søndag den 19. december 2010

Så heldig kan man være

I dag er det den 19 december - og det betyder, at det er min tur til at åbne en gave i Karinas fantastiske gaveleg.
Pakken ankom for et par dage siden - og glæden var stor og spændingen endnu større da jeg opdagede at det var Fru Nielsen, der var min gaveven
Jeg kender nemlig godt hendes blog og har tit beundret alle de fine ting, hun laver med gamle broderier - og tænk, nu har jeg selv en af de fine ting.
Se selv

Jamen altså, hvor fin er den lige. Nu skal jeg bare bestemme mig for hvilke skatte der skal putte sig i den

fredag den 10. december 2010

Moooooar, se hvad jeg har lavet

For en uge siden kunne man se mig febrilsk bøjet ind over symaskinen - jeg var nemlig som sædvanligt i sidste sekund. Denne gang med min pakkekalendergave til den kreative pakkekalender.
Men det lykkedes og den nåede endda frem i tide og blev pakket op i går.....men der er ikke blevet lagt billeder ud(hulk, hulk)
Nu er jeg så ikke lige typen der sætter mit lys under en skæppe(jeg er så åbenbart istedet typen der bruger virkeligt gammeldags udtryk). Altså, jeg mener, jeg sidder dælme ikke og får siddesår, skutryg og børn med nåle-noia ....... Nå nej, det er manden, der har nålenoia. Han er panisk angst for at en af børnene skal, åh skræk og ve, stikke sig på nålen. I et hus med en dreng, der kravler op i vindueskarme, op på toiletter, ind i vaskemaskiner og som lige nu har som hofnummer at stå med lukkede øjne ovenpå sin legetøjsbil og rokke. Og en pige, der hver aften opfinder en ny måde at komme op i sin halvhøje seng, laver delfinhop og øver sig i at holde hovedet under vand i badekarret, er nålefaren da også helt klart et logisk valg i forhold til hvad man skal være bekymret for.
Nå, men det var lige et sidespring. Pointen var, at jeg vil have lov til at blære mig, så her kommer billederne af min gave til Elsemarie
Flagranke magen til den jeg har brugt til min adventskrans
Julehjerte i filt
Strikkenåle-rulle, tror jeg vist at sådan en fætter hedder. Ideen kom af at jeg på min gavemodtagers blog kunne se at hun strikker meget.....og den er holdbarhedstestet af min personlige snoreholdbarhedstester.
Og til sidst et lille juletræ
....alt i den sædvanlige Cloudcakestil med godt knald på farverne:-)

onsdag den 8. december 2010

Arj men altså....


Se lige hvad min postkasse går og venter på ....og så hele vejen fra Vietnam.


Det her skal kun rejse fra Tyskland. Jeg er især helt betaget af den blå og røde dug. Håber SÅ meget på at stoffet vil kunne bruges til nogle applikationer på nederdele og kjoler - for de er de bare for skønne
Og lad være med at spørge hvad jeg skal bruge kanden og æsken til ik'.

Det her er rejst hele vejen fra USA og lå og ventede på mig, da jeg kom hjem fra ferie.

Nu skal jeg bare liiiiiige finde tid til at gøre andet end at sidde og ae det

Blogchallenge dag 7 og 8

Gårsdagens udfordring var et billede af mig og min bedste ven. Var et kort øjeblik fristet til at tage et billede af mig og mit Visa.....men det er ikke en særlig trofast ven og jeg udnytter det groft.
Min router til husets trådløse net er også en ganske god ven.
Aj, spøg til side. Jeg har grublet lidt og min allerallerbedste ven er Mads, min kæreste gennem [tæller lige hurtigt her] 14 år(Ja, totalt corny, det ved jeg godt. Og ja, vi er også gift, men 'mand' lyder bare så gammelt-agtigt. Og ja, jeg valgte ham delvist udfra at jeg faktisk kan finde et billede af ham og mig - det står anderledes slemt til med billeder af mig og veninderne)

Dagens challenge er til gengæld nemmere at komme udenom. Jeg skal nemlig beskrive mine mål og gøremål for denne måned -og hvorfor.
Målet med denne måned kan kort opsummeres i: Tage tre kilo på. score en masse gaver, give en masse gaver og forsøge at lade være med at slå nogen ihjel.
Hvorfor?....den tror jeg bare at jeg lader stå lidt....

mandag den 6. december 2010

Blogchallenge og hjerternes fest

Der er nok næppe nogen på det kreative kontinent i Blogland, der ikke har opdaget 'hjerternes fest'. Det fuldstændigt fantastiske initiativ, der kan få selv en rutineret kyniker som mig til at tro på det gode i mennesker.
Og jeg har da også fluks doneret et par af mine øreringe:

Lige nu debatterer jeg hvor mange lodder jeg må købe....jeg mener, det er jo til et vanvittigt godt formål(og så er præmierne bare to die for)

Dagens challenge er lidt kedelig: et billede af mig fra 2007. For at gøre det lidt sjovere fedtede jeg lidt rundt med det i Picnik - mit nye yndlingsprogram.
Og det har jo uanede muligheder. Med lidt øvelse kan jeg komme til at ligne Heidi Klum

søndag den 5. december 2010

En lille pakke rejste......

med bud fra Brøndby til Vamdrup -og totalt forsinket. Men forhåbentligt når den frem til Else Marie i tide.
Og som lovet er her også et par billeder af mit mildest talt utraditonelle kalenderlys.
Og nu ville jeg ønsker at jeg kunne blære mig med at jeg selv havde kreeret det, men nej. Det er købt i den absolut skønneste butik på Vesterbrogade, nemlig Donde-C. En af den slags butikker, hvor man går ind for at købe muffinsforme og kommer ud med 10 nye skatte, lykkelig og meget fattigere.
Lyset er et 'hjemmelavet' kalenderlys. Det duer nemlig ikke med sådan et højt et i et hjem med kat og to meget aktive unger - og jeg måtte opgive at finde et lavt et i rette størrelse. Så løsningen blev klistermærker - ikke ligefrem den kønneste løsning, men det virker!

Et billede og en website - blogchallenge 4 0g 5

Jaja, jeg ved godt at jeg er bagud. Men døjer stadig med en krop, der har alle symptomer på influenza undtagen feber.

Gårsdagens udfordring var at vise et billede jeg har taget. Og med fare for snart at give jer stakkels læsere total New Yor-forstoppelse, så får I altså lige et billede mere. Eet af dem, hvor jeg faktisk er ret stolt over kompositionen.

Dagens emne er en hjemmeside jeg bruger ofte. Og jeg må nok sande at jeg ikke kan begrænse mig til kun 'en. Det er nemlig resultatet af ikke længere at se fjernsyn - så surfer man istedet......og en udregning ville sgu nok vise at det havde været billigere at betale for 50+ kanaler end at have en kedsom Line siddende med den bærbare på skødet hver aften.
Nå men hvis jeg skal nævne nogle af mine yndlingshaunts så kan man ganske ofte finde mig på Ebay, Dawanda og Etsy. Etsy køber jeg ikke så meget fra, da det ofte er ret dyrt at få sendt fra USA, men både Ebay(den engelske udgave) og Dawanda indkasserer en pæn del af min løn. Jeg er dog på afvænning fra at købe tøj på Ebay, da jeg altså kommer til at købe for meget l.o.r.t.

Hav en hel fantastisk advent derude

lørdag den 4. december 2010

The sorry sækketstolestory -blogchallenge dag 3

Gårsdagens udfordring var at fortælle hvad jeg havde lavet ...og sådan en dag fyldt med både spænding og farlig omgang med nåle skal I da ikke gå glip af:

  1. Startede dagen med at konstatere at jeg var syg. Egentligt ret nemt, da en krop, der føltes som om den i nattens løb havde været stand-in for en pro-wrestler, et hoved, hvor der var tre jord-og -betonarbejdere, der testede grej bag pandelappen og en hals, der føltes nyskuret med ståluld, trods alt ikke er daglig kost.
  2. Konstaterede derefter at børn og sygdom ikke er en optimal kombo og drog et lettelsens suk, da mand og afkom var kylet ud af huset.
  3. Derefter var det tid til at ærgre sig gevaldigt over vores 1 år gamle beslutning om at droppe kabeltv'et og nøjes med de kanaler, der kan tages med antenne.
    Det er bare ikke særligt fedt at ligge halvdøende på sofaen og så kun kunne vælge mellem noget lunkent tv2-lorry, møde i folketingssalen, eller ungdomszonen på tegnsprog. 
  4. Overbeviste derfor min stakkels krop om at den sad næsten lige så mageligt foran symaskinen(den er ret nem at lokke den krop, hvis man bare lover den noget usundt som belønning) og tog fat på et af de mange ventende projekter, nemlig omsyning af mine to sækkestole. Jeg kan nemlig her afsløre at det er en rigtig rigtig uigennemtænkt idé at være doven lige netop når det kommer til om man skal sy en inderpose til hjemmesyede sækkestole. I hvert tilfælde hvis man som jeg har et yngstebarn, der på ethvert givent tidspunkt ville kunne mætte syv musefamilier, hvis de bare gider slikke på ham.
    Med andre ord, jeg var den lykkelige indehaver af to virkeligt fedtede(ikke fede) sækkestole, som havde måtte sprættes op og kogevaskefisceres.
  5. Og nu var det tid til at få dem syet sammen igen - denne gang med en ekstra kant på og andet lækkert(her skal jeg nok lige nævne at den ene er lavet som en stor rund pude/ø)
  6. Og følte mig enormt overskudagtig, da jeg liiige fandt en lille formel på en cirkels omkreds og regnede lidt med noget pi og sådan, så jeg liiige kunne klippe den rigtige længde stof af.
  7. Undrede mig dog lidt da jeg alligevel havde en halv meter stofbane i overskud. Er de helt sikre på at det der pi er rigtigt?
  8. Syede derefter bunden på -og kom, da der viste sig en klar forskel på størrelsen i kant og bund, i tanke om at jeg da vist allerede sidste gang jeg syede den sammen, havde konstateret at bunden var alt for lille
  9. Suk - klippede det hele op, kiggede længselsfuldt på sofaen og overvejede om Ramasjang egentligt ikke var ok, hev gamle pi frem igen, klippede en ny stofbane som blev syet rundt om bunden, syede bund og side sammen igen
  10. ........og havde igen regnet forkert. WTF. 
  11. Opfandt syv nye bandeord, skræmte pelspølsen halvt til døde(han sad ellers så fredeligt oppe oven på mine stofbunker på spisebordet jeg siger jo at han har en sart katterøv)og syede lortet sammen
  12. ....og der var klokken kun 11.




Jeg vil ikke kede jer med resten af min dag. Den blev ikke mærkbart bedre og indbefattede blandt andet en pige med bar røv i flyverdragten, en dreng der spiste sig mæt i chokoladekiks og en mand der kom hjem fra julefrokost og måtte sove i datterens halvhøje seng.


torsdag den 2. december 2010

Blogchallenge dag 2

Dagens udfordring: *Meningen med dit blognavn*

Kender I de dage, hvor man er milimetre fra at kyle noget tungt i hovedet på chefen, rydde skrivebordets papirdynger ned på gulvet med en flot bevægelse, råbe ´røv´ eller noget i den retning og valse ud af døren?
De dage har jeg ret tit. Måske fordi jeg faktisk er helt vildt dårlig til at være ansat og helst vil være kaliffen istedet for kaliffen.(en indstilling, der til mine mange chefer gennem tidens store ærgrelse har medfødt en total mangel på autoritetstro - en høj titel afføder på ingen måde underdanighed hos damen her. Nope. )

Anyway - de dage, drømmer jeg om at åbne et eller andet udefinerbart selv og være min egen herre. I et stykke tid var det en online børnetøjsbutik. Så var det en online-butik med brugskunst. Så var det noget i retning af Amio.....og en eller anden dag skal det nok også lykkes at finde ud af hvad det egentligt skal være -og så gøre noget ved det.
Og til sådan en lille biks skal man jo have et navn -og derfra kommer *Cloudcake*, som er resultatet af mange mange lister med ideer. Derudover er det også mit Trendsale-navn hvor jeg har huseret i et par år.
Uh - sådan gad jeg godt min sofa så ud

onsdag den 1. december 2010

Blogchallenge dag 1

Dagens udfordring:
 *Et billede af dig selv taget for nyligt og fem tilfældige facts om dig selv*
  • Dengang tilbage i firserne hvor alle så Top Gun forelskede alle mine veninder sig i Tom Cruise....jeg ville bare være jagerpilot. Højde, køn, dårlige øjne, tendens til køresyge og højdeskræk har dog (foreløbigt) sat en stopper for den drøm.
  •  Man kan ikke komme på besøg hos mig uden at gå hjem med mindst tre bøger under armen.Jeg er en inkarneret læsehest med en meget høj læsehastighed.(En hobby der dog er sat ret meget på standby. Lørdag i sofaen med god bog og to små børn er bare ikke kompatibelt)
  • Jeg er begyndt at være sådan en der råber af folk, der ikke har deres hund i snor/kører dårligt/ikke tager hensyn. Hæmninger ryger åbenbart ud sammen med moderkagen.
  • Jeg har engang tabt en brosten ned i hovedet på min lillesøster(Det var et uheld. Jeg sværger!) 
  • Jeg er ekstremt sensitiv over for lugte og min egen private form for helvede var at dele stillekupeen på 1-klasse med en meget ildelugtende mand, der rituelt indsmurte sine hænder i den mest stinkende parfumerede rosensalve ca. hvert 5 minut - hele vejen fra Århus til København!
Og så lige et billede - taget for to uger siden i Central Park, New York

30 days blog challenge

Jeg så den her inde på Ulla's side og tænkte at det da var en sjov idé.
Måske vil det også kunne hjælpe mig til at få en fast rytme i blogningen.
Stay tuned - jeg vender stærkt tilbage med dag 01-facts

tirsdag den 30. november 2010

Mit eget lille private oprør

....som nok egentligt er så privat at der slet ikke er nogen der har opdaget at det er et oprør og ikke bare udslag af min skæve verden(men nu ved I det. Det er et OPRØR. Sådan ja!)

Nu kunne det så være rigtigt sejt at kunne sige at jeg gør oprør mod den materielle vestlige verden og har doneret hele julegavebudgettet til en skole for enbenede vandbøfler i Calcutta, men det ville være direkte suicidalt med to børn og en lillesøster.

Det kunne også være fedt, hvis jeg gjorde oprør mod julefrådseriet og havde dikteret vegetarmad og økologisk saft til juleaften. Men julemad smager jo fantastisk(selvom det sjovt nok kun er den ene gang om året at jeg synes at kold risengrød, mandelmasse og kød sejlende i fedt er gudespise.....det må være noget i retning af social sæsonbetinget smagsorientering??)

Åh. og det kunne virkeligt virkeligt være skønt at kunne sige at mit oprør gik på at skippe hele det her julehysteri-amokløb og familien istedet tog til en lille strand i Thailand hele december(ahhhhhh, suk) Men der ville min bank nok sende mig en af de der venlige henstillinger.

Nope. Mit oprør er noget så sindoprivende som et oprør mod 'gran og kranse-vældet' når det kommer til adventsstagen.
Og årets adventsstage kan her afsløres:

(Og så bare vent til jeg får taget et billede af mit kalenderlys - det involverer en miniature coladåse, tre plastikblomster, to små grise, en meget grim julemand....og absolut intet gran)


Lidt af den resterende julepynt hos os - det ene juletræ(ja, ok, det er gran....) har Naja pyntet med nogle af sine mange smykker. Til gengæld fik jeg lov at låne Snehvides rådyr, som jeg bare synes er SÅ sødt. Bamses hus har også sneget sig ind og i det hele taget lever mit snelandskab en usikker tilværelse da den pelsbesatte tyfon har opdaget at vat bare er det lækreste at smække sin katterøv ned i.
Uroen er fra min barndom og mit dyrebareste julepynt. Det er ren sentimentalitet.

onsdag den 24. november 2010

Når han bliver 14, skal jeg måske begynde at blive bekymret






































Men indtil da, vil jeg nøjes med at synes, at det er voldsomt festligt og underholdende at Bertram resolut løber ind på Najas værelse, råbende 'Kjole på, kjole på', når vi ser Vild med Dans.
Og yndig er han da med yndlingsskørt og strutmave
      Kjolefetichen har han 100% fra sin storesøster- der netop har overstået(og moren udstået) 6 måneder hvor minifashionistaen udelukkende har gået i kjoler og nederdele. Og for det ikke skal være løgn, har disse så også helst skulle kunne dreje hele vejen ud.....så ikke bare har der ligget bunker af ubrugte bukser, men også for snævre kjoler er hensygnet i skabet(Thank god for Trendsales, si'r jeg bare)
Og jeg kan godt afsløre(hvis der nu skulle være nogen i tvivl) at det giver moderat stressede morgener(ok, total underdrivelse dér)at have sådan en lille megastædig megakræsen megaaltformeget furie at argumentere med. Hvilket har ført til at Naja i en alder af 4 år fik total råderet over sin egen påklædning, med eneste regel at forældrene må nedlægge veto mod tøj, der er direkte upraktisk, såsom bare ben i minus 10 grader.
De moderat stressede morgener er stadig røvstressede(indsæt her billede af Bertram, der stiller sig under bruseren med tøj på/nægter at spise morgenmad, indtil det sekund hvor alle er på vej ud af døren, snotforvirret mor, der indser at Bertrams støvler ligger i bedsteforældrenes bil, ekstremt presset mor, der indser at hendes nøgler ligger i mandens bukser -og han er forlængst taget på arbejde etc etc)
MEN....i det mindste skal jeg ikke skændes med Naja om tøj - og lige nu, hvor jeg skriver dette, kommer jeg så i tanke om, at jo, det gør jeg faktisk stadig, nu går diskussionen så bare på hvorvidt det virkeligt er nødvendigt at have flyverdragt på - og det er en ting, jeg ikke giver mig på. 
Jeg er helt ok med at hun nogle dage drager i børnehave med strømper i trefarvet mønster, stribede strømpebukser i to andre farver, en blomstret nederdel i yderligere fem andre farver, en stormønstret bluse ...og glansnummeret: undertrøjen UDEN på blusen i hvad der så er 15'ende farve på 108 cm krop. Dertil lægges ofte et par armbånd, et bælte, halskæder, et par spænder og en hårbøjle.
Og jeg er helt ok med, at der er flere af mødrene i børnehaven, der bander mig langt væk hver morgen, når deres minifurier nægter det pænt farveafstemte mor-valgte tøj med argumentationen. 'Jamæææææn, Naja må sæææælv vælge!!!'
Men jeg gider ikke have en unge med lungebetændelse af frostbid i tæerne(Så kigger pædagogerne så skævt til een ;-))

tirsdag den 23. november 2010

Jeg er ikke død ... men jeg har været i himlen

Årsagen til mit fravær: 8 dage i New York på kærestetur(som i 'uden børn')
Er stadig igang med at fordøje(både indtryk og vist også de enorme mængder mad)
...og komme mig ovenpå jetlag og den onde onde virkelighed som har smidt mig tilbage på jobbet
....og kramme/kysse/ae/nusse/voldelske mine unger

tirsdag den 26. oktober 2010

Så er det sgu' ok

....at have slavet ved maskinen, når nu prinsessen bliver SÅ glad for sin nye kjole(på trods af at det vist er blevet en af de kjoler, hvor der er masser af plads til at vokse i (en eller anden dag må jeg altså lære at tage mål først!))

At hun helt villigt stiller sig op til fotografering har dog intet at gøre med kjolen - det er en kamerabetinget refleks.
Flash et kamera og Naja poserer straks som den vildeste Barbie - på det seneste er grimasser dog begyndt at vinde over mærkelige positurer, hvor hun mest af alt lignede en tempeldanser med kolik.
Kjolen er min Clothkit-kjole. Foret med det fineste blødeste Libertystof og med de mest gennemførte detaljer. Og ret så nem at sy når man først har dechifreret manualen og fattet hvad der er ret og vrang på billederne

mandag den 25. oktober 2010

Den indre mormor eller snitterne væk fra mors legetøj

Kender I det, når man pludseligt hører sætninger komme ud af ens mund som a) man ville have forsvoret at man nogensinde skulle sige og b) som får en til i skræmmende grad at lyde ligesom sin mormor.
Det er en meget meget uhyggelig og beskæmmende oplevelse.
Og det alleralleværste var at den yderst angstfremkaldende (og terapikrævende) episode udspillede sig over legetøj. Som jeg havde indkøbt med leg for øje.
Og pludseligt hørte jeg mig selv sige*Nej nej, ikke pille ved det. Du må kun kigge MEGET forsigtigt. Naaaaaj Bertram, ikke med beskidte fingre*
Til mit forsvar vil jeg lige sige at det var det her der bragte min indre skrappe bedstemor frem:
Og det tog en hel fredag aften at klippe-klistre det.
Jeg havde bare lige glemt at det jo var for børnenes skyld jeg gjorde det.
Men fint, det er det sgu da. Og det fede er at det er en pdf-fil, så når Bertram har tygget på de dele som Naja ikke har 'udsmykket' yderligere, så printer jeg bare et nyt sæt (og forsøger mig med noget laminering!)

Dagens øjenguf er den her lille snotnæsede charmebøf

fredag den 22. oktober 2010

Så mange grimme puder

Der findes helt vildt mange grimme puder!! Sådan er det! Og det kan jeg sige med total overbevisning efter at have kigget 400 siders puder på Etsy....hvilket giver 16.000 puder[Ja, det var en MEGET stille dag på kontoret]
Egentligt startede det bare med at jeg -igen- syntes at vores sofa kunne trænge til lidt hygge. Og så fandt jeg den her på Dawanda
Du kan finde den her: http://en.dawanda.com/shop/ZeugUndGold
Men den ville jo komme til at kede sig helt alene og en lille tanke udviklede sig til en tvangspræget rituel afsøgning af Etsy (Ja, hvad kan man ellers kalde gennemkigning af 400 sider.....sindsygt?)
Ud af alle de 16.000 puder fandt jeg dog enkelte, der godt måtte holde mine ugler med selskab -og nu er det så, at jeg springer ud af skabet som patchworkelsker. For der viste sig hurtigt en klar tendens til, at det var alle lappepuderne jeg forelskede mig i. Og de er da også fine:
Problemet med at købe sådanne puder er dog, at jeg hurtigt kommer til at sidde og tænke, at sådan en lille sag kunne jeg da snildt selv sy af nogle af de mange mange bunker stof, jeg ligger inde med.
Så er det lidt nemmere at overbevise mig selv om nødvendigheden af de her:

Jeg er dog uhyre stolt over at kunne oplyse om at jeg IKKE købte andet end min uglepude..... og projekt patchworkpuder er nu skrevet på den lange indre liste over kommende kreaprojekter

torsdag den 21. oktober 2010

Papir-patchwork-magnetopslagstavle....og 10 point for dagens længste ord

Jeg elsker IKEA, så simpelt er det.
Jeg elsker at jeg kan tage derud med en liste på 5 ting jeg skal have -og kan komme hjem med 32 hvoraf ingen stod på den oprindelige liste.(Jeg har faktisk præsteret at tage derud to gange i træk og begge gange komme hjem uden den ENE ting jeg bare skulle ud og købe :-))
Men ligeså højt som jeg elsker IKEA - ligeså lidt kan min økonomi li' det ...og Mads(det er ham den fornuftige jeg er gift med) Han hader IKEA - men det er sådan set ikke IKEA's skyld. Han hader al aktivitet der på mindste måde kan relateres til shopping. Bare det at kigge på tennisstrømper i Brugsen giver ham knopper(heldigvis kan han godt lide at handle ind - det HADER jeg nemlig!)
Anyway - at tage Mads med i IKEA er derfor en rigtig dårlig idé. Ud over at han mumlesurmuler inden vi overhovedet er kommet ud af døren, så bliver enhver fremvisning af dims , som jeg akut ikke kan leve uden i vores hjem, modsvaret af 'Hvorfor? og har vi brug for den?[Indsæt her lyd af IKEAballon der taber al luften]
Og det er faktisk ret få ting vi virkeligt har brug for, når jeg sådan tænker efter.
Men en gang imellem 'får jeg lov til' at købe noget andet end lige det er står på listen med hjem. Som for eksempel den her magnetopslagstavle. Som jo altså var kedelig og sort.

Men jeg var jo kommet til at voldprinte papirer fra hende her på kontorets farveprinter(en dag hvor jeg var der alene :-))
Tilsæt saks og store mængder decoupagelim(ja, jeg er stadig traumatiseret over tapetklister efter det her)
Og jeg har nu en absolut unik papir-patchwork-magnetopslagstavle.

Af en eller anden obskur grund blomster mine roser nu?? Men pæne er de da






torsdag den 14. oktober 2010

Få trykt dit eget stof

Og det er endda nemt og billigt(-agtigt)  og i en fjern galakse vil du også kunne tjene penge på det.
Har et stykke retrostof som du bare SÅ gerne ville have bare en meter mere af. Eller en idé om et mønster, du bare aldrig har kunnet finde?
Så mød Spoonflower
Her kan du uploade dit eget billede, både fra kamera, photoshop eller noget helt tredje.
Og så kan du købe stof i flere forskellige kvaliteter og størrelser MED DIT HELT EGET HJEMMEDESIGNEDE MØNSTER PÅ. Du kan endda bestille en stofprøve af det, inden du for alvor svinger VISA'et.
Det er sgu da tæt på at være det mest geniale længe.
Bare for sjov prøvede jeg at oploade et billede:
Det sjoveste er næsten at du kan gøre dit design offentligt, så får du 10% af alle salg af dit design - så er du dygtig kan det blive en hel lille guldgrube.
Der ligger allerede en masse fede design derinde, så skynd dig ind og kigge.
Jeg ved i hvert tilfælde hvad min lørdag skal gå med. - Hvad med dig?

tirsdag den 12. oktober 2010

Ramt af hverdagen

Da jeg for et par måneder siden startede med at skrive min blog havde jeg -ret naivt (eller bare totalt uden virkelighedsfornemmelse)en idé om, at jeg dagligt skulle opdatere den.
 Jeg havde i min uudtømmelige naivitet også forestillet mig, at de her faste daglige indlæg skulle indeholde billeder af mine nyeste (daglige?)kreative udfoldelser(jep - jeg sagde jo at jeg var naiv)
Anyway - det korte af det lange af det brede er at et travlt arbejde plus travl hjemmefront(egentligt passende at det hedder en front som i krig og uvejr:-)) plus to børn kombineret med træthed som i 'sætter jeg mig ned nu, så snorker jeg' -og 'jeg har kun lige energi nok til at trække vejret' -træthed ikke er vejen til det lykkelige opdaterede blogland. det er vejen til kaffeafhængighed og en chef, der uvidende er en hårsbredde fra døden dagligt.
Kort sagt : jeg blev ramt af hverdagen - og er nu igang med mantraet 'Du må ikke misunde dem der opdaterer dagligt og ser ud til at have oceaner af tid til alt muligt lækkert krea. De er på barsel eller har et job, som giver dem muligheden'. Lyder det som om jeg er misundelig? Damn right, jeg er misundelig. Hvis bare man kunne få barsel uden at der fulgte en baby med.
Nå men, så nåede vi da godt rundt om mine dårlige undskyldninger der. Og lad os så gå til det sjove. Nemlig, det sædvanlige tema: Hvad Line Er Kommet Til At Købe.


Exhibit A - retrostoffer hjemkøbt fra Tyskland (endnu engang sender jeg de varmeste tanker til Google Translate)


Fint ikke? Minifurien har allerede udtalt(udråbt) ønske om en kjole i det lilla sengetøj - og jeg er selv ret småforelsket i alle de små fine blomster. Jeg kan føle et patchworkpudeprojekt trænge sig på......nu skal jeg bare lige finde tiden, energien og det pædagogiske overskud til at forklare unglingerne om hvorfor konceptet mor-tid er vitalt.(Alternativt kan jeg bare finde et par ørepropper.)

lørdag den 25. september 2010

Hvorfor jeg ikke skal satse på en karriere i tapet-branchen

 .....Og andre krea-projekter i denne uge

Jeg ofrede mig forleden på arbejde og gik igang med at (møje)rydde ud på kontorets roderum. Og  midt imellem al rodet fandt jeg det fineste 'K', som bare lå og kaldte på en gang fint papir. Og da jeg jo er en sensitiv sjæl efterkom jeg straks det stakkel 'k's ønske og bragte det hjem.
Papir blev indkøbt hos Akimbo(uh, jeg skal slet slet ikke starte på Akimbo.......så det må vente, men lad mig bare lige hurtigt sige: helt absolut utroligt fed butik med der fineste/fedeste ting)
Anyway, papir blev indkøbt og tapetklister fremfundet af gemmerne. Og lad os så bare sige at jeg nok ikke på noget tidspunkt i mit liv skal satse på en karriere som tapeteserer(eller hva' fa'n sådan én hedder)
Jeg mener, jeg gjorde mig virkeligt virkeligt umage og prøvede virkeligt at være grundig og detaljeorienteret og dvæle ved detaljerne(og enhver der kender mig vil i ovenstående sætning havde fundet mindst fire ting der ikke er kompatible med min personlighed)....og Naja lærte mindst fem bandeord hun ikke kunne i forvejen, spisebordet bliver aldrig det samme igen og min plan om at tapetesere de to nyindkøbte sættekasser bliver lige revurderet -grundigt.
Men det blev da fint-agtigt.


Og så lavede vi trylledej, som -'hands-down', må være det nemmeste og mest taknemmelige kreaprojekt der findes. Og vi har nu de sødeste små kage-dimser som både katten og Bertram går og slikker på(dog ikke samtidigt(håber jeg))


Den blå dreng

Og jeg har sørme også fået lidt ud af nogle af alle mine mange indkøb og fik lavet mig et fint hårbånd af en af de antikke sari-borter - kan ske at jeg i et anfald af vildskab faktisk også får kreeret et par stykker til shoppen - for det blev faktisk rigtigt fint.


Lørdagshygge med bedsteveninden Esther

Hav en fantastisk weekend derude !!

tirsdag den 21. september 2010

Nød lærer nøgen kvinde at spinde.....eller var det kreaholisme lærer sprogspasset kvinde at tale tysk?

Jeg kan ikke tale tysk. Overhovedet. Godt nok havde jeg det til og med 2.G, men det er for det første mange (rigtigt mange) år siden og for for det andet har jeg bare aldrig kunnet lide sproget. Måske fordi der er så åndsvagt mange regler. Eller også fordi jeg bare havde en kanondum tysklærer i folkeskolen?? Fakta er: jeg kan ikke tysk.
Hvilket er ret problematisk, når jeg nu har opdaget at tyskerne kan byde på rigtigt mange fede kreasager fra onlinebutikker.
Og du kender sikkert også godt Dawanda? Den europæiske -og noget mindre udgave af Etsy (og den danske Amio selvfølgeligt:-))
Men har du opdaget, at hvis du klikker af, at du også gerne vil se annoncer på tysk, så tidobles udvalget?
Det gjorde jeg i går og nammenammenam, der var bare meget fint.
Jeg faldt over en pige der solgte vintagestof til rigtigt rimelige priser(synes ellers at der er ved at være tendens til at selv det grimmeste stykke kluns sælges til skyhøje priser bare ordet vintage er klasket foran)
Og så begyndte dialogen ellers - mig på engelsk, hende på tysk. Og her kommer overskriften ind i billedet. For jeg kan jo altså ikke forstå, hvad hun skriver vel. Men, tadaaaaaaa, det kan Google Translate. (Nøj, det er nået langt siden de første spøjse autooversættelser kom frem. )
Et voila, min postkasse venter nu spændt på disse tyske fristelser:

fredag den 17. september 2010

Fantastisk legetøj


Besøg selv hans butik på Etsy: http://www.etsy.com/shop/FantasticToys




Har selv lige købt *Mushroom cottage dollhouse* og *Fairy Cottage Mushroom*-sættene.
Forhåbentligt kommer de med posten - så bliver kunsten bare at snige mig til at printe det på superfarveprinteren uden at chefen opdager det :o)

onsdag den 15. september 2010

Farver på en gråvejrsdag



Skøn og overkommelig  idé med det malede drivtømmer og blomstergrenene - og bare generelt dejlige farver at hvile øjnene på efter en lang dag.
Nu skal der researches trylledej og drømmefangere, for det er jeg kommet til at love minifurien at vi skal nå i weekenden. Ideen til drømmefangeren fik jeg her - tjek også lige hendes smykker ud. De er SÅ skønne

tirsdag den 7. september 2010

Om misbrug af indiske stoffer

Uh, jeg burde få et lille bitte elektrisk stød, hver gang jeg shopper på nettet
Et par elektroder sat fast på kroppen og en lille boks koblet til den bærbare. Hver gang der åbnes en side med et dankortlogo: BZZZZZZZZ (hmmm - måske et nyt uopdyrket forretningspotentiale)
Den sørgelige indsigt er bare at  jeg er så afhængig at jeg bare ville ende med at stå nede i den skumle baggård og deale internettid eller alternativt bare ville lære at leve med smerten fra kontinuerlige stød. Ak ja.
Og hvorfor så sådanne tunge tanker. Jooooooo, jeg kom jo til at shoppe på Ebay igen. Og fint er det og fra Indien og alt sådan noget. Og jeg har næsten slidt det op med at ae det. 
Men jeg aner ikke hvad jeg egentligt skal bruge det til....igen.
Det er kanter/trimmings fra antikke sarier. Den nederste er håndsyet med milliarder af pailletter. Den midterste er håndbroderet med korssting
Tørklæder, bælter, mobiltasker, nøglesnorer.....ideer modtages meget gerne

Nederdele i lange baner

(nederdelen til venstre er syet i to eksemplarer str. 4-6 år. Nederdelen til højre er en omsyet vintagenderdel i str 4-6 år. Du kan finde dem i min Amio-biks)
Som jeg vist før har nævnt, så er jeg Projektmagerske med stort P. Jeg har i løbet af en almindelig dag de første tyve ideer kørende rundt på indersiden. Ideer om ting jeg kan sy og kreere, ombygninger og omrokeringer i hjemmet, ideer til gaver til ungerne.....engang  imellem er jeg overrasket over at der også er plads til arbejdsrelaterede tanker derinde.
Mange af disse ideer fordamper igen men enkelte suger sig fast med små lede sugekopper på indersiden af mit kranie. Og der sidder de så og smålarmer og forstyrrer, indtil jeg får gjort noget ved dem.
Så når jeg så pludseligt får 'foræret' en søndag til kreative sysler -så går jeg helt i baglås, fordi jeg simpelthen ikke kan beslutte mig for hvilket eet af de mange mange projekter jeg så skal tage hul på.
Denne søndag var valget mellem at sy puder, lave smykker, lave mobiltasker, bygge højbed og flytte pæoner(del af et større haveomrokeringsprojekt), klippe firkanter til patchworkprojekt, sætte hylder op, forkorte en fantastisk trenchcoat fundet i genbrugeren, reparere tøj.........aargh. Der er ikke noget at sige til, at jeg tit ender med at lave noget totalt ukonstruktivt istedt.
Men denne gang skulle det være anderledes. Denne gang SKULLE jeg vælge og komme igang. Så jeg kiggede på alle de mange værdigt trængende projekter - og valgte noget helt tredje(niogtyvende?)
Og syede nederdele til Amio(projekmagerske: Ja. Prioriteringsekspert: Nej)

tirsdag den 31. august 2010

Det er helt ok at blive misundelig

.....for se lige hvad posten bragte:
Fra 60'erne og halvfjedserne. Er det ikke bare de skønneste farver. Jeg er i al fald helt overordentligt begejstret.