Moooooar, se hvad jeg har lavet

For en uge siden kunne man se mig febrilsk bøjet ind over symaskinen - jeg var nemlig som sædvanligt i sidste sekund. Denne gang med min pakkekalendergave til den kreative pakkekalender.
Men det lykkedes og den nåede endda frem i tide og blev pakket op i går.....men der er ikke blevet lagt billeder ud(hulk, hulk)
Nu er jeg så ikke lige typen der sætter mit lys under en skæppe(jeg er så åbenbart istedet typen der bruger virkeligt gammeldags udtryk). Altså, jeg mener, jeg sidder dælme ikke og får siddesår, skutryg og børn med nåle-noia ....... Nå nej, det er manden, der har nålenoia. Han er panisk angst for at en af børnene skal, åh skræk og ve, stikke sig på nålen. I et hus med en dreng, der kravler op i vindueskarme, op på toiletter, ind i vaskemaskiner og som lige nu har som hofnummer at stå med lukkede øjne ovenpå sin legetøjsbil og rokke. Og en pige, der hver aften opfinder en ny måde at komme op i sin halvhøje seng, laver delfinhop og øver sig i at holde hovedet under vand i badekarret, er nålefaren da også helt klart et logisk valg i forhold til hvad man skal være bekymret for.
Nå, men det var lige et sidespring. Pointen var, at jeg vil have lov til at blære mig, så her kommer billederne af min gave til Elsemarie

Flagranke magen til den jeg har brugt til min adventskrans
Julehjerte i filt
Strikkenåle-rulle, tror jeg vist at sådan en fætter hedder. Ideen kom af at jeg på min gavemodtagers blog kunne se at hun strikker meget.....og den er holdbarhedstestet af min personlige snoreholdbarhedstester.
Og til sidst et lille juletræ
....alt i den sædvanlige Cloudcakestil med godt knald på farverne:-)

The sorry sækketstolestory -blogchallenge dag 3

Gårsdagens udfordring var at fortælle hvad jeg havde lavet ...og sådan en dag fyldt med både spænding og farlig omgang med nåle skal I da ikke gå glip af:

1. Startede dagen med at konstatere at jeg var syg. Egentligt ret nemt, da en krop, der føltes som om den i nattens løb havde været stand-in for en pro-wrestler, et hoved, hvor der var tre jord-og -betonarbejdere, der testede grej bag pandelappen og en hals, der føltes nyskuret med ståluld, trods alt ikke er daglig kost.
2. Konstaterede derefter at børn og sygdom ikke er en optimal kombo og drog et lettelsens suk, da mand og afkom var kylet ud af huset.
3. Derefter var det tid til at ærgre sig gevaldigt over vores 1 år gamle beslutning om at droppe kabeltv'et og nøjes med de kanaler, der kan tages med antenne.
   Det er bare ikke særligt fedt at ligge halvdøende på sofaen og så kun kunne vælge mellem noget lunkent tv2-lorry, møde i folketingssalen, eller ungdomszonen på tegnsprog. 
4. Overbeviste derfor min stakkels krop om at den sad næsten lige så mageligt foran symaskinen(den er ret nem at lokke den krop, hvis man bare lover den noget usundt som belønning) og tog fat på et af de mange ventende projekter, nemlig omsyning af mine to sækkestole. Jeg kan nemlig her afsløre at det er en rigtig rigtig uigennemtænkt idé at være doven lige netop når det kommer til om man skal sy en inderpose til hjemmesyede sækkestole. I hvert tilfælde hvis man som jeg har et yngstebarn, der på ethvert givent tidspunkt ville kunne mætte syv musefamilier, hvis de bare gider slikke på ham.
   Med andre ord, jeg var den lykkelige indehaver af to virkeligt fedtede(ikke fede) sækkestole, som havde måtte sprættes op og kogevaskefisceres.
5. Og nu var det tid til at få dem syet sammen igen - denne gang med en ekstra kant på og andet lækkert(her skal jeg nok lige nævne at den ene er lavet som en stor rund pude/ø)
6. Og følte mig enormt overskudagtig, da jeg liiige fandt en lille formel på en cirkels omkreds og regnede lidt med noget pi og sådan, så jeg liiige kunne klippe den rigtige længde stof af.
7. Undrede mig dog lidt da jeg alligevel havde en halv meter stofbane i overskud. Er de helt sikre på at det der pi er rigtigt?
8. Syede derefter bunden på -og kom, da der viste sig en klar forskel på størrelsen i kant og bund, i tanke om at jeg da vist allerede sidste gang jeg syede den sammen, havde konstateret at bunden var alt for lille
9. Suk - klippede det hele op, kiggede længselsfuldt på sofaen og overvejede om Ramasjang egentligt ikke var ok, hev gamle pi frem igen, klippede en ny stofbane som blev syet rundt om bunden, syede bund og side sammen igen
10. ........og havde igen regnet forkert. WTF. 
11. Opfandt syv nye bandeord, skræmte pelspølsen halvt til døde(han sad ellers så fredeligt oppe oven på mine stofbunker på spisebordet jeg siger jo at han har en sart katterøv)og syede lortet sammen
12. ....og der var klokken kun 11.

Jeg vil ikke kede jer med resten af min dag. Den blev ikke mærkbart bedre og indbefattede blandt andet en pige med bar røv i flyverdragten, en dreng der spiste sig mæt i chokoladekiks og en mand der kom hjem fra julefrokost og måtte sove i datterens halvhøje seng.

Mit eget lille private oprør

....som nok egentligt er så privat at der slet ikke er nogen der har opdaget at det er et oprør og ikke bare udslag af min skæve verden(men nu ved I det. Det er et OPRØR. Sådan ja!)

Nu kunne det så være rigtigt sejt at kunne sige at jeg gør oprør mod den materielle vestlige verden og har doneret hele julegavebudgettet til en skole for enbenede vandbøfler i Calcutta, men det ville være direkte suicidalt med to børn og en lillesøster.

Det kunne også være fedt, hvis jeg gjorde oprør mod julefrådseriet og havde dikteret vegetarmad og økologisk saft til juleaften. Men julemad smager jo fantastisk(selvom det sjovt nok kun er den ene gang om året at jeg synes at kold risengrød, mandelmasse og kød sejlende i fedt er gudespise.....det må være noget i retning af social sæsonbetinget smagsorientering??)

Åh. og det kunne virkeligt virkeligt være skønt at kunne sige at mit oprør gik på at skippe hele det her julehysteri-amokløb og familien istedet tog til en lille strand i Thailand hele december(ahhhhhh, suk) Men der ville min bank nok sende mig en af de der venlige henstillinger.

Nope. Mit oprør er noget så sindoprivende som et oprør mod 'gran og kranse-vældet' når det kommer til adventsstagen.
Og årets adventsstage kan her afsløres:

(Og så bare vent til jeg får taget et billede af mit kalenderlys - det involverer en miniature coladåse, tre plastikblomster, to små grise, en meget grim julemand....og absolut intet gran)

Lidt af den resterende julepynt hos os - det ene juletræ(ja, ok, det er gran....) har Naja pyntet med nogle af sine mange smykker. Til gengæld fik jeg lov at låne Snehvides rådyr, som jeg bare synes er SÅ sødt. Bamses hus har også sneget sig ind og i det hele taget lever mit snelandskab en usikker tilværelse da den pelsbesatte tyfon har opdaget at vat bare er det lækreste at smække sin katterøv ned i.
Uroen er fra min barndom og mit dyrebareste julepynt. Det er ren sentimentalitet.

Papir-patchwork-magnetopslagstavle....og 10 point for dagens længste ord

Jeg elsker IKEA, så simpelt er det.
Jeg elsker at jeg kan tage derud med en liste på 5 ting jeg skal have -og kan komme hjem med 32 hvoraf ingen stod på den oprindelige liste.(Jeg har faktisk præsteret at tage derud to gange i træk og begge gange komme hjem uden den ENE ting jeg bare skulle ud og købe :-))
Men ligeså højt som jeg elsker IKEA - ligeså lidt kan min økonomi li' det ...og Mads(det er ham den fornuftige jeg er gift med) Han hader IKEA - men det er sådan set ikke IKEA's skyld. Han hader al aktivitet der på mindste måde kan relateres til shopping. Bare det at kigge på tennisstrømper i Brugsen giver ham knopper(heldigvis kan han godt lide at handle ind - det HADER jeg nemlig!)
Anyway - at tage Mads med i IKEA er derfor en rigtig dårlig idé. Ud over at han mumlesurmuler inden vi overhovedet er kommet ud af døren, så bliver enhver fremvisning af dims , som jeg akut ikke kan leve uden i vores hjem, modsvaret af 'Hvorfor? og har vi brug for den?[Indsæt her lyd af IKEAballon der taber al luften]
Og det er faktisk ret få ting vi virkeligt har brug for, når jeg sådan tænker efter.
Men en gang imellem 'får jeg lov til' at købe noget andet end lige det er står på listen med hjem. Som for eksempel den her magnetopslagstavle. Som jo altså var kedelig og sort.

Men jeg var jo kommet til at voldprinte papirer fra hende her på kontorets farveprinter(en dag hvor jeg var der alene :-))
Tilsæt saks og store mængder decoupagelim(ja, jeg er stadig traumatiseret over tapetklister efter det her)
Og jeg har nu en absolut unik papir-patchwork-magnetopslagstavle.

Af en eller anden obskur grund blomster mine roser nu?? Men pæne er de da