fredag den 22. oktober 2010

Så mange grimme puder

Der findes helt vildt mange grimme puder!! Sådan er det! Og det kan jeg sige med total overbevisning efter at have kigget 400 siders puder på Etsy....hvilket giver 16.000 puder[Ja, det var en MEGET stille dag på kontoret]
Egentligt startede det bare med at jeg -igen- syntes at vores sofa kunne trænge til lidt hygge. Og så fandt jeg den her på Dawanda
Du kan finde den her: http://en.dawanda.com/shop/ZeugUndGold
Men den ville jo komme til at kede sig helt alene og en lille tanke udviklede sig til en tvangspræget rituel afsøgning af Etsy (Ja, hvad kan man ellers kalde gennemkigning af 400 sider.....sindsygt?)
Ud af alle de 16.000 puder fandt jeg dog enkelte, der godt måtte holde mine ugler med selskab -og nu er det så, at jeg springer ud af skabet som patchworkelsker. For der viste sig hurtigt en klar tendens til, at det var alle lappepuderne jeg forelskede mig i. Og de er da også fine:
Problemet med at købe sådanne puder er dog, at jeg hurtigt kommer til at sidde og tænke, at sådan en lille sag kunne jeg da snildt selv sy af nogle af de mange mange bunker stof, jeg ligger inde med.
Så er det lidt nemmere at overbevise mig selv om nødvendigheden af de her:

Jeg er dog uhyre stolt over at kunne oplyse om at jeg IKKE købte andet end min uglepude..... og projekt patchworkpuder er nu skrevet på den lange indre liste over kommende kreaprojekter

2 kommentarer:

  1. 16.000 puder! Hold da op, det er emmervæk mange. Det er vist det der kan kaldes en større overspringshandling :D

    Jeg synes den du har valgt er rigtig fin - og svampe-pude-huset er godt nok også fint. Måske er det på tide at fornye vores puder...

    SvarSlet
  2. ja det er da i hvertfald ikke de grimme du har valgt at vise :)
    super super lækre - man får jo helt lyst......´
    kh

    SvarSlet