Upcycled vase

Wiinblad. Det smager sådan lidt af mormor og nostalgi og juleplatter.
Ikke at hans ting ikke er super fine, for det er de helt bestemt - de er nok bare en kende for oldschool på en måde, der ikke rigtigt passer ind sammen med resten af møblementet hjemme hos mig.
Så nu havde jeg jo altså denne her søde lille vase, som bare var alt for fin og sirlig.
Og så havde jeg en hel bunke Poscatuscher.
Og så skete det bare, ik.

Jeg aner ikke om farven kan holde - men tænker at en vase trods alt ikke bliver så våd på ydersiden:-)
Næste indkøb bliver klart porcelænstuscher ... for jeg blev før jul, den glade modtager af to kæmpe stel inkl chokoladekander, fade, kartoffelskåle og andet godt.....som vil få et helt andet liv uden for loftet, hvis de bliver doodlet lidt.

Og så gik der pludseligt lidt sport i at finde props til fotos

Og en krukke blev tryllet om med lidt maskingtape og mønstrede prikker

Så er tre år på reklamebureau da ikke helt spildt

AD'eren (reklamebureaujargon for Art director som er ham der kan alt med de smarte computerprogrammer og få de fede ideer) på det bureau, hvor jeg var tidligere havde den virkeligt virkeligt dårlige idé, at han arbejdede bedst, når han havde én til at sidde ved siden af ham og kigge på.
Jeg kan afsløre, at det var cirka lige så spændende som at se maling tørre.
Til gengæld har de mange mange lange dybt kedsommelige timer gjort, at jeg i dag kan begå mig i både Indesign og Photoshop til husbehov. LÆS: kun husbehov. Som min tidligere chef og nuværende kollegaer kan attestere, så har jeg definitivt en brist, når det kommer til perfektionisme og øje for detaljer

Jeg kan derfor ikke hidse mig synderligt op over at mine nye visitkort har forskellige lilla nuancer på hhv. for- og bagside. Til gengæld kan jeg sagtens danse en lille 'jeg er for sej'-dans.
Og med to julemarkeder, en del netsalg oooooog [drumrolls] en stand på DK's største bryllupsmesse til januar, så får jeg forhåbentligt brug for dem alle

Manden min har sværget at der i det mindste er en eller anden form for webside oppe og køre på mit domæne, når vi når til 1. dec.

Så' der gaveleg!

Er der seriøst noget bedre end at give gaver?
Min mand driller mig altid op til  fødselsdage og jul, for jeg kan gå helt og aldeles i selvsving over at finde de helt perfekte gaver.
Jeg ender -selvfølgeligt - altid op med mindst fem ligeværdige kandidater til Gaven og jeg er totalt blottet for evnen til at fravælge - vel at mærke blandt ting jeg alle synes er gode.
Faktisk  er denne 'manglende evne' en anerkendt del af min personlighedstype ifølge Enneagram-testen - min type person er så bange for at tage det forkerte valg og dermed gå glip af noget der (teoretisk set) er endnu bedre, at jeg jeg reagerer med at vælge det hele istedet. Derfor kan man med usvigelig sikkerhed se mig gå væk fra iskiosken med en vaffelis med 6 kugler, tøjbutikken med alt alt for mange poser ...og jeg er et helvede at være ude og spise med. For jeg.kan.ikke.beslutte.mig.
Ahh, det er altid rart at finde ud af at man ikke er skør - man er bare en 'type'. *fnis*

Nå men, tilbage til gaverne.
Det korte af det lange af det håndlavede er at ...tadaaaa... jeg deltager i en gaveleg som -og lyt nu rigtigt godt efter ik' - betyder at de første to der kommenterer på dette indlæg modtager en gave fra mig. Jep jep, ganske fedt.
For de to heldige skal så sende en gave retur til mig OG selv holde gaveleg på deres blog.
Se så. Det er jo totalt win-win med krølle på.

Altså:

Vær blandt de første to der kommenterer herunder
Så sender jeg dig en gave
Og du skal sende en gave til mig
....og du skriver om gavelegen på din blog og scorer to gavebytninger mere.


Sæt igang!


Og husk så lige min give-away, hvis du ikke allerede har deltaget. Den er lige her


** Seriøst, det der eneagram er altså virkeligt skægt - og kan være noget af en øjenåbner, ikke bare på din egen type og hvordan du reagerer i forskellige situationer. Men også som en måde at forstå(håndtere) kollegaer og familiemedlemmer på.
Selv er jeg en '7', kaldet 'eventyreren'.

Heldig med ekstra held på

Arj men altså
Se lige hvad jeg har fået mine små tykke pølsefingre i.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg jo virkeligt ikke brug for mere stof.
Og jeg er heller ikke heeeelt afklaret med hvad jeg skal bruge det til.
Men en gang imellem kommer der et tilbud, der bare er for godt til at lytte til den lille rationelle stemme i baghovedet.
Et tilbud som da Pia Louise fra Lucky Star (tidligere 'Er din hest død...) satte en masse af sine lækre vintagestoffer til salg til virkeligt gode priser (Skynd dig derind - jeg købte trods alt ikke det hele...selvom jeg godt gad)
Og som et lille held-formet kirsebær på toppen, så bor Pia Louise lige i nærheden af et vennepar jeg alligevel skulle besøge.
Der er både hele sæt med dynebetræk og hovedpuder....jeps, jeg sagde jo at jeg var heldig.

Raseri

Arj ok, måske ikke ligefrem raseri. Men i hvert tilfælde god gammeldags vrede.
Og hvorfor så så meget vrede. Jamen fordi jeg blev fyret. Sgu!

Ikke på nogen dramatisk måde eller fordi jeg var uønsket, men af den ganske pragmatiske grund der hedder penge.

Men ligegyldigt hvor pragmatisk det er og ligegyldigt hvor 'Nå ja, jeg passede sgu heller ikke lige så godt ind der' det er, så får ens selvbillede immervæk et knæk. For jeg er ikke sådan en der bliver fyret. Nope, jeg er sådan een, der selv skrider.
Så jeg er sur, gal, rasende og når jeg damper lidt af, så tager jeg fat på en ny runde, hvor jeg så bare er sur på mig selv over, at jeg lader det påvirke mig så voldsomt.
Men holddaløjsa hvor sådan noget vrede kan bruges som brændstof i en ellers noget gumpetung bagdel.

Så nu er jeg direktøren for det hele. Det kommende verdensomspændende konglomerat ud i alting girly: Cloudcake.
Jeps, jeg har nu et cvr-nr med momsregnskab, nemkonto og firmanavn på håndskrevet klistermærke på postkassen.

Og jeg er foreløbigt ret positivt overrasket over hvor nemt det faktisk er. Jeg havde et eller andet billede af at det ville være helt vildt kompliceret med enorme papirbunker og en lommeregner svejset fast på hånden. Men det der Internet er sgu smart.

Men her tre uger senere kan jeg da godt overveje en liiiiiille bitte smule, hvor gennemtænkt det nu lige var. For ud over et 37 timers job med transport i begge ender og to børn, der jo skal have al den tid jeg kan give dem(og mand og venner og hus og....) skal jeg så også søge jobs(for sådan et, helst super spændende og udfordrende og med søde kollegaer vil jeg jo frygteligt gerne have) så skal jeg liiiige banke min biks op så den i det mindste løber rundt.

Og det kræver altså kræfter.

For sjovs skyld forsøgte jeg lige at lave en oversigt over hvad jeg skal/burde gøre. Og her kommer så listen. In no particular order.

Fylde varer på min Trendsalesshop(yep, sådan en har jeg også nu: Bare søg på Cloudcake)

Overvåge og varetage min Etsyshop

Overvåge og varetage min Amio-shop

Lave to specialbestilte fascinators til at sætte på hårklips

Lave halskæde, fascinator og hårkam til pige med blog i staterne der reviewer mine ting(og dermed –forhåbentligt – skaber en masse ny trafik

Holde mig ajour på Bryllupsklar.dk hvor jeg har betalt for at have en henvisning til min Etsy-butik liggende og hvor jeg har adgang til deres forum (her skal jeg lige have vurdereret om det overhovedet er det rette forum...og have skrevet et indlæg til bloggen. For hold da helt fast det er et syret univers, de der bryllupsdamer befinder sig i)

Lave artwork etc til reklame for Roskilde Julemarked, som jeg skal med på

Få lavet visitkort

Få lavet ’Tak for at du har handlet hos mig’ kort med bonus-kode

Få lavet et stempel, så jeg ikke skal skrive min adresse i hånden hele tiden

Få oprettet en konto + kort til butikken

Få registeret en nemkonto

Få optalt mit varelager

Få overblik over hvilke udgifter jeg har haft – de tæller nemlig som opstartsudgifter og skal med i regnskabet

Finde på geniale ting, jeg kan tage med på julemarkedet …og finde transport dertil

Få taget flere fotos af mine ting – helst med en model

Få opdateret min adword-konto

Få lavet den hjemmeside, som min søde mand er i gang med, færdig

Få fundet den rigtige font

Blogge dagligt

Flytte bloggen til Wordpress.Elller en helt ny blog kun om Cloudcake på engelsk?

Lære at bruge Pinterest mere kommercielt eller i hvert tilfælde til at få drevet besøg over på bloggen

Lave hårkranse med silkeblomster til Simone, der skal bruge dem til sit studie



Pyh.

Og hold da op det blev en lang smøre.... men nu kan jeg da krydse en ting af på listen for i dag:-)

Og så et pænt billede, der inspirerer med alle de skønne farver

Billede lånt her : http://blog.heylook.fi

Did someone say Frida?

Work in progress.

New type of material: Silkflowers.

I lovelovelove the result ...it's so me.

Packaging

 

En hårkam på vej mod Australien i den fineste indpakning.
Jeg har længe haft planer om at finde nogle ordentlige æsker til mine ting, så køberen får en virkeligt god oplevelse allerede fra det øjeblik kuverten åbnes.
Så sidste fredag ankom der mange mange æsker i alle mulige farver typer og størrelser.
Jeg har dog stadigvæk ikke fundet den perfekte størrelse til mine store brudehårbøjler

Et par virkeligt gode kasser ...eller 30

'Pige'-farver

Jeg sidder lige nu med en stærk trang til at opsøge alle legetøjsfabrikanter, børneværelsesdesignere, børnetøjsbagmænd og alle andre der på nogen måde kan gøres ansvarlige for begrebet 'pige' og 'drenge'-farver.
For det er da godt nok til at blive åndssvag af. For alvor.
Naja holdt 6 års fødselsdag i søndags for 9 veninder ...så farvetemaet lå ligesom fast fra starten -og jeg kan også godt gå med til at lave en pink oppyntning, for fint ser det da ud.
Men min grænse for farve-forskrækkelse blev i den grad fundet, da tøserne brugte mere tid på at diskutere, hvem der skulle være 'blå' og 'grøn' kontra 'pink' og 'rød' på Wii-dansespillet end på at danse(det endte med at vi for hvert spil måtte trække lod ...og oplevede gudhjælpemig at flere af tøserne så ikke ville være med, hvis de skulle være - oh skræk, oh ve- en drengefarve!)
Og den blev overtrådt med flere meter da flere af dem ikke ville spise de muffins, der ikke var i pink, rød eller orange muffinform. Jamen altså, hvor tåbeligt kan det lige blive?
For nu havde vi jo altså lavet pink topping og ribbet hylderne for pyntekrymmel. Hvilket for øvrigt var en stor success. Kagerne var klar til pyntning og al pynten var fordelt ud i små skåle på bordet - så kunne de selv pynte deres kager. Det gav total koncenteret stilhed i 10 minutter, hvilket ikke er en dårlig ting efter 4 timer med pigehvin.
Og Naja havde 'den allermest bedste fødeselsdag overhovedet nogensinde' :-)

WIP

Jeg erhvervede mig på et tidspunkt en superfin dug fra Tyskland

Superfin fordi den har de fineste cirkler med de fineste blomster i de fineste farver

Men desværre har den også et meget lidt fint forvasket udseende.

Så nyeste projekt er indscanning af stof som derefter optegnes i tegneprogrammet GIMP(et gratis program, med mange af de samme features som Photoshop)

Og det går da(agtigt)

Men en tredjedel af tiden går med at lede efter den rigtige knap

Den anden tredjedel går med at prøve at rekonstruere hvad det var jeg gjorde lige før, som virkede

En fjerdedel af tiden går med at trykke på 'back'-knappen(når jeg først lige har brugt en masse tid på at lede efter 'History-knappen')

6 procent af tiden går med at prøve at få programmet til at vælge det rigtige udsnit

Og de restrende procent går med faktisk at få det til at virke

...så der er langt igen

..........men når det gør, så er der dømt stoftryk, postkort og hele svineren

Så så man lige mig dropkicke menighedrådsformanden

....altså kun i fantasien. Og jeg ved faktiske heller ikke om hun var formand eller noget. Men et spark lige i poserne, det kunne hun godt have fortjent.
Og hvorfor, tænker du måske, havde sådan en sød gammel beigefarvet dame gjort sig fortjent til min vrede.
Jo, efter at have stået og famlet ved mine fine håndlavede hårbøjler siger hun til sine veninde'Åh ja, mit barnebarn Amalie laver også sådan nogle fine ting i børnehaven'.
Say what??
Jeps, på trods af mit desperate forsøg på at mobilisere noget optimisme omkring weekendens marked i Greve Kirke - så var det en af de gange hvor det blev akkurat lige så ringe som frygtet:-(
Behøver jeg at nævne at min indtjening på ialt 12 timers 'side-på-min-røv-og-kede-mig var latterlig lav, at jeg var så heldig at have et harmonikaorkester stående ved siden af mig og at jeg sad 1 1/2 time uden for kirken om søndagen fordi de havde glemt at fortælle mig at der ville være lukket ind til min bod indtil efter festgudtjenesten ('Jamen, vi tænkte at du måske ville lytte med')
Skal vi ikke bare lade det ligge ved den konstatering, at det bare ikke, på nogen måde what so ever, var min målgruppe.
Og så vil jeg glæde mig over at de mange mange lange timer uden salg i stedet gjorde at jeg nu har samtlige smykker færdiggjort til næste weekends marked i Roskilde.(og det er jo ikke så dårligt)

135 blomster senere

Og nogle meget ømme tommeltotter var gaverne til weekendens blogtræf klar
...næste gang tror jeg lige at jeg overvejer præcist hvilke produkter det giver mening at lave 27 af - og hvilke jeg vil græde snot over efter en tredjedel, råbe af efter halvdelen og hade som pesten derefter.
Hold da kaje for et pillenussearbejde. 

Men fine blev de da

Efter mange overvejelser blev den her fine sag udvalgt til at være mit bidrag til blogtræffets tombola
Nu glæder jeg mig så til mit allerallerførste blogtræf :-)

Mænd, spandex og numsebumser

......og en generel betragtning af mænds manglende forfængelighed -og ikke mindst selvkritik

Tour de France nærmer sig -og i takt med at dagene dertil bliver færre, stiger antallet af spandexklædte mænd på de danske cykelstier dramatisk.
Og her vil jeg komme med en meget grov, men ikke desto mindre sand, generalisering: Mænd har ingen selvkritik....eller også har de bare alle en hel enormt god overbevisningsevne.
For åbenbart, så tror enhver kvart, halv eller helflommet mand i Danmark, at han bliver den lækreste, strammeste, sprødeste [Indsæt her navnet på den lækreste mand du kan komme i tanke om], så snart han ismøger sit legeme spandex -og helst i opmærksomhedskrævende farver og mønstre.
Enhver kvinde ville ellers kunne fortælle dem, at har man et ømt punkt, såsom lidt for meget mave, som man gerne vil lede al opmærksomhed væk fra, så er løsningen ikke- og jeg gentager; løsningen er ikke at pakke det overflødige fedtdepot ind i stramtsiddende glitrende gymnastikdragtlignende stof.
En ting er så, at skulle dele cykelsti med dem. Men nu har jeg indtil flere gange delt togkupe med en spandexklædt tumling - og det er tydeligvis ikke en uheld a la punkteret cykel eller sådan, der har tvunget ham til at tage toget iklædt en kropsstrømpe. WHAT?? Hvem ved sine fulde fem tager toget i sådan noget tøj.

Nå, men grunden til, at jeg kom til at fundere over mænds meget selektive syn, var at jeg kom tanke om en oplevelse jeg havde sidste år.
Der er nemlig det ved spandex, eller hvad filan, det er for et materiale, som cykelbukser er lavet af, at det godt kan blive ret så gennemsigtigt, når det spændes lidt for meget ud.
Læg dertil det faktum, at man ikke bruger underbukser i cykelbukser(lettere klamt ja, men bedre end brandsår af underbukseelastik i skridtet. Trust me, jeg har prøvet det) og I kan måske forestille jer det syn, jeg havde liggende foran mig i en god halv time sidste sommer.......men det bliver værre........  Numsebumser!!! Og mange af dem.
Jeg kan informere om, at man er ret farlig trafikant, når man af al magt forsøger at lade være med at se lige ud.

Exhibit A: Helt ærligt, hvordan skal jeg nu nogensinde kunne tage den mand seriøst?
(OK, det gjorde jeg jo faktisk ikke i forvejen, men alligevel!)

Hvad er hemmeligheden?

Alle der lever under samme tag som et eksemplar af hankønsracen kender med 99% sandsynlighed til problemet med at forene to -ganske ofte- absolut modsatte smagsretninger.
Jeg husker selv med gru, hvor mange år det tog mig at overbevise Mads om at lyden i fire små diskrete højtalere er lige så god, som lyden i hans to gigaenorme sorte monstrummer.
Eller hans insisteren på at have de nedarvede porcelænsfugle og familifotos stående fremme.
I dag har vi nået en art våbenhvile. Jeg køber ikke noget større inventar uden at vi har diskuteret det og han har vetoret mod ethvert påfund. Og han er heldigvis ret large mht. farve og spræl.
Men vi kender også allesammen de hjem, hvor manden ikke har vetoret, ikke? Måske har du selv et hjem, hvor, når du kigger rundt og er helt ærlig,  ikke umiddelbart kan udpege en eneste ting, som han har valgt - eller bare har fået lov til at have en mening om. Og det er også helt ok.......men det kan altså også gå helt helt galt.
Jeg faldt ved et tilfælde over det her hjem. Og var, efter at have grædt snot ned i computeren, nødt til at dele det. Ja, jeg ved godt det er tarveligt, men det er sgu for.....ja, døm selv.
Jeg sidder blot tilbage med spørgsmålet: Giver hun ham helt vild god sex hver aften? - og er det en nederdel, som kaminen har på?

(Lånt fra http://sweeteyecandycreations.typepad.com)

Røv, øjenvippehår, marsmænd i badekaret og andre udvalgte historier

Jeg har modtaget ikke bare en, men to awards. En fra Brilleting og en fra Ullaib. Faktisk så fik jeg dem for over en uge siden.....men klausulen på awarden var at man skal skrive en bunke ting om sig selv. Og det har taget crap lang tid. Hvorfor? Tja, jeg kan kun sige 'røv'.

Anyway, here goes:

1) I den virkelige verden er jeg projektleder på et lille reklamebureau, der ligger på Frederiksberg. Lyder glamourøst, ikke? - det er det bare ikke. Overhovedet. Men det er p*hårdt, sjovt og udfordrende. Og når jeg har været meget stille på bloggen i perioder, så er det fordi jeg har så travlt og er så brugt op, at mine fingre skriver røvrøvrøvrøvrøvrøv hver gang jeg sætter mig ved et keyboard efter arbejdstid.

2) Og lige nu har jeg to store kampagner, der skal løbe af stablen i første uge af marts(fremragende planlægning der, fru projektleder) Så lige nu har jeg knap energi til overhovedet at tænke 'røv'.

3) Jeg kan ikke rødme. Meget heldigt, når man på en første arbejdsdag på et tidligere arbejde bliver involveret i to af kollegaernes problemer med hvordan de skulle få kopieret den enes meget omfattende pornosamling over på den andens harddisk. Takket være sysadm-drengene har jeg i dag en humor, der kan få selv garvede havnearbejdere til at stamme og er ophøjet ligeglad med konventionerne om hvad en pige kan sige og gøre.

4) Engang arbejdede jeg som telefonsekretær og tog blandt andet telefonen for det produktionsselskab der lavede 'Åndernes Magt'. Det der spooky tv-program. Så jeg fik alle dem der kunne tale med ånder/havde rumvæsener i badeværelset/hørte stemmer/kunne telekinese/var generelt helt gakgak i røret. Det var et af de mere underholdende jobs.

5) Min datter synes at jeg er smukkest uden make-up. Det der 'skara gør mine øjne så skarpe siger hun.

6) Apropos øjne, så havde jeg engang en veninde, der misforstod det der med at man kan plukke hårene på sine øjenbryn. Og plukkede alle øjenvippehårene af. Det må fanme have gjort ondt tænker jeg.

7) Min nabos ene hundehvalp er lige rendt ind gennem hækken til vores have. Da Mads gik ud for at hente den og sende den gennem hækken den anden vej, kiggede han over hegnet for at se om naboerne var i deres have, fik ved et uheld kigget gennem ruden til deres stue og fik øjenkontakt med den splitternøgne nabokone......griner stadigvæk

8)....røv

...og så er det meningen at jeg skal give den her award videre til andre, men den er vist allerede kastet mere i grams end(her prøver jeg lige at komme på noget vittigt, men....røv)
Så vi lader den bare ligge her, ik!

Se forresten lige hvor fint tæppet til min venindes lille bebs blev.- Læg især allervenligst mærke til at det er syet i hånden på hvert eneste samlingspunkt. Meget patchworkproff-agtigt, hvis jeg nu selv skal sige det.

The sorry sækketstolestory -blogchallenge dag 3

Gårsdagens udfordring var at fortælle hvad jeg havde lavet ...og sådan en dag fyldt med både spænding og farlig omgang med nåle skal I da ikke gå glip af:

1. Startede dagen med at konstatere at jeg var syg. Egentligt ret nemt, da en krop, der føltes som om den i nattens løb havde været stand-in for en pro-wrestler, et hoved, hvor der var tre jord-og -betonarbejdere, der testede grej bag pandelappen og en hals, der føltes nyskuret med ståluld, trods alt ikke er daglig kost.
2. Konstaterede derefter at børn og sygdom ikke er en optimal kombo og drog et lettelsens suk, da mand og afkom var kylet ud af huset.
3. Derefter var det tid til at ærgre sig gevaldigt over vores 1 år gamle beslutning om at droppe kabeltv'et og nøjes med de kanaler, der kan tages med antenne.
   Det er bare ikke særligt fedt at ligge halvdøende på sofaen og så kun kunne vælge mellem noget lunkent tv2-lorry, møde i folketingssalen, eller ungdomszonen på tegnsprog. 
4. Overbeviste derfor min stakkels krop om at den sad næsten lige så mageligt foran symaskinen(den er ret nem at lokke den krop, hvis man bare lover den noget usundt som belønning) og tog fat på et af de mange ventende projekter, nemlig omsyning af mine to sækkestole. Jeg kan nemlig her afsløre at det er en rigtig rigtig uigennemtænkt idé at være doven lige netop når det kommer til om man skal sy en inderpose til hjemmesyede sækkestole. I hvert tilfælde hvis man som jeg har et yngstebarn, der på ethvert givent tidspunkt ville kunne mætte syv musefamilier, hvis de bare gider slikke på ham.
   Med andre ord, jeg var den lykkelige indehaver af to virkeligt fedtede(ikke fede) sækkestole, som havde måtte sprættes op og kogevaskefisceres.
5. Og nu var det tid til at få dem syet sammen igen - denne gang med en ekstra kant på og andet lækkert(her skal jeg nok lige nævne at den ene er lavet som en stor rund pude/ø)
6. Og følte mig enormt overskudagtig, da jeg liiige fandt en lille formel på en cirkels omkreds og regnede lidt med noget pi og sådan, så jeg liiige kunne klippe den rigtige længde stof af.
7. Undrede mig dog lidt da jeg alligevel havde en halv meter stofbane i overskud. Er de helt sikre på at det der pi er rigtigt?
8. Syede derefter bunden på -og kom, da der viste sig en klar forskel på størrelsen i kant og bund, i tanke om at jeg da vist allerede sidste gang jeg syede den sammen, havde konstateret at bunden var alt for lille
9. Suk - klippede det hele op, kiggede længselsfuldt på sofaen og overvejede om Ramasjang egentligt ikke var ok, hev gamle pi frem igen, klippede en ny stofbane som blev syet rundt om bunden, syede bund og side sammen igen
10. ........og havde igen regnet forkert. WTF. 
11. Opfandt syv nye bandeord, skræmte pelspølsen halvt til døde(han sad ellers så fredeligt oppe oven på mine stofbunker på spisebordet jeg siger jo at han har en sart katterøv)og syede lortet sammen
12. ....og der var klokken kun 11.

Jeg vil ikke kede jer med resten af min dag. Den blev ikke mærkbart bedre og indbefattede blandt andet en pige med bar røv i flyverdragten, en dreng der spiste sig mæt i chokoladekiks og en mand der kom hjem fra julefrokost og måtte sove i datterens halvhøje seng.

30 days blog challenge

Jeg så den her inde på Ulla's side og tænkte at det da var en sjov idé.
Måske vil det også kunne hjælpe mig til at få en fast rytme i blogningen.

Stay tuned - jeg vender stærkt tilbage med dag 01-facts

Mit eget lille private oprør

....som nok egentligt er så privat at der slet ikke er nogen der har opdaget at det er et oprør og ikke bare udslag af min skæve verden(men nu ved I det. Det er et OPRØR. Sådan ja!)

Nu kunne det så være rigtigt sejt at kunne sige at jeg gør oprør mod den materielle vestlige verden og har doneret hele julegavebudgettet til en skole for enbenede vandbøfler i Calcutta, men det ville være direkte suicidalt med to børn og en lillesøster.

Det kunne også være fedt, hvis jeg gjorde oprør mod julefrådseriet og havde dikteret vegetarmad og økologisk saft til juleaften. Men julemad smager jo fantastisk(selvom det sjovt nok kun er den ene gang om året at jeg synes at kold risengrød, mandelmasse og kød sejlende i fedt er gudespise.....det må være noget i retning af social sæsonbetinget smagsorientering??)

Åh. og det kunne virkeligt virkeligt være skønt at kunne sige at mit oprør gik på at skippe hele det her julehysteri-amokløb og familien istedet tog til en lille strand i Thailand hele december(ahhhhhh, suk) Men der ville min bank nok sende mig en af de der venlige henstillinger.

Nope. Mit oprør er noget så sindoprivende som et oprør mod 'gran og kranse-vældet' når det kommer til adventsstagen.
Og årets adventsstage kan her afsløres:

(Og så bare vent til jeg får taget et billede af mit kalenderlys - det involverer en miniature coladåse, tre plastikblomster, to små grise, en meget grim julemand....og absolut intet gran)

Lidt af den resterende julepynt hos os - det ene juletræ(ja, ok, det er gran....) har Naja pyntet med nogle af sine mange smykker. Til gengæld fik jeg lov at låne Snehvides rådyr, som jeg bare synes er SÅ sødt. Bamses hus har også sneget sig ind og i det hele taget lever mit snelandskab en usikker tilværelse da den pelsbesatte tyfon har opdaget at vat bare er det lækreste at smække sin katterøv ned i.
Uroen er fra min barndom og mit dyrebareste julepynt. Det er ren sentimentalitet.

Få trykt dit eget stof

Og det er endda nemt og billigt(-agtigt)  og i en fjern galakse vil du også kunne tjene penge på det.
Har et stykke retrostof som du bare SÅ gerne ville have bare en meter mere af. Eller en idé om et mønster, du bare aldrig har kunnet finde?
Så mød Spoonflower
Her kan du uploade dit eget billede, både fra kamera, photoshop eller noget helt tredje.
Og så kan du købe stof i flere forskellige kvaliteter og størrelser MED DIT HELT EGET HJEMMEDESIGNEDE MØNSTER PÅ. Du kan endda bestille en stofprøve af det, inden du for alvor svinger VISA'et.
Det er sgu da tæt på at være det mest geniale længe.
Bare for sjov prøvede jeg at oploade et billede:

Det sjoveste er næsten at du kan gøre dit design offentligt, så får du 10% af alle salg af dit design - så er du dygtig kan det blive en hel lille guldgrube.
Der ligger allerede en masse fede design derinde, så skynd dig ind og kigge.
Jeg ved i hvert tilfælde hvad min lørdag skal gå med. - Hvad med dig?

Et lille grin

Det er da vist sjovere at gå i skole i dag end i min tid. Jeg erindrer i al fald ikke at intimcreme var del af mit 'klar til skolestart'-udstyr.

Tænker at der må sidde en derude med meget røde ører[Griner]