fredag den 10. december 2010

Moooooar, se hvad jeg har lavet

For en uge siden kunne man se mig febrilsk bøjet ind over symaskinen - jeg var nemlig som sædvanligt i sidste sekund. Denne gang med min pakkekalendergave til den kreative pakkekalender.
Men det lykkedes og den nåede endda frem i tide og blev pakket op i går.....men der er ikke blevet lagt billeder ud(hulk, hulk)
Nu er jeg så ikke lige typen der sætter mit lys under en skæppe(jeg er så åbenbart istedet typen der bruger virkeligt gammeldags udtryk). Altså, jeg mener, jeg sidder dælme ikke og får siddesår, skutryg og børn med nåle-noia ....... Nå nej, det er manden, der har nålenoia. Han er panisk angst for at en af børnene skal, åh skræk og ve, stikke sig på nålen. I et hus med en dreng, der kravler op i vindueskarme, op på toiletter, ind i vaskemaskiner og som lige nu har som hofnummer at stå med lukkede øjne ovenpå sin legetøjsbil og rokke. Og en pige, der hver aften opfinder en ny måde at komme op i sin halvhøje seng, laver delfinhop og øver sig i at holde hovedet under vand i badekarret, er nålefaren da også helt klart et logisk valg i forhold til hvad man skal være bekymret for.
Nå, men det var lige et sidespring. Pointen var, at jeg vil have lov til at blære mig, så her kommer billederne af min gave til Elsemarie
Flagranke magen til den jeg har brugt til min adventskrans
Julehjerte i filt
Strikkenåle-rulle, tror jeg vist at sådan en fætter hedder. Ideen kom af at jeg på min gavemodtagers blog kunne se at hun strikker meget.....og den er holdbarhedstestet af min personlige snoreholdbarhedstester.
Og til sidst et lille juletræ
....alt i den sædvanlige Cloudcakestil med godt knald på farverne:-)

1 kommentar:

  1. Kære Line.
    Tusind tak for en vidunderlig pakke, med de dejligste gaver, ja øv ingen billeder fordi mit kamera først var uden strøm og så kunne jeg ikke få lys nok.
    Men det kommer idag, jeg er glad for gaverne og ja de finder alle deres lille specielle plads.
    knus og mange kærlige julehilsner.

    SvarSlet