så koster den kun 35 euro .......det er sgu' da vildt. Og hun sælger også de smukke papirer.
Du finder hendes fantastiske blog her.
Kjolen finder du her
En lille detalje - bloggen er på fransk, men øverst oppe til venstre kan man vælge en engelsk udgave ...men bla. beskrivelserne af hvordan man kan bestille kjolekittet er kun på fransk. Thank god for Google Translate
Sykittet man får er sådan et her:

Så nu er problemet bare - kan jeg rent faktisk tillade mig at bestille alle variationerne og dermed undgå den ulidelige smerte det vil være at skulle vælge?(hmmm, tror måske ikke at husbonden vil acceptere det som en god nok grund til at drøne kassekreditten i bund.Suk. Der er så meget mænd bare ikke forstår vigtigheden af)

fredag den 28. maj 2010

Kreative udskejelser #1


Nå men, det er jo egentligt meningen at den her blog til dels skal handle om mine kreative frembringelse.
Så her kommer så exhibit A: fastelavnsdragten og diverse kjoler

torsdag den 27. maj 2010

Hej, jeg hedder Line og jeg har et stofmisbrug

Hvor fint er det her lige? Jeg fandt det på Ebay og betalte en mindre formue for at få det sendt fra Kina. Men det er bare SÅ fint.
Det øverste skal blandt andet bruges til puder til sofaen(jeg har to lædertremmesofaer, som er ret så kedelige, så det vil live gevaldigt op)
Det nederste skal bruges til en twirly nederdel til prinsessen og så tænker jeg at man da må kunne lave noget tørlæde af det.
Men kender I det ,at man har noget stof, som er så fint, at man bliver helt handlingslammet og slet ikke kan beslutte, hvad det skal bruges til.