fredag den 17. februar 2012

Når man lider af samlermani

...så kan man faktisk ikke rigtigt kalde det en udfordring at sætte sig selv den begrænsning at datterens fastelavnskostume kun måtte kreeres af materialer jeg allerede lå inde med
Udfordringen lå mere i at jeg virkeligt forsøgte at inddrage hende og lytte til hendes ønsker og lave præcist det kostume hun drømte om.
Og det kan altså godt være svært ud fra beskrivelser som
'Der skal være sådan nogle flade ærmer'
'Foran skal der være sådan noget(indsæt her billede fa Naja der flagrer med hænderne foran brystet), men det må ikke være for løst'
'Kjolen skal kunne dreje hele vejen ud og sådan puffe'
'Mit hår skal også puffe'

Så mange billeder er blevet googlet og mange tegninger er blevet tegnet
Resultatet blev helt vildt fint, synes jeg selv.
Og så giver det en vis tilfredsstillelse at få brugt lidt af lageret....og ikke mindst at få brugt den fuldstændigt overpyntede laksefarvede selskabskjole med kæmpe skørt og tylstof, som jeg var nødt til at købe i genbrugeren sidste år

Er jeg forresten den eneste der har en 6-årig der slet slet ikke kan smile naturligt, men som af uransalige grunde insisterer på at vende håndfladerne opad, lægge hovedet på skrå og smile det mest (jeg mangler ord her)smil?
Jeg mener, jeg tog nok 30 billeder af hende og på samtlige ser hun sådan her ud ...det her var det mindst opstyltede. 
Aaaargh

3 kommentarer:

  1. Rigtig flot outfitt..... flot ridder skønjomfru....:-)

    SvarSlet
  2. Ih den er fin og hun ser meget stolt ud. Nej, du er ikke den eneste med et barn der ikke kan smile ordentligt på billeder. Min søn har også et meget (hvad siger man??) smil. :)

    SvarSlet
  3. Haha, min 6-årige smiler på samme måde. Sådan et overdrevent ihærdigt forsøg på at se bedårende ud. (med et smil hvor halvdelen af tænderne enten mangler, eller er for store) :-D

    SvarSlet