tirsdag den 21. september 2010

Nød lærer nøgen kvinde at spinde.....eller var det kreaholisme lærer sprogspasset kvinde at tale tysk?

Jeg kan ikke tale tysk. Overhovedet. Godt nok havde jeg det til og med 2.G, men det er for det første mange (rigtigt mange) år siden og for for det andet har jeg bare aldrig kunnet lide sproget. Måske fordi der er så åndsvagt mange regler. Eller også fordi jeg bare havde en kanondum tysklærer i folkeskolen?? Fakta er: jeg kan ikke tysk.
Hvilket er ret problematisk, når jeg nu har opdaget at tyskerne kan byde på rigtigt mange fede kreasager fra onlinebutikker.
Og du kender sikkert også godt Dawanda? Den europæiske -og noget mindre udgave af Etsy (og den danske Amio selvfølgeligt:-))
Men har du opdaget, at hvis du klikker af, at du også gerne vil se annoncer på tysk, så tidobles udvalget?
Det gjorde jeg i går og nammenammenam, der var bare meget fint.
Jeg faldt over en pige der solgte vintagestof til rigtigt rimelige priser(synes ellers at der er ved at være tendens til at selv det grimmeste stykke kluns sælges til skyhøje priser bare ordet vintage er klasket foran)
Og så begyndte dialogen ellers - mig på engelsk, hende på tysk. Og her kommer overskriften ind i billedet. For jeg kan jo altså ikke forstå, hvad hun skriver vel. Men, tadaaaaaaa, det kan Google Translate. (Nøj, det er nået langt siden de første spøjse autooversættelser kom frem. )
Et voila, min postkasse venter nu spændt på disse tyske fristelser:

1 kommentar:

  1. Begynder seriøst at overveje om jeg overhovedet kan tåle at læse din lækre blog - det ender HVER gang med at jeg sidder og surfer rundt på en ene lækre webshop efter den anden! Uha da. Har indtil videre holdt mig fra at bruge penge, meeeen jeg begynder stærkt at tvivle på at jeg kan holde kursen! ;-)
    Tak for tippet, også denne gang - nu skal der shop-surfes!
    Ha' en skønherlig dag!
    Jane

    SvarSlet