Upcycled vase

Wiinblad. Det smager sådan lidt af mormor og nostalgi og juleplatter.
Ikke at hans ting ikke er super fine, for det er de helt bestemt - de er nok bare en kende for oldschool på en måde, der ikke rigtigt passer ind sammen med resten af møblementet hjemme hos mig.
Så nu havde jeg jo altså denne her søde lille vase, som bare var alt for fin og sirlig.
Og så havde jeg en hel bunke Poscatuscher.
Og så skete det bare, ik.

Jeg aner ikke om farven kan holde - men tænker at en vase trods alt ikke bliver så våd på ydersiden:-)
Næste indkøb bliver klart porcelænstuscher ... for jeg blev før jul, den glade modtager af to kæmpe stel inkl chokoladekander, fade, kartoffelskåle og andet godt.....som vil få et helt andet liv uden for loftet, hvis de bliver doodlet lidt.

Og så gik der pludseligt lidt sport i at finde props til fotos

Og en krukke blev tryllet om med lidt maskingtape og mønstrede prikker

Heldig med ekstra held på

Arj men altså
Se lige hvad jeg har fået mine små tykke pølsefingre i.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg jo virkeligt ikke brug for mere stof.
Og jeg er heller ikke heeeelt afklaret med hvad jeg skal bruge det til.
Men en gang imellem kommer der et tilbud, der bare er for godt til at lytte til den lille rationelle stemme i baghovedet.
Et tilbud som da Pia Louise fra Lucky Star (tidligere 'Er din hest død...) satte en masse af sine lækre vintagestoffer til salg til virkeligt gode priser (Skynd dig derind - jeg købte trods alt ikke det hele...selvom jeg godt gad)
Og som et lille held-formet kirsebær på toppen, så bor Pia Louise lige i nærheden af et vennepar jeg alligevel skulle besøge.
Der er både hele sæt med dynebetræk og hovedpuder....jeps, jeg sagde jo at jeg var heldig.

Når man lider af samlermani

...så kan man faktisk ikke rigtigt kalde det en udfordring at sætte sig selv den begrænsning at datterens fastelavnskostume kun måtte kreeres af materialer jeg allerede lå inde med
Udfordringen lå mere i at jeg virkeligt forsøgte at inddrage hende og lytte til hendes ønsker og lave præcist det kostume hun drømte om.
Og det kan altså godt være svært ud fra beskrivelser som
'Der skal være sådan nogle flade ærmer'
'Foran skal der være sådan noget(indsæt her billede fa Naja der flagrer med hænderne foran brystet), men det må ikke være for løst'
'Kjolen skal kunne dreje hele vejen ud og sådan puffe'
'Mit hår skal også puffe'

Så mange billeder er blevet googlet og mange tegninger er blevet tegnet
Resultatet blev helt vildt fint, synes jeg selv.
Og så giver det en vis tilfredsstillelse at få brugt lidt af lageret....og ikke mindst at få brugt den fuldstændigt overpyntede laksefarvede selskabskjole med kæmpe skørt og tylstof, som jeg var nødt til at købe i genbrugeren sidste år

Er jeg forresten den eneste der har en 6-årig der slet slet ikke kan smile naturligt, men som af uransalige grunde insisterer på at vende håndfladerne opad, lægge hovedet på skrå og smile det mest (jeg mangler ord her)smil?

Jeg mener, jeg tog nok 30 billeder af hende og på samtlige ser hun sådan her ud ...det her var det mindst opstyltede. 

Aaaargh

Erle perle pif paf puf

Bliver man mon nogensinde for gammel til at lege med perler? Jeg gør i al fald ikke og der er for mig noget fuldstændigt meditativt i at sidde og nørkle og finde på.
Og igen er det mine små vintage-cabochons der er blevet brugt. Jeg synes, at der er noget charmerende ved at lave noget helt unikt....og en lille smule grænseoverskridende, for mange af tingene findes jo ikke i flere eksemplarer.
Jeg er stadig ikke 100% tilfreds - jeg tror at hjertet og den lyserøde sten skal bytte plads. Men ellers fik den et fint udtryk. Nu er udfordringen så at finde ud af hvilken pris, jeg skal sætte på den?

Så er der dømt polkaprik

Da jeg før jul sad på arbejdet og havde hede drømme om den snarlige juleferie så jeg for mit indre øje bunkevis af færdige kreative lækkerier. Jeg er så heldig at al familie og svigerfamilie bor i en radius af 20 km, så ingen lange familiebesøg og køreture, så der ville minimum blive tid til at færdiggøre alle de ufærdige projekter, starte et par nye op, rykke om i skabene(meget tiltrængt), opdatere blog flere gange dagligt, opdatere butik på Amio, måske opstarte butik på Dawanda, lave en give-away.......Og så blinkede jeg en enkelt gang og der er nu 20 timer til jeg skal være tilbage på pinden. Hvad fanden skete der lige der?
Et enkelt projekt blev dog færdigt igår- nemlig min pude med genbrugsbroderi. Den har ligget og ventet siden i sommers, men det har været svært at finde den rette kombination af farver og mønstre. Men det er da egentligt lykkedes meget godt.

Og i gårsdagens energiudladning(ja, jeg er godt klar over det mærkelige i sammenstillingen 1. januar og energi, men jeg arbejder åbenbart bedst med minus fem timers søvn) fik jeg da også både opdateret min Amioshop, starte op på Dawanda og skrevet på min blog....så hvad kan i dag dog ikke bringe, da jeg om muligt er endnu mere træt i dag. Stay tuned:-)

Nye vintagelækkerier

Jep jep - det er lang tid siden. Og min mildest talt sporadiske deltagelse i 24-dages blogudfordringen lader vi bare som om ikke er sket ik'? Og i stedet springer vi straks til fremvisning af nye vintagelækkerier på min Amio-shop.
Namernammer - jeg synes altså de lidt ligner slik.....og så koster de den rørende sum af 65;-(altså stykke, ikke for dem alle)

Imens vil jeg overveje om man som 34-årig godt må holde krampagtigt fast i sin dyne på mandag og skrige at jeg ikke vil på arbejde?

Arj men altså....

Se lige hvad min postkasse går og venter på ....og så hele vejen fra Vietnam.

Det her skal kun rejse fra Tyskland. Jeg er især helt betaget af den blå og røde dug. Håber SÅ meget på at stoffet vil kunne bruges til nogle applikationer på nederdele og kjoler - for de er de bare for skønne
Og lad være med at spørge hvad jeg skal bruge kanden og æsken til ik'.

Det her er rejst hele vejen fra USA og lå og ventede på mig, da jeg kom hjem fra ferie.

Nu skal jeg bare liiiiiige finde tid til at gøre andet end at sidde og ae det

Postmand, postmand bring mig en pakke

I dag lå der en pakke med det fineste sengetøj som jeg har købt af hende her i hendes Amio-shop, som kan findes her.
Jeg forelskede mig på stedet i de fine grønne farver og den lille løve - så nu håber jeg bare at Sofus, som skal have det i navnefest-gave bliver lige så glad(eller i hvert tilfælde hans mor)

Og søde Mette havde endda også lagt den sødeste lille ugle med i pakken, som blev adopteret på stedet af minifurien, der var pænt pissed over at:
A)Pakken var ikke til hende.
B) Pakken var ikke til hende
C) Pakken var ikke til hende og nej, hun måtte ikke bruge sengetøjet til at lege 'jorden er giftig'.

Lidt øjenguf og to færdige projekter

-Den pink nederdel er en 'upcycled' voksennederdel fra 70'erne(For de uindviede..og mig for to dage siden, så er upcycled den nye betegnelse for genbrugt og omsyet tøj. Ikke recycled. UPcycled......hvorfor er jeg bare helt 100 på at det er et amerikansk opfundet ord)
-Lampen er genbrugsfund -25 kr og var stadig i originalindpakning. Er nu den glade ejer af sådan to og en mand, der er lidt smånervøs for, at jeg pønser på at sætte dem op i stuen.
- Pigen er Naja, drengen er Bertram og overskægget er Nutella.
-Kjolen er et andet!! færdigt projekt(yep, er stadig lidt i chok over to F.Æ.R.D.I.G.E projekter)Stoffet er det fineste håndtrykte bomuld som min mor var så betænksom at bringe hjem fra Indien til mig. Den er pyntet med tre YoYo's og knapper fra samlingen.
Broderierne er genbrugsfund - som går en fremtid som 'omskårne' i møde (altså, bare som puder ik'.)
-Og neglene. Suk. Neglene. Det er SÅ grimt at være misundelig på sin fireårige, men da hun kom hjem fra besøg hos moster med de fineste negle, så blev mor en liiille bitte smule grøn. Og skrev straks neglelak på ønskeseddelen