'Pige'-farver

Jeg sidder lige nu med en stærk trang til at opsøge alle legetøjsfabrikanter, børneværelsesdesignere, børnetøjsbagmænd og alle andre der på nogen måde kan gøres ansvarlige for begrebet 'pige' og 'drenge'-farver.
For det er da godt nok til at blive åndssvag af. For alvor.
Naja holdt 6 års fødselsdag i søndags for 9 veninder ...så farvetemaet lå ligesom fast fra starten -og jeg kan også godt gå med til at lave en pink oppyntning, for fint ser det da ud.
Men min grænse for farve-forskrækkelse blev i den grad fundet, da tøserne brugte mere tid på at diskutere, hvem der skulle være 'blå' og 'grøn' kontra 'pink' og 'rød' på Wii-dansespillet end på at danse(det endte med at vi for hvert spil måtte trække lod ...og oplevede gudhjælpemig at flere af tøserne så ikke ville være med, hvis de skulle være - oh skræk, oh ve- en drengefarve!)
Og den blev overtrådt med flere meter da flere af dem ikke ville spise de muffins, der ikke var i pink, rød eller orange muffinform. Jamen altså, hvor tåbeligt kan det lige blive?
For nu havde vi jo altså lavet pink topping og ribbet hylderne for pyntekrymmel. Hvilket for øvrigt var en stor success. Kagerne var klar til pyntning og al pynten var fordelt ud i små skåle på bordet - så kunne de selv pynte deres kager. Det gav total koncenteret stilhed i 10 minutter, hvilket ikke er en dårlig ting efter 4 timer med pigehvin.
Og Naja havde 'den allermest bedste fødeselsdag overhovedet nogensinde' :-)

Drengeværelse - årets indretningshelvede

Nu er Bertram blevet tre år og er i den grad en ung mand med meninger (og matchende stædighed).
Mangen en morgen har vi muntret os med at diskutere blød buks vs jeans, havregryn vs havregrød, tandbørstning vs. huller i tænderne. Ak ja, listen er lang.
Og jeg glæder mig blot over at meningerne endnu ikke er begyndt at omfatte værelset andet end det tilbagevendende raserianfald, når hans højtelskede Lynet McQueen-sengetøj bliver lagt i vaskemaskinen(han har én gang formået at slæbe et drivvådt, ikke-centrifugeret sæt sengetøj tværs gennem stuen, ind på værelset op i sengen og proppe sin dyne ned i det!)
Og jeg tænker at jeg er nødt til at få gjort noget ved indretningen nu - inden meningerne også begynder at omfatte værelset .... kan slet ikke overskue omfanget af diskussioner ellers.
Men som de fleste med drenge nok har erfaret, så er det frigging svært at finde fede møbler og gejl til drengeværelser med mindre man enten vil køre pirat-look eller lyseblå prinselook (eller, gys, Disneyficeret look)
En søgning på Pinterest gav ikke andet end en bekræftelse af at amerikanere har virkelig mystisk smag, når det kommer til indretning ...og en fornyet beslutning om at min drengs værelse i al fald ikke skal være en  udstilling af morens (gode?) smag. Det skal være på hans præmisser og en afspejling af hans personlighed. Og så skal det kunne holde til 15 kilos naturkraft, der tonser på væggene.
Nope, det bliver ikke nemt.
Allerhelst ville jeg kunne give ham sådan en Haba-seng. Jamen, den er da for fed(men det vil min bankrådgiver nok ikke synes)

Cloudcake i børnestørrelse

I dag var hele familien til navngivningsfest for den lækreste lille Solveig. Egentligt havde jeg jo mange planer om diverse kreative gaveprojekter, men tiden dikterede at det i stedet blev et lækkert håndklæde og den allerskønneste dragt fra Småfolk, som jo altså bare laver de fineste ting.

Men Solveig har også en storesøster -og hun skulle selvfølgeligt have en storesøstergave(ifølge Naja er det det eneste fedeste ved at få en lillesøster/bror: man scorer mange gaver)

Så inspireret af de mange kommentarer om at mine smykker er til børn præsenteres hermed 'Cloudcake miniature'(Ok, skal seriøst finde på et bedre navn....)

Et par af mine mange spænder røg også med i pakken

Never underestimate the 'cuteness'-factor

For nogle måneder siden deltog jeg i Køge Bugt Kunstforenings Forårsudstiling med mine smykker og en masse indkøbsnet.

Min 'bod' syntes jeg selv var ganske fin og dejlig farverig at se på. Og midt i den sad Naja og lavede smykker som hun solgte - og her kommer overskriften i spil: for der var ingen over 50, der kunne stå for hende, som hun sad der og var flittig...og sød...og damn cute.

Og det var sgudde ligefør at hun solgte for mere end mig.

For et par timer siden ringede min telefon så. Det var en rigtig sød dame fra Greve Menighedsråd, der gerne ville invitere mig til at udstille på deres kulturweekend i November. Jeg kunne godt huske, at der havde været nogen forbi på føromtalte forårsudstilling og bedt om mit telefonnummer - men havde helt ærligt glemt alt om det.

.........og efter at hun havde givet mig alle de praktiske oplysninger, kom den så:'Og du må altså meget gerne tage din søde datter med. Vi syntes jo altså allesammen at hun var så fortryllende som hun sad der ved siden af og arbejdede'

Så nu tænker jeg at jeg da også skal have sat Bertram i sving. De to i kombination er dødeligt charmerende - og vi kommer til at tjene styrtende....

Småfolk go home

For lang lang tid siden bestilte jeg det fineste lækreste stretchjersey hjem fra Tyskland. Og i dag skulle det være. Bertram skulle have en jungle-tshirt.
Frem blev den trofaste Meedom og hvadhunnuhedder mønsterbog hevet . Tshirt mønster blev fundet og glad gik jeg i gang. Der var dog en lillebitte stemme inde bagerst i hovedet, der blev ved med at mumle noget med, at jeg sidste gang jeg brugte det mønster, var gået adskillige numre ned ift. Bertrams normale størrelse, fordi bogens størrelsesangivelser er helt hen i vejret....og det ku' jeg egentligt også godt huske med nogle af de andre mønster derfra. Syede engang en kjole til Naja, som var så stor, at jeg i teorien kunne bruge den som top(altså kun i teorien, ik'!)
Og sørme så - det hold igen stik. Min tshirt størrelse 92 passer Naja perfekt. Som vel og mærke er en str. 110-116 til dagligt.
Men Bertram havde jo godt luret, at blusen egentligt var til ham- og ville under ingen omstændigheder afgive den til sin søster. Som i mellemtiden var blevet enig med sig selv om at grøn 'helt ægte' var hendes nye yndlingsfarve.
Og nu er der 10 point til den, der kan gætte hvad jeg har lavet de sidste timer. Jeps, rigtigt gættet. Syet endnu en -noget mindre- tshirt.
Men fine blev de. Faktisk er stoffet så tykt og lækkert at jeg overvejer om ikke moren skal have sådan en helt enkel top i det(Og så sørge for aldrig ALDRIG at have den på samtidigt med at en af ungerne flasher sin tshirt)

Tilbage ligger der så de her lækkerier og venter på at blive sommergarderobificeret som t-shirt, enkle kjoler og nederdele og bløde bukser

Min datter kan tæve din søn

....for hun er nemlig en ægte musketer - med sværd og støvler.

At det hele er lysrødt - inklusiv samuraisværd fra Føtex omviklet med lyserødt bånd er underordnet.

For hun var den eneste pige i børneren med et våben-siger den umanerligt stolte mor som egentligt også synes at Barbie-Musketeer-outfittet lykkedes ganske godt. Især fordi det er smidt sammen uden noget form for mønster.

Foto-kunstner in spe?

Forleden fik Naja lov til at pille ved kameraet - og forstod for første gang hvordan det egentligt virker.
Jeg synes, at det er sjovt at se hvad det er for ting i huset som hun valgte at fotografere.

Syg humor eller virkeligt dårlig dømmekraft?

Sidste år før jul havde jeg været hjemme på barsel i et år med Bertram. Og Naja var ved at eksplodere af mor-syge.
Så storsindet som jeg var, slæbte jeg pigebarnet med i Capella Play i Fields - for de uindviede er det et helvede af et legeland. Tænk gennemklistret gulv(slet slet slet ikke en lækker følelse, når sko er bandlyst og man har nylons på, kan jeg afsløre), fire simultanbørnefødselsdage med ditto skrigende unger, absurd dyr brunt fluidium, som de forenede kaffebønder burde anlægge sag over kaldes kaffe - og du har det mentale billede.
Da de afsatte to timer var brugt, var Naja så heldig, at hun fik en ballon af en af børnefødselsdagene ....og jeg forstår godt hvorfor. Jeg ville også af al vold og magt have forsøgt at skille mig af med de udleverede balloner, inden de andre børns forældre dukkede op. Af ren frygt for ellers at bruge resten af barnets tid i skolen/børnehaven på at være den sindsyge, perverse freak af en forældre .
Se selv:

Behøver jeg at nævne hvor pinligt, det var at vade gennem hele Fields bagefter, tage med bussen, og derefter stå på stationen og vente på endnu en bus?
Og man står tilbage med spørgsmålet: Er der en medarbejder i Capella Play, der har en absurd syg humor? Eller er det bare udslag af en ufattelig dårlig dømmekraft fra en indkøbsansvarlig?
Næste dag da Naja vågnede havde katten desværre punkteret den i løbet af natten. Slemme slemme kat(fløjt fløjt)

Når han bliver 14, skal jeg måske begynde at blive bekymret

Men indtil da, vil jeg nøjes med at synes, at det er voldsomt festligt og underholdende at Bertram resolut løber ind på Najas værelse, råbende 'Kjole på, kjole på', når vi ser Vild med Dans.

Og yndig er han da med yndlingsskørt og strutmave

      Kjolefetichen har han 100% fra sin storesøster- der netop har overstået(og moren udstået) 6 måneder hvor minifashionistaen udelukkende har gået i kjoler og nederdele. Og for det ikke skal være løgn, har disse så også helst skulle kunne dreje hele vejen ud.....så ikke bare har der ligget bunker af ubrugte bukser, men også for snævre kjoler er hensygnet i skabet(Thank god for Trendsales, si'r jeg bare)

Og jeg kan godt afsløre(hvis der nu skulle være nogen i tvivl) at det giver moderat stressede morgener(ok, total underdrivelse dér)at have sådan en lille megastædig megakræsen megaaltformeget furie at argumentere med. Hvilket har ført til at Naja i en alder af 4 år fik total råderet over sin egen påklædning, med eneste regel at forældrene må nedlægge veto mod tøj, der er direkte upraktisk, såsom bare ben i minus 10 grader.

De moderat stressede morgener er stadig røvstressede(indsæt her billede af Bertram, der stiller sig under bruseren med tøj på/nægter at spise morgenmad, indtil det sekund hvor alle er på vej ud af døren, snotforvirret mor, der indser at Bertrams støvler ligger i bedsteforældrenes bil, ekstremt presset mor, der indser at hendes nøgler ligger i mandens bukser -og han er forlængst taget på arbejde etc etc)

MEN....i det mindste skal jeg ikke skændes med Naja om tøj - og lige nu, hvor jeg skriver dette, kommer jeg så i tanke om, at jo, det gør jeg faktisk stadig, nu går diskussionen så bare på hvorvidt det virkeligt er nødvendigt at have flyverdragt på - og det er en ting, jeg ikke giver mig på. 

Jeg er helt ok med at hun nogle dage drager i børnehave med strømper i trefarvet mønster, stribede strømpebukser i to andre farver, en blomstret nederdel i yderligere fem andre farver, en stormønstret bluse ...og glansnummeret: undertrøjen UDEN på blusen i hvad der så er 15'ende farve på 108 cm krop. Dertil lægges ofte et par armbånd, et bælte, halskæder, et par spænder og en hårbøjle.

Og jeg er helt ok med, at der er flere af mødrene i børnehaven, der bander mig langt væk hver morgen, når deres minifurier nægter det pænt farveafstemte mor-valgte tøj med argumentationen. 'Jamæææææn, Naja må sæææælv vælge!!!'

Men jeg gider ikke have en unge med lungebetændelse af frostbid i tæerne(Så kigger pædagogerne så skævt til een ;-))

AMIO amore: pigekjoler og drengekluns

Hver gang jeg klikker mig rundt på Amio bliver jeg så imponeret over hvor mange fine ting der er -og hvor gennemført unikt meget af det er. Denne uges favoritter er kjoler til minifurien og sejt tøj til terroristen, der æææælsker tøj med biler på.

Fra venstre mod højre:
Den fineste kjole med applikationer fra Brumlebi
Kimono-lignende kjole med sommerfugl på ryggen fra Blueberry Milk by U
Den kan man da kun blive i godt humør af, den her kjole fra Bettekun
Så sejt stof og en model man ikke ser så tit til børn fra Groovybaby
Det fedeste tryk jeg længe har set(og det er fundet på ebay, nu skal jeg bare lige give mig selv lov til at købe det) fra Viggehønen
Den minder lidt om en Smaabørnskjole minifurien har - men er bare så meget finere fra Snublefod 
Smækbukser med bil. De er da for fede. Fra judys-kids.com 
Den her ville jeg også gerne have til mig selv. Den fedeste retroskjorte fra  Marapytta
Bløde bukser -og så med en helikopter. What's not to like? Fra Mixed

Lidt øjenguf og to færdige projekter

-Den pink nederdel er en 'upcycled' voksennederdel fra 70'erne(For de uindviede..og mig for to dage siden, så er upcycled den nye betegnelse for genbrugt og omsyet tøj. Ikke recycled. UPcycled......hvorfor er jeg bare helt 100 på at det er et amerikansk opfundet ord)
-Lampen er genbrugsfund -25 kr og var stadig i originalindpakning. Er nu den glade ejer af sådan to og en mand, der er lidt smånervøs for, at jeg pønser på at sætte dem op i stuen.
- Pigen er Naja, drengen er Bertram og overskægget er Nutella.
-Kjolen er et andet!! færdigt projekt(yep, er stadig lidt i chok over to F.Æ.R.D.I.G.E projekter)Stoffet er det fineste håndtrykte bomuld som min mor var så betænksom at bringe hjem fra Indien til mig. Den er pyntet med tre YoYo's og knapper fra samlingen.
Broderierne er genbrugsfund - som går en fremtid som 'omskårne' i møde (altså, bare som puder ik'.)
-Og neglene. Suk. Neglene. Det er SÅ grimt at være misundelig på sin fireårige, men da hun kom hjem fra besøg hos moster med de fineste negle, så blev mor en liiille bitte smule grøn. Og skrev straks neglelak på ønskeseddelen