Upcycled vase

Wiinblad. Det smager sådan lidt af mormor og nostalgi og juleplatter.
Ikke at hans ting ikke er super fine, for det er de helt bestemt - de er nok bare en kende for oldschool på en måde, der ikke rigtigt passer ind sammen med resten af møblementet hjemme hos mig.
Så nu havde jeg jo altså denne her søde lille vase, som bare var alt for fin og sirlig.
Og så havde jeg en hel bunke Poscatuscher.
Og så skete det bare, ik.

Jeg aner ikke om farven kan holde - men tænker at en vase trods alt ikke bliver så våd på ydersiden:-)
Næste indkøb bliver klart porcelænstuscher ... for jeg blev før jul, den glade modtager af to kæmpe stel inkl chokoladekander, fade, kartoffelskåle og andet godt.....som vil få et helt andet liv uden for loftet, hvis de bliver doodlet lidt.

Og så gik der pludseligt lidt sport i at finde props til fotos

Og en krukke blev tryllet om med lidt maskingtape og mønstrede prikker

Pink

En af mine helt store ud fordringer med mine hårbøjler er at få dem fremvist på en sådan måde, at det er nemt for en eventuel køber at visualisere, hvordan de ser ud i håret.

Nu kunne jeg selvfølgeligt havde fotograferet dem på mig selv, men jeg har måtte konstatere er jeg bare er og bli'r fotogol(det modsatte af fotogen. Begrebet af opfundet af min søster og jeg der begge har en uforlignelig evne til at se virkeligt tumpede ud på billeder)

Så glad var jeg da smuksakken her kom ind af døren(sammen med en tvillingesøster og en venstrehånd :-))

Og så var det ellers ind i datterens udklædningkasse og grave parykken frem(se, jeg vidste at der var en grund til at jeg købte den) og så ellers lege frisør.

Totalt 'over the top' adventskrans

Min hårdt prøvede mands ansigtsudtryk sagde egentligt det hele.
Her har han levet i 15 år med min meget alternative indstilling til indretning, som gennem årene har indbefattet en lejlighed i koboltblå og orange, ommaling af diverse møbler, et orgie af spraglede puder og at hans stue som udgangspunkt altid ligner en eksploderet Panduros Hobby-butik.

...og alligevel så han faktisk en lille smule ...hmmm, chokeret eller måske nærmere vantro ud, da han fik fremvist årets adventskrans i går.
Mission completed!

Jeg beklager den røvdårlige billedkvalitet, men jeg er jo for helvede ikke hjemme i de få timer, hvor det er lyst. Aaaarghh

Til gengæld er årets kalenderlys nok det mindst pyntede jeg nogensinde har frembragt. 

Men med en lille dreng, der gladeligt kravler tværs over spisebordet for at kigge på noget spændende og som derefter bruger 'hvad-han-nu-engang-har-fået-fingrene-i' enten  som kasteskyts, spiseforsøg, trampeforsøg, proppe ind i et vikårligt køretøj-forsøg etc etc, tænkte jeg, at det i år nok var en idé med en pilfinger-proof kreation, der faktisk er lavet til at blive pillet/raget/leget med.

Og så gik der lige 2 måneder....

Det er lidt spøjst det her. Jeg har været væk fra bloggen i to måneder og underligt nok, så har jeg et behov for at forklare mig. Og det sidder altså lidt underligt med mig.  For den pragmatiske side af mig siger jo, at der jo helt ærligt ikke er en kæft, der giver en hujende fis for om jeg skriver dagligt eller månedligt.   

Selvom det er fedt at føle sig som verdens absolutte centrum. For et par år siden, da Naja var omkring 3,5 var vi på vej til børnehaven en morgen. ’Nu sidder alle børnene og venter’ proklamerede hun. ’Venter de. Hvorfor venter de?’ spurgte jeg. Og svaret var jo indlysende kunne man høre på hende: ’På mig selvfølgeligt. De venter alle sammen på at jeg kommer, så de ikke skal kede sig mere’

Nå, men bottomline er, at jeg har været tavs fordi jeg har haft andre prioriteter.  

Oveni den helt almindelige daglige udfordring det er at få job, børn, mand, søvn og mig-tid til at passe ind i 24 timer uden at gå på kompromis(Newsflash: det kan man ikke! ) så har jeg fået raget en del opgaver/oplevelser til mig:

Jeg er kommet til at melde mig til to markeder(mere om det senere), har fået mine hårbøjler i kommission(også mere om det senere), har været på to uger skøn ferie(jep, det slipper I heller ikke for at høre om) og har bordet mere end fyldt på arbejdet(Sundhedsstyrelsens ’Kun med Kondom’-kampagne, Miljøstyrelsens Musekampagne, Fødevarestyrelsens Nøglehulstil spisesteder for at nævne et par stykker)

Det første indlæg i mere end to måneder skal selvfølgeligt også fejres med et skønt billede.

Jeg har nemlig været så heldig/privilegeret at blive kontaktet af fotograf Mette Bundgaard, der gerne ville bruge mine hårbøjler til en fotooptagelse.

Desværre sprang modellen fra, men Mette fik lokket nogle søde små tøser til at modellere i stedet.

Jeg synes at det er blevet super fint og glæder mig til at se hvad hun kan få ud af en voksen.

Læs meget mere om Mette og se hendes mange andre fine billeder her:http://metunda-universe.blogspot.com/

Nye billeder og ny biks

Jeg var nok ikke den eneste der opdagede at solen rent faktisk skinnede i søndags.
Og jeg var vist en ret ringe brunchgæst - for jeg kunne næsten ikke koncentrere mig af bare iver efter at komme hjem i haven og teste min nye lyskasse ....og få taget nogle nye billeder af mine varer.
Og det virkede sgu.....hvert eneste billede blev sprødt og fint(så ikke flere grimme ord om mit kamera lige nu)


Søndag aften stod det så på hade-jobbet: billedredigering. Klikke-klikke-scroll-klikke-scroll-klikke-klik-ctrl Z-klikkeklikke-bande-klikhovhvadfandensketederder-klik-zzzzzzzzz


Billederne skal selvfølgeligt på Amio (som har førstepladsen i 'hvor-mange-klik-skal-jeg-bruge-pr.-produkt, og derfor er en opgave der skal tages laaaaangt tilløb til)

Men endnu vigtigere - så skal de på Etsy, hvor Cloudcakes internationale branch nu har sit hovedkontor:

Kom gerne og besøg mig på : www.etsy.com/shop/cloudcake