lørdag den 4. december 2010

The sorry sækketstolestory -blogchallenge dag 3

Gårsdagens udfordring var at fortælle hvad jeg havde lavet ...og sådan en dag fyldt med både spænding og farlig omgang med nåle skal I da ikke gå glip af:

  1. Startede dagen med at konstatere at jeg var syg. Egentligt ret nemt, da en krop, der føltes som om den i nattens løb havde været stand-in for en pro-wrestler, et hoved, hvor der var tre jord-og -betonarbejdere, der testede grej bag pandelappen og en hals, der føltes nyskuret med ståluld, trods alt ikke er daglig kost.
  2. Konstaterede derefter at børn og sygdom ikke er en optimal kombo og drog et lettelsens suk, da mand og afkom var kylet ud af huset.
  3. Derefter var det tid til at ærgre sig gevaldigt over vores 1 år gamle beslutning om at droppe kabeltv'et og nøjes med de kanaler, der kan tages med antenne.
    Det er bare ikke særligt fedt at ligge halvdøende på sofaen og så kun kunne vælge mellem noget lunkent tv2-lorry, møde i folketingssalen, eller ungdomszonen på tegnsprog. 
  4. Overbeviste derfor min stakkels krop om at den sad næsten lige så mageligt foran symaskinen(den er ret nem at lokke den krop, hvis man bare lover den noget usundt som belønning) og tog fat på et af de mange ventende projekter, nemlig omsyning af mine to sækkestole. Jeg kan nemlig her afsløre at det er en rigtig rigtig uigennemtænkt idé at være doven lige netop når det kommer til om man skal sy en inderpose til hjemmesyede sækkestole. I hvert tilfælde hvis man som jeg har et yngstebarn, der på ethvert givent tidspunkt ville kunne mætte syv musefamilier, hvis de bare gider slikke på ham.
    Med andre ord, jeg var den lykkelige indehaver af to virkeligt fedtede(ikke fede) sækkestole, som havde måtte sprættes op og kogevaskefisceres.
  5. Og nu var det tid til at få dem syet sammen igen - denne gang med en ekstra kant på og andet lækkert(her skal jeg nok lige nævne at den ene er lavet som en stor rund pude/ø)
  6. Og følte mig enormt overskudagtig, da jeg liiige fandt en lille formel på en cirkels omkreds og regnede lidt med noget pi og sådan, så jeg liiige kunne klippe den rigtige længde stof af.
  7. Undrede mig dog lidt da jeg alligevel havde en halv meter stofbane i overskud. Er de helt sikre på at det der pi er rigtigt?
  8. Syede derefter bunden på -og kom, da der viste sig en klar forskel på størrelsen i kant og bund, i tanke om at jeg da vist allerede sidste gang jeg syede den sammen, havde konstateret at bunden var alt for lille
  9. Suk - klippede det hele op, kiggede længselsfuldt på sofaen og overvejede om Ramasjang egentligt ikke var ok, hev gamle pi frem igen, klippede en ny stofbane som blev syet rundt om bunden, syede bund og side sammen igen
  10. ........og havde igen regnet forkert. WTF. 
  11. Opfandt syv nye bandeord, skræmte pelspølsen halvt til døde(han sad ellers så fredeligt oppe oven på mine stofbunker på spisebordet jeg siger jo at han har en sart katterøv)og syede lortet sammen
  12. ....og der var klokken kun 11.




Jeg vil ikke kede jer med resten af min dag. Den blev ikke mærkbart bedre og indbefattede blandt andet en pige med bar røv i flyverdragten, en dreng der spiste sig mæt i chokoladekiks og en mand der kom hjem fra julefrokost og måtte sove i datterens halvhøje seng.


1 kommentar:

  1. For dælen Line,
    jeg skal love for at du får gang i lattermusklerne på en gammel og meget lidt overskudsagtig mor til 3... Tusind tak for det.

    Du ER sat på listen over MINE blogs og jeg glæder mig bare til at høre mere :0)

    Ha en dejlig 4. søndag i advent i morgen og glædelig jul til dig og din familie.

    Camilla

    SvarSlet