fredag den 25. februar 2011

Hvad er hemmeligheden?

Alle der lever under samme tag som et eksemplar af hankønsracen kender med 99% sandsynlighed til problemet med at forene to -ganske ofte- absolut modsatte smagsretninger.
Jeg husker selv med gru, hvor mange år det tog mig at overbevise Mads om at lyden i fire små diskrete højtalere er lige så god, som lyden i hans to gigaenorme sorte monstrummer.
Eller hans insisteren på at have de nedarvede porcelænsfugle og familifotos stående fremme.
I dag har vi nået en art våbenhvile. Jeg køber ikke noget større inventar uden at vi har diskuteret det og han har vetoret mod ethvert påfund. Og han er heldigvis ret large mht. farve og spræl.
Men vi kender også allesammen de hjem, hvor manden ikke har vetoret, ikke? Måske har du selv et hjem, hvor, når du kigger rundt og er helt ærlig,  ikke umiddelbart kan udpege en eneste ting, som han har valgt - eller bare har fået lov til at have en mening om. Og det er også helt ok.......men det kan altså også gå helt helt galt.
Jeg faldt ved et tilfælde over det her hjem. Og var, efter at have grædt snot ned i computeren, nødt til at dele det. Ja, jeg ved godt det er tarveligt, men det er sgu for.....ja, døm selv.
Jeg sidder blot tilbage med spørgsmålet: Giver hun ham helt vild god sex hver aften? - og er det en nederdel, som kaminen har på?





(Lånt fra http://sweeteyecandycreations.typepad.com)

3 kommentarer:

  1. Kaminen har da bare et gitter for.....men jo, et af konsolbordene i spisestuen har sguda tylskørt på! Skabet ved siden af, burde da have haft stok og høj hat ;-)

    Jeg tror slet ikke der bor en mand?! Og hvis der gør, må han være blevet kastereret.....eller nowet.

    Men man må sige, at hun har ført den helt ud ;-)

    K.H June

    SvarSlet
  2. Hold nu kæft, et neurotisk marengs-helvede!

    Og nej, der bli'r med garanti ikke hverken levet eller knaldet ret meget i dét hjem. (Og HVIS der bor en mand og HVIS han af og til skulle få sig noget, så tænker jeg mere et hurtigt pligt-put på et gummilagen, end et spontan-skrald på spisebordet..)

    SvarSlet
  3. June: Jo, der bor skam en mand - og to små børn, Har nemlig blog-stalket hende i dyb fascination.
    Heidi: 'Pligt-put på gummilagen' er nu fast del af mit indre billedunivers :-)

    SvarSlet