tirsdag den 3. juli 2012

Kronen på værket(hø hø)

Som barn var jeg, vel sagtens som enhver anden lille pige med lyserøde glimmer istedet for blod i årene, helt vild med bryllupper- og selvfølgeligt allermest med konceptet brudekjole. Uh, hvor er der gået mange timer med at tanke-designe sådan en fluffy marengslignende overdådighed.
Siden er det gået slemt ned ad bakke med den drøm. Nok mest fordi jeg i virkeligheden ikke har en eneste romantisk knogle i kroppen. Mit eget bryllup var således på rådhuset og støvsuget for glimmer og girlyness.
Og helt ærligt så kommer jeg nok aldrig til at forstå hele hysteriet og hvorfor nogle mennesker vælger at fyre en halv årsløn af på en enkelt dag. Jeg får altid følelsen af at de prøver at kompensere for noget. Men det er nok bare mig( og den misundelige indre femårige Line, der aldrig fik sit megabryllup)
Alt det taget i betragtning er det et eller andet sted lidt sjovt at jeg nu gør mig i det vildeste supertøsede smykke og hårgejl...som nu så småt begynder at bevæge sig ind i brylluppernes 'no restrains'-sfære.
For som en veninde tørt konstaterede:'Brude er villige til at betale hvad som helst'.

Så ud over at jeg er i gang med en to specialordre på hhv. en lille fin hattelignende blomstersag med slør und alles og fine renæssancekranse, så har jeg givet mine kreative ideer frie tøjler og er gået igang med at udvikle intet mindre end deciderede blomsterkroner.




Som altid er min store problem hvordan hulan jeg skal få dem fotograferet så de tager sig bedst ud - ingen tvivl om at en skøn brud med lækkert hår ville være optimal.
Så hey, kender du en god fotograf der mangler nogle props til noget bryllupsfotografi, så smid en mail 
(Pssst. Der er findeløn)

2 kommentarer:

  1. Prøv Louise
    http://louiseh.dk/Velkommen.html

    SvarSlet
  2. Wow en krone!!
    Og nøj hvor jeg kender det; lige nu gad jeg så godt at have et ordentligt strutskørt, men skal lige overvinde den der "øh du er ikke 5-år" og det der "og hvordan tror du det spiller når du ved at du ender med at hænge fast i rosenbusken, som du liiiiiiige skulle nippe lidt i?!"
    Men hvad...? glæde er vel det vigtigste ;)

    SvarSlet