Tricks til tidsoptimering og produktivitet. Step 1: Planlæg din uge

Nå men, jeg er jo som bekendt igang med at etablere mit verdensomspændende konglomerat.

Og det kræver tid. Oceaner af tid.

Og jeg er bare ikke særligt god til det der med at være tjekket og organiseret og i god tid. Jeg er mere 'lav-tingene-i aller-sidste-sekund'-typen. Og det vil jeg rigtigt gerne ændre, for det er både frustrerende og sætter en kæmpestor bremse på min fremdrift.

Så jeg har de sidste to måneder, hvor projekt ’Verdensherredømme’ har været i sin spæde opstart, gjort mig en masse tanker og erfaringer om hvordan jeg kan effektivisere min produktivitet og maksimere min tid uden at det betyder en 12 timers arbejdsdag og mig liggende i fosterstilling under bordet af ren stress.

Og måske vil du også vil kunne få glæde af mine erfaringer. Ikke bare, hvis du lige som mig arbejder hjemmefra, men også bare hvis du som de fleste andre forsøger at få en hverdag til at fungere bedst muligt og gerne vil nå at arbejde på egne projekter

Så de næste dage vil du kunne finde tips og tricks til et liv med mere produktivitet og mindre spildtid her på bloggen.

Step1: Planlæg din uge

Prøv en gang at tænke over hvor meget tid, der i løbet af en dag går med overspringshandlinger, panikredninger og vimsen fra det ene projekt til det andet og tilbage igen.

For mit vedkommende, så har jeg en enormt lang liste over ting jeg skal nå, ting jeg bør nå og ting jeg helst vil bruge al min tid på
Og styrer jeg ikke mit forbrug og mine prioriteter med hård hånd, så er sandheden at jeg hurtigt kommer til at bruge min tid på:

Hygge/yndlingsprojekter og pludselige indfald
Overspringshandlinger
Enormt meget tid på at prøve at finde ting, der er blevet væk(det kan jeg også føle at der kommer et indlæg om)

Hvorimod ’skal’-opgaverne bliver nedpriotiteret indtil de bliver haste-opgaver eller en sur byrde eller bare syltet i al for lang tid og 'burde'- opgaverne når jeg ganske simpelt aldrig.

….vi kan vist godt blive enige om at jeg aldrig bliver verdenshersker på den måde, ik?


For at prioritere min tid bedre, har jeg derfor identificeret en række opgaver som jeg skal nå i løbet af ugens fem arbejdsdage og fordelt dem i et skema.

Opgaverne er identificeret og prioriteret udfra et overordne mål, som er at få kunder til mine to butikker, Cloudcake.dk og Etsy.com/Cloudcake

Enkelte af opgaverne er afhængige af andre opgaver. Eksempelvis kan jeg ikke fotografere nye produkter, hvis jeg ikke har lavet nogle inden. Og jeg kan ikke ligge dem på butikken, hvis de ikke er fotograferet etc etc. Til disse opgaver er der enten oprettet et alternativ, som den allokerede tid ellers skal benyttes til eller også skal tiden bruges på mit fokus.

'Fokus' er et overordnet mål for ugen – en større opgave som tager længere tid at få i hus. Det kunne eksempelvis være at få en artikel i et brudemagasin, at få vist mine produkter i et blad, at få omtale på Etsy, at afholde en giveaway etc.

Min uge ser eksempelvis sådan her ud:

Jeg har bevidst valgt at holde timerne hver dag på 6 til at starte med. Ganske ofte har jeg også tid i løbet af eftermiddagen eller om aftenen, men det er min erfaring at begynder jeg at kalkulere med dem, så bliver jeg irritabel og stresset, hvis jeg så ikke når det planlagte. Så vil jeg hellere se dem som en bonus, som kan frigøre mere tid til resten af mit uge eller månedsfokus eller til inspirationstid.

...Eller som tid der bare skal bruges til at være sammen med mine unger eller nusse rundt.

--
Jeg vil elske at høre hvordan du får tingene til at hænge sammen. Er du en født tidseffektor eller kæmper du ligesom jeg?

Hvorfor et voldsomt benspænd af Universet er det bedste der er sket mig.

[For the English version - read here]

En gang imellem får man en venlig reminder fra universet. Et lille venligt puf fra karma/skæbnen/Gud eller hvad vi nu vælger at kalde den bestemmende kraft i vores liv. En lille stemme, der svagt som en sommerfugls åndedræt hvisker ' Hej ven, det her er ikke den rigtige vej for dig'.
.....andre gange får man en syngende lussing, et spark i de nedre dele og et virkeligt hårdt slag med en vognstang imens en orgre-lignende skæbnetrold brøler sin besked med en ånde, der lugter af døde dyr marineret i gammel mælk' Din kæmpestore kraftidiot. Fatsvage mide. Jeg har sgudda allerede een gang fortalt dig at du skal en anden vej. For hælved da også. Så fat det dog.'

Cirka sådan føles det når man bliver fyret...for anden gang....inden for 1! år.
Fra et job jeg på papiret burde være absolut blændende til.
Men som jeg i virkeligheden slet ikke trivedes med. Ja, faktisk en hel karriere som jeg ikke trivedes med.
I 10 år har jeg været på arbejdsmarkedet og i den tid har jeg haft 5 jobs ( + 2 barselsperioder) og på intet tidspunkt i de 10 år har jeg været glad for mit arbejde.
En gang i mellem har der været glimt af begejstring. Og analyserer jeg disse glimt, så er de alle bundet op på opgaver hvor jeg har fået lov til at tænke og løse problemer og være kreativ i min tankegang.
Resten af tiden har jeg brugt på at side og længes efter at lave noget helt andet. Efter at være min egen chef og få lov til at skabe noget.
Kigger jeg tilbage, kan jeg også godt se at udvisning af initiativ i forhold til mit job har været på nulpunktet- imens initiativerne i den kreative del af min hjerne nærmest ikke kan komme ud for bar trængsel.
Så det var mere end på tide at mit liv tog en ny retning. Hvilket universet så ublidt gjorde mig opmærksom på.

Men vi ved jo alle hvor svært det er at sige farvel til det gode og trygge i et kendt job og en dejlig lønseddel hver måned. Og hvor grænseoverskridende det er at tage et spring ud i det ukendte (og så vil jeg slet ikke komme ind på den tid, man skal bruge på at tackle sine omgivelsers vantro og manen til besindighed)

Så helt ærligt. Den fyring er uovertruffent det bedste der kunne ske.

Nu er der ingen undskyldning

Nu springer jeg

Raseri

Arj ok, måske ikke ligefrem raseri. Men i hvert tilfælde god gammeldags vrede.
Og hvorfor så så meget vrede. Jamen fordi jeg blev fyret. Sgu!

Ikke på nogen dramatisk måde eller fordi jeg var uønsket, men af den ganske pragmatiske grund der hedder penge.

Men ligegyldigt hvor pragmatisk det er og ligegyldigt hvor 'Nå ja, jeg passede sgu heller ikke lige så godt ind der' det er, så får ens selvbillede immervæk et knæk. For jeg er ikke sådan en der bliver fyret. Nope, jeg er sådan een, der selv skrider.
Så jeg er sur, gal, rasende og når jeg damper lidt af, så tager jeg fat på en ny runde, hvor jeg så bare er sur på mig selv over, at jeg lader det påvirke mig så voldsomt.
Men holddaløjsa hvor sådan noget vrede kan bruges som brændstof i en ellers noget gumpetung bagdel.

Så nu er jeg direktøren for det hele. Det kommende verdensomspændende konglomerat ud i alting girly: Cloudcake.
Jeps, jeg har nu et cvr-nr med momsregnskab, nemkonto og firmanavn på håndskrevet klistermærke på postkassen.

Og jeg er foreløbigt ret positivt overrasket over hvor nemt det faktisk er. Jeg havde et eller andet billede af at det ville være helt vildt kompliceret med enorme papirbunker og en lommeregner svejset fast på hånden. Men det der Internet er sgu smart.

Men her tre uger senere kan jeg da godt overveje en liiiiiille bitte smule, hvor gennemtænkt det nu lige var. For ud over et 37 timers job med transport i begge ender og to børn, der jo skal have al den tid jeg kan give dem(og mand og venner og hus og....) skal jeg så også søge jobs(for sådan et, helst super spændende og udfordrende og med søde kollegaer vil jeg jo frygteligt gerne have) så skal jeg liiiige banke min biks op så den i det mindste løber rundt.

Og det kræver altså kræfter.

For sjovs skyld forsøgte jeg lige at lave en oversigt over hvad jeg skal/burde gøre. Og her kommer så listen. In no particular order.

Fylde varer på min Trendsalesshop(yep, sådan en har jeg også nu: Bare søg på Cloudcake)

Overvåge og varetage min Etsyshop

Overvåge og varetage min Amio-shop

Lave to specialbestilte fascinators til at sætte på hårklips

Lave halskæde, fascinator og hårkam til pige med blog i staterne der reviewer mine ting(og dermed –forhåbentligt – skaber en masse ny trafik

Holde mig ajour på Bryllupsklar.dk hvor jeg har betalt for at have en henvisning til min Etsy-butik liggende og hvor jeg har adgang til deres forum (her skal jeg lige have vurdereret om det overhovedet er det rette forum...og have skrevet et indlæg til bloggen. For hold da helt fast det er et syret univers, de der bryllupsdamer befinder sig i)

Lave artwork etc til reklame for Roskilde Julemarked, som jeg skal med på

Få lavet visitkort

Få lavet ’Tak for at du har handlet hos mig’ kort med bonus-kode

Få lavet et stempel, så jeg ikke skal skrive min adresse i hånden hele tiden

Få oprettet en konto + kort til butikken

Få registeret en nemkonto

Få optalt mit varelager

Få overblik over hvilke udgifter jeg har haft – de tæller nemlig som opstartsudgifter og skal med i regnskabet

Finde på geniale ting, jeg kan tage med på julemarkedet …og finde transport dertil

Få taget flere fotos af mine ting – helst med en model

Få opdateret min adword-konto

Få lavet den hjemmeside, som min søde mand er i gang med, færdig

Få fundet den rigtige font

Blogge dagligt

Flytte bloggen til Wordpress.Elller en helt ny blog kun om Cloudcake på engelsk?

Lære at bruge Pinterest mere kommercielt eller i hvert tilfælde til at få drevet besøg over på bloggen

Lave hårkranse med silkeblomster til Simone, der skal bruge dem til sit studie



Pyh.

Og hold da op det blev en lang smøre.... men nu kan jeg da krydse en ting af på listen for i dag:-)

Og så et pænt billede, der inspirerer med alle de skønne farver

Billede lånt her : http://blog.heylook.fi

'Pige'-farver

Jeg sidder lige nu med en stærk trang til at opsøge alle legetøjsfabrikanter, børneværelsesdesignere, børnetøjsbagmænd og alle andre der på nogen måde kan gøres ansvarlige for begrebet 'pige' og 'drenge'-farver.
For det er da godt nok til at blive åndssvag af. For alvor.
Naja holdt 6 års fødselsdag i søndags for 9 veninder ...så farvetemaet lå ligesom fast fra starten -og jeg kan også godt gå med til at lave en pink oppyntning, for fint ser det da ud.
Men min grænse for farve-forskrækkelse blev i den grad fundet, da tøserne brugte mere tid på at diskutere, hvem der skulle være 'blå' og 'grøn' kontra 'pink' og 'rød' på Wii-dansespillet end på at danse(det endte med at vi for hvert spil måtte trække lod ...og oplevede gudhjælpemig at flere af tøserne så ikke ville være med, hvis de skulle være - oh skræk, oh ve- en drengefarve!)
Og den blev overtrådt med flere meter da flere af dem ikke ville spise de muffins, der ikke var i pink, rød eller orange muffinform. Jamen altså, hvor tåbeligt kan det lige blive?
For nu havde vi jo altså lavet pink topping og ribbet hylderne for pyntekrymmel. Hvilket for øvrigt var en stor success. Kagerne var klar til pyntning og al pynten var fordelt ud i små skåle på bordet - så kunne de selv pynte deres kager. Det gav total koncenteret stilhed i 10 minutter, hvilket ikke er en dårlig ting efter 4 timer med pigehvin.
Og Naja havde 'den allermest bedste fødeselsdag overhovedet nogensinde' :-)

Og så gik der lige 2 måneder....

Det er lidt spøjst det her. Jeg har været væk fra bloggen i to måneder og underligt nok, så har jeg et behov for at forklare mig. Og det sidder altså lidt underligt med mig.  For den pragmatiske side af mig siger jo, at der jo helt ærligt ikke er en kæft, der giver en hujende fis for om jeg skriver dagligt eller månedligt.   

Selvom det er fedt at føle sig som verdens absolutte centrum. For et par år siden, da Naja var omkring 3,5 var vi på vej til børnehaven en morgen. ’Nu sidder alle børnene og venter’ proklamerede hun. ’Venter de. Hvorfor venter de?’ spurgte jeg. Og svaret var jo indlysende kunne man høre på hende: ’På mig selvfølgeligt. De venter alle sammen på at jeg kommer, så de ikke skal kede sig mere’

Nå, men bottomline er, at jeg har været tavs fordi jeg har haft andre prioriteter.  

Oveni den helt almindelige daglige udfordring det er at få job, børn, mand, søvn og mig-tid til at passe ind i 24 timer uden at gå på kompromis(Newsflash: det kan man ikke! ) så har jeg fået raget en del opgaver/oplevelser til mig:

Jeg er kommet til at melde mig til to markeder(mere om det senere), har fået mine hårbøjler i kommission(også mere om det senere), har været på to uger skøn ferie(jep, det slipper I heller ikke for at høre om) og har bordet mere end fyldt på arbejdet(Sundhedsstyrelsens ’Kun med Kondom’-kampagne, Miljøstyrelsens Musekampagne, Fødevarestyrelsens Nøglehulstil spisesteder for at nævne et par stykker)

Det første indlæg i mere end to måneder skal selvfølgeligt også fejres med et skønt billede.

Jeg har nemlig været så heldig/privilegeret at blive kontaktet af fotograf Mette Bundgaard, der gerne ville bruge mine hårbøjler til en fotooptagelse.

Desværre sprang modellen fra, men Mette fik lokket nogle søde små tøser til at modellere i stedet.

Jeg synes at det er blevet super fint og glæder mig til at se hvad hun kan få ud af en voksen.

Læs meget mere om Mette og se hendes mange andre fine billeder her:http://metunda-universe.blogspot.com/

Grundtaknemmelig

Sidder i sofaen med en solid whiskysjus og nyder stilheden....og er bare grundtaknemmelig for, tjah , det hele.
Når lynet (altså det helt ægte) slår ned fem meter fra hvor jeg + mand og børn står - og i det vand, som jeg tre minutter før havde stået ude i for at teste, om det var for dybt til at cykle igennem med cykelvognen....så bliver man forskrækket helt ind i marven. Det var alt alt alt for tæt på.
Så nu sidder jeg her og fordøjer og tænker og føler og har den vildeste trang til at gå ind og kysse mine børn og mand  hele natten.

Og så revurderer jeg lige enhver tanke om cykeltursferie i Danmark:-)

Pas på jer selv derude:-)

Mænd, spandex og numsebumser

......og en generel betragtning af mænds manglende forfængelighed -og ikke mindst selvkritik

Tour de France nærmer sig -og i takt med at dagene dertil bliver færre, stiger antallet af spandexklædte mænd på de danske cykelstier dramatisk.
Og her vil jeg komme med en meget grov, men ikke desto mindre sand, generalisering: Mænd har ingen selvkritik....eller også har de bare alle en hel enormt god overbevisningsevne.
For åbenbart, så tror enhver kvart, halv eller helflommet mand i Danmark, at han bliver den lækreste, strammeste, sprødeste [Indsæt her navnet på den lækreste mand du kan komme i tanke om], så snart han ismøger sit legeme spandex -og helst i opmærksomhedskrævende farver og mønstre.
Enhver kvinde ville ellers kunne fortælle dem, at har man et ømt punkt, såsom lidt for meget mave, som man gerne vil lede al opmærksomhed væk fra, så er løsningen ikke- og jeg gentager; løsningen er ikke at pakke det overflødige fedtdepot ind i stramtsiddende glitrende gymnastikdragtlignende stof.
En ting er så, at skulle dele cykelsti med dem. Men nu har jeg indtil flere gange delt togkupe med en spandexklædt tumling - og det er tydeligvis ikke en uheld a la punkteret cykel eller sådan, der har tvunget ham til at tage toget iklædt en kropsstrømpe. WHAT?? Hvem ved sine fulde fem tager toget i sådan noget tøj.

Nå, men grunden til, at jeg kom til at fundere over mænds meget selektive syn, var at jeg kom tanke om en oplevelse jeg havde sidste år.
Der er nemlig det ved spandex, eller hvad filan, det er for et materiale, som cykelbukser er lavet af, at det godt kan blive ret så gennemsigtigt, når det spændes lidt for meget ud.
Læg dertil det faktum, at man ikke bruger underbukser i cykelbukser(lettere klamt ja, men bedre end brandsår af underbukseelastik i skridtet. Trust me, jeg har prøvet det) og I kan måske forestille jer det syn, jeg havde liggende foran mig i en god halv time sidste sommer.......men det bliver værre........  Numsebumser!!! Og mange af dem.
Jeg kan informere om, at man er ret farlig trafikant, når man af al magt forsøger at lade være med at se lige ud.

Exhibit A: Helt ærligt, hvordan skal jeg nu nogensinde kunne tage den mand seriøst?
(OK, det gjorde jeg jo faktisk ikke i forvejen, men alligevel!)

9.3 millioner kroner

9.3 millioner kroner. 9.300.000 rare skejsere vandt jeg i Lotto!
.......desværre er der bare lige den detalje at det var ca. kl 04 forleden nat og da vækkeuret kimede et par timer senere var jeg lige så meget på røven som altid.
Men min drøm fik mig til at gå og filosofere lidt over hvad jeg egentligt ville bruge pengene til, hvis det nu viser sig at jeg faktisk er den nye Cassandra og kan forudsige fremtiden.(På den anden side er det måske ikke så fedt, hvis det er rigtigt, for så har I altså noget af en spøjs fremtid i vente. Jeg har de absolut mest syrede drømme)
Anyway - det allerallerførste jeg tænkte var, at jeg ville sige op lige på stedet. Og det er da lidt tankevækkende. At det første jeg ønsker mig, er at komme væk fra mit job. At hvis jeg kunne få lige hvad jeg ville material-wise, så var det frihed fra at være nødt til at gå på arbejde og tjene penge.
Havde jeg råd, så ville jeg meget meget hellere sidde hele dagen og nørkle med det her:

Og så ville jeg forøvrigt tage min familie ud og se verden, købe drømmehuset og tage på den vildeste shoppingtur i New York - naturligvis:-)

Hvad ville du gøre hvis du vandt 9.3 millioner?

Den svære kunst: at tage penge for sit arbejde

Jeg har nu 105 smykker til salg på Amio...og det repræsenterer mange timers arbejde(ikke mindst den usandsynligt kedelige tjans at få det lagt på nettet). Men antallet af ting jeg har solgt er latterligt lavt. Nu ku' det selvfølgeligt skyldes at det er grimmere end det meste, men jeg har(til min egen forbavselse) fået utroligt mange positive kommentarer.
Så markedet er der altså. Og jeg har derfor konkluderet at jeg åbenbart sætter mine priser for højt.
Aftenen er derfor blevet brugt til at justerer priser på alle varer på Amio ...og det er altså lidt af et dilemma.
For på den ene side er det jo meningen at jeg gerne vil sælge(en masse) - men på den anden side vil jeg jo heller ikke forære mit arbejde væk....og et helt tredje problem er at man jo også skal passe på at man ikke underbyder alle andre....aaaargh, det er altså ikke nemt.

Hvad er hemmeligheden?

Alle der lever under samme tag som et eksemplar af hankønsracen kender med 99% sandsynlighed til problemet med at forene to -ganske ofte- absolut modsatte smagsretninger.
Jeg husker selv med gru, hvor mange år det tog mig at overbevise Mads om at lyden i fire små diskrete højtalere er lige så god, som lyden i hans to gigaenorme sorte monstrummer.
Eller hans insisteren på at have de nedarvede porcelænsfugle og familifotos stående fremme.
I dag har vi nået en art våbenhvile. Jeg køber ikke noget større inventar uden at vi har diskuteret det og han har vetoret mod ethvert påfund. Og han er heldigvis ret large mht. farve og spræl.
Men vi kender også allesammen de hjem, hvor manden ikke har vetoret, ikke? Måske har du selv et hjem, hvor, når du kigger rundt og er helt ærlig,  ikke umiddelbart kan udpege en eneste ting, som han har valgt - eller bare har fået lov til at have en mening om. Og det er også helt ok.......men det kan altså også gå helt helt galt.
Jeg faldt ved et tilfælde over det her hjem. Og var, efter at have grædt snot ned i computeren, nødt til at dele det. Ja, jeg ved godt det er tarveligt, men det er sgu for.....ja, døm selv.
Jeg sidder blot tilbage med spørgsmålet: Giver hun ham helt vild god sex hver aften? - og er det en nederdel, som kaminen har på?

(Lånt fra http://sweeteyecandycreations.typepad.com)

Røv, øjenvippehår, marsmænd i badekaret og andre udvalgte historier

Jeg har modtaget ikke bare en, men to awards. En fra Brilleting og en fra Ullaib. Faktisk så fik jeg dem for over en uge siden.....men klausulen på awarden var at man skal skrive en bunke ting om sig selv. Og det har taget crap lang tid. Hvorfor? Tja, jeg kan kun sige 'røv'.

Anyway, here goes:

1) I den virkelige verden er jeg projektleder på et lille reklamebureau, der ligger på Frederiksberg. Lyder glamourøst, ikke? - det er det bare ikke. Overhovedet. Men det er p*hårdt, sjovt og udfordrende. Og når jeg har været meget stille på bloggen i perioder, så er det fordi jeg har så travlt og er så brugt op, at mine fingre skriver røvrøvrøvrøvrøvrøv hver gang jeg sætter mig ved et keyboard efter arbejdstid.

2) Og lige nu har jeg to store kampagner, der skal løbe af stablen i første uge af marts(fremragende planlægning der, fru projektleder) Så lige nu har jeg knap energi til overhovedet at tænke 'røv'.

3) Jeg kan ikke rødme. Meget heldigt, når man på en første arbejdsdag på et tidligere arbejde bliver involveret i to af kollegaernes problemer med hvordan de skulle få kopieret den enes meget omfattende pornosamling over på den andens harddisk. Takket være sysadm-drengene har jeg i dag en humor, der kan få selv garvede havnearbejdere til at stamme og er ophøjet ligeglad med konventionerne om hvad en pige kan sige og gøre.

4) Engang arbejdede jeg som telefonsekretær og tog blandt andet telefonen for det produktionsselskab der lavede 'Åndernes Magt'. Det der spooky tv-program. Så jeg fik alle dem der kunne tale med ånder/havde rumvæsener i badeværelset/hørte stemmer/kunne telekinese/var generelt helt gakgak i røret. Det var et af de mere underholdende jobs.

5) Min datter synes at jeg er smukkest uden make-up. Det der 'skara gør mine øjne så skarpe siger hun.

6) Apropos øjne, så havde jeg engang en veninde, der misforstod det der med at man kan plukke hårene på sine øjenbryn. Og plukkede alle øjenvippehårene af. Det må fanme have gjort ondt tænker jeg.

7) Min nabos ene hundehvalp er lige rendt ind gennem hækken til vores have. Da Mads gik ud for at hente den og sende den gennem hækken den anden vej, kiggede han over hegnet for at se om naboerne var i deres have, fik ved et uheld kigget gennem ruden til deres stue og fik øjenkontakt med den splitternøgne nabokone......griner stadigvæk

8)....røv

...og så er det meningen at jeg skal give den her award videre til andre, men den er vist allerede kastet mere i grams end(her prøver jeg lige at komme på noget vittigt, men....røv)
Så vi lader den bare ligge her, ik!

Se forresten lige hvor fint tæppet til min venindes lille bebs blev.- Læg især allervenligst mærke til at det er syet i hånden på hvert eneste samlingspunkt. Meget patchworkproff-agtigt, hvis jeg nu selv skal sige det.

Aj for helvede, det er jeg sgu ked af

Altså det er jeg virkeligt.
For jeg røg da godt nok lige durk i idyl-blog-fælden der.
Jeg har gudhjælpemig et indlæg, hvor ordene 'charmerende', 'vintage' og 'unik' indgår samtidigt.
Undskyld mig lige imens jeg vasker mit tastatur med karbolsyre og skrubber fingrene med Rodalon.
For jeg havde jo LOVET mig selv ikke at ryge i den fælde og køre det der 'ih, hvor er mit liv bare lækkert'-ræs.
Jeg havde lovet mig selv at være ærlig, kynisk og dybt sarkastisk - sådan som Line in real life er. Og pludseligt lyder jeg som Martha Stewart på Valium.
Mine alarmklokker burde ha' ringet, da jeg pludseligt brugte mindre formuer på vintage, nej for helvede, ikke 'vintage', gamle semilugtende, lettere nussede klude sendt hele vejen fra Tyskland -og jeg oven i købet følte mig heldig.
Og indlæggelsen var da godt nok lige om hjørnet, da jeg , ak ve, sad med en hæklenål og garn købt i Brugsen, for nu skulle jeg hækle cupcakes.
Hold da fest hvor er det skræmmende. Ikke at der er noget galt med hverken hækling elle vintage(altså, er lige ved at lægge sidste hånd på et skønt tæppe til venindes nye baby lavet i vintagestoffer. Altså tæppet, ikke babyen!)Det, der er skræmmende, er hvor hurtigt man bliver suget ind i den her blogverden. Og hvordan man helt umærkeligt bare absorberer inspiration og billeder, så den personlig essens og smag glider sammen med alle blog-indtrykkene, så man pludseligt ikke kan huske, hvad kernen egentligt var.
Og hvordan jeg uden at opdage det var begyndt at idylisere det hele og smøre lidt vaseline over hverdagen og dæmpe lyset, så det hele lige så lidt lækrere ud - set udefra.

Skræmmende. Altså, det er det sgu. Så undskyld mig lige. Jeg skal lige finde min kerne.