søndag den 15. juli 2012

Efterårsfarver/autumncolors

En kunde fra USA har bestilt en hårbøjle til sin brudepige i efterårsfarver.
Men der er så mange muligheder med hvert sit udtryk, så jeg endte op med at sende hende fem forslag til at vælge imellem.
*****
A customer from the states wanted a headband in autumn-colors for her flowergirl. But the possibilities where so many, that I ended up mailing her five different ideas.
Which one is your favorite?









torsdag den 12. juli 2012

Flere blomster/More flowers


Hvis du synes min blog disse dage har en decideret overvægt af blomster, så bare forestil dig hvordan min stakkels mand har det. Han lever med en stue der på en god dag ligner blomstertorvet ramt af en orkan.
Men efter en lang kreativ tørke (jobskift tærer godt nok på overskuddet) så render de kreative safter igen(ok, det var godt nok et grimt udtryk)

Som noget nyt, så er jeg begyndt på at skabe fascinators i en noget større målestok end dem jeg plejer at lave på hårbøjlerne.
De her ligner nærmere små hatte og kommer også til at kunne påsættes slør.
Nedenfor er mit første forsøg - den mangler stadig at blive fyldt helt ud. Den sorte bund skal slet ikke være synlig.
Men det er edderbankende hårdt for fingrene at tvinge en nål gennem sådan en papirsblomst(mit bord ligner nærmest at det er blevet angrebet af termitter af alle de gange det er blevet brugt til at banke nålen imod) - så projektet er på hold indtil fingerbøl og bedre nål er indkøbt.

Og næste uge skal jeg mødes med en kommende brud, som satte alt det her i gang - hun har nemlig bestilt sådan en sag her - bare i lutter hvide blomster ...og med slør(uh, det bliver sjovt. Og helt uvant ikke at kunne boltre mig i farver)
****
Fascinator in the making made with lots and lots of paperflowers.




fredag den 6. juli 2012

SOMMERUDSALG -25%

I anledning af at jeg har sommerferie lige om lidt
-og at jeg endeligt er ved at være tilfreds med min Etsy-butik
- og for at fejre at jeg nu har siddet og redigeret i 5 timer uden hverken at kyle computer ind i væggen, bande (særligt) højt eller generelt bare gå amok
- og at det endeligt ser ud til at regnen holder op

SÅ KAN DU LIGE NU FÅ 25% RABAT I MIN ETSY-BUTIK
BARE SKRIV 'SOMMER12' (altså uden '') I COUPONCODE-FELTET

...Tilbuddet gælder indtil d.16 juli



tirsdag den 3. juli 2012

Kronen på værket(hø hø)

Som barn var jeg, vel sagtens som enhver anden lille pige med lyserøde glimmer istedet for blod i årene, helt vild med bryllupper- og selvfølgeligt allermest med konceptet brudekjole. Uh, hvor er der gået mange timer med at tanke-designe sådan en fluffy marengslignende overdådighed.
Siden er det gået slemt ned ad bakke med den drøm. Nok mest fordi jeg i virkeligheden ikke har en eneste romantisk knogle i kroppen. Mit eget bryllup var således på rådhuset og støvsuget for glimmer og girlyness.
Og helt ærligt så kommer jeg nok aldrig til at forstå hele hysteriet og hvorfor nogle mennesker vælger at fyre en halv årsløn af på en enkelt dag. Jeg får altid følelsen af at de prøver at kompensere for noget. Men det er nok bare mig( og den misundelige indre femårige Line, der aldrig fik sit megabryllup)
Alt det taget i betragtning er det et eller andet sted lidt sjovt at jeg nu gør mig i det vildeste supertøsede smykke og hårgejl...som nu så småt begynder at bevæge sig ind i brylluppernes 'no restrains'-sfære.
For som en veninde tørt konstaterede:'Brude er villige til at betale hvad som helst'.

Så ud over at jeg er i gang med en to specialordre på hhv. en lille fin hattelignende blomstersag med slør und alles og fine renæssancekranse, så har jeg givet mine kreative ideer frie tøjler og er gået igang med at udvikle intet mindre end deciderede blomsterkroner.




Som altid er min store problem hvordan hulan jeg skal få dem fotograferet så de tager sig bedst ud - ingen tvivl om at en skøn brud med lækkert hår ville være optimal.
Så hey, kender du en god fotograf der mangler nogle props til noget bryllupsfotografi, så smid en mail 
(Pssst. Der er findeløn)

onsdag den 27. juni 2012

Andre menneskers (stor)skrald

...er nu min skat:-)
Altså, nu synes jeg normalt at det er sådan lidt pinligt at stå der og rode i andre folks skrald. Især når man bor i et pænt småborgerligt villakvarter uden særligt høje hække.
Men på vej hjem igår så jeg denne fine stol. Og nu havde jeg jo lige gået og tænkt på at der virkeligt manglede en rar lænestol i min stue.
Og vupti, så stod den pludseligt indenfor og så bare så pæn og hyggelig ud med sine svungne linjer. Og den har lige den helt rette facon til at man kan få benene op og hygge med en bog i den
Nu skal jeg bare have fundet en hynde og et par bløde puder ....og tænker at den måske vil være ekstra pæn i blank sort (eller klar gul)

søndag den 24. juni 2012

Søndagssyslerier

Skønne sommerglade halskæder under produktion.


torsdag den 7. juni 2012

UDSALG - Gør et rigtigt sommerkup

Jeg har været lageret igennem og har nedsat en kæmpe bunke af mine smykker med 50 % .... så der er gode besparelser at hente.
Da der er frygteligt mange, har jeg oprettet en side bare til det. Den ligger lige deroppe i topbjælken. Du kan også klikke her, hvis du er visuelt udfordret.

torsdag den 17. maj 2012

Åndenød

Man får åndenød
- og panikangst
- og hopper pænt meget i sofaen
når der pludseligt pinger en besked ind på Etsy-kontoen fra Mandi
Der manager en highend brudebutik
I London
Som gerne vil sælge mine blomsterhårbøjler
Og som spørger efter wholesale
og lookbook
og priser

Jeps. Åndenød
Og febrilsk gennemrodning af computerens programmer efter noget der kunne bruges til at lave en lookbook

Hun fik i stedet en stribe collager
Og nu ventes der i pinefuld spænding






onsdag den 4. april 2012

Øreringe på vej

Se bare hvad posten kom med i dag
Pludseligt er påskepynt, rengøring og indkøb slet ikke så vigtigt(Hey, hvad er der galt med leverståhejsmadder til aftensmad?)


Og se bare, når de bliver samlet:

Arj, men altså, se bare de detaljer.
Uh, jeg er forelsket.
Hvilken én er mon din favorit?

Hvis guderne(og mine smålinger) vil det, så når jeg at samle, fotografere og lægge på Amio her i påskeferien. (og sku' det nu ske at du forelsker dig i nogle af mine ting inden da, så skriv endeligt)

God påske derude:-)

tirsdag den 6. marts 2012

'Pige'-farver

Jeg sidder lige nu med en stærk trang til at opsøge alle legetøjsfabrikanter, børneværelsesdesignere, børnetøjsbagmænd og alle andre der på nogen måde kan gøres ansvarlige for begrebet 'pige' og 'drenge'-farver.
For det er da godt nok til at blive åndssvag af. For alvor.
Naja holdt 6 års fødselsdag i søndags for 9 veninder ...så farvetemaet lå ligesom fast fra starten -og jeg kan også godt gå med til at lave en pink oppyntning, for fint ser det da ud.
Men min grænse for farve-forskrækkelse blev i den grad fundet, da tøserne brugte mere tid på at diskutere, hvem der skulle være 'blå' og 'grøn' kontra 'pink' og 'rød' på Wii-dansespillet end på at danse(det endte med at vi for hvert spil måtte trække lod ...og oplevede gudhjælpemig at flere af tøserne så ikke ville være med, hvis de skulle være - oh skræk, oh ve- en drengefarve!)
Og den blev overtrådt med flere meter da flere af dem ikke ville spise de muffins, der ikke var i pink, rød eller orange muffinform. Jamen altså, hvor tåbeligt kan det lige blive?
For nu havde vi jo altså lavet pink topping og ribbet hylderne for pyntekrymmel. Hvilket for øvrigt var en stor success. Kagerne var klar til pyntning og al pynten var fordelt ud i små skåle på bordet - så kunne de selv pynte deres kager. Det gav total koncenteret stilhed i 10 minutter, hvilket ikke er en dårlig ting efter 4 timer med pigehvin.
Og Naja havde 'den allermest bedste fødeselsdag overhovedet nogensinde' :-)

onsdag den 22. februar 2012

Koden knækket

Og så så man mig hoppe rundt på gulvet i ren glæde.
For endeligt ENDELIGT har jeg fattet hæklernes hemmelige kode. Det har godt nok også krævet mange forsøg( og jeg kan - belært af erfaring - virkeligt anbefale at finde nogle videotutorials)

søndag den 19. februar 2012

WIP



Jeg erhvervede mig på et tidspunkt en superfin dug fra Tyskland
Superfin fordi den har de fineste cirkler med de fineste blomster i de fineste farver
Men desværre har den også et meget lidt fint forvasket udseende.
Så nyeste projekt er indscanning af stof som derefter optegnes i tegneprogrammet GIMP(et gratis program, med mange af de samme features som Photoshop)
Og det går da(agtigt)
Men en tredjedel af tiden går med at lede efter den rigtige knap
Den anden tredjedel går med at prøve at rekonstruere hvad det var jeg gjorde lige før, som virkede
En fjerdedel af tiden går med at trykke på 'back'-knappen(når jeg først lige har brugt en masse tid på at lede efter 'History-knappen')
6 procent af tiden går med at prøve at få programmet til at vælge det rigtige udsnit
Og de restrende procent går med faktisk at få det til at virke

...så der er langt igen
..........men når det gør, så er der dømt stoftryk, postkort og hele svineren

Posted by Picasa

lørdag den 18. februar 2012

Måske nok liiiiidt overdreven

men også helt vildt fed. Og også perfekt til små piger.
Må jeg præsentere min første kreation ud i stofblomster(og jeg kan godt love at det ikke bliver den sidste)






Jeg ved godt den er en en smule 'over the top'(som det meste fra min hånd) - men vil den ikke bare være fin til en konfirmand - eller en blomsterpige - eller en brud eller bare som pynt til en fest, hvor du vil garanteres opmærksomhed?

fredag den 17. februar 2012

Når man lider af samlermani

...så kan man faktisk ikke rigtigt kalde det en udfordring at sætte sig selv den begrænsning at datterens fastelavnskostume kun måtte kreeres af materialer jeg allerede lå inde med
Udfordringen lå mere i at jeg virkeligt forsøgte at inddrage hende og lytte til hendes ønsker og lave præcist det kostume hun drømte om.
Og det kan altså godt være svært ud fra beskrivelser som
'Der skal være sådan nogle flade ærmer'
'Foran skal der være sådan noget(indsæt her billede fa Naja der flagrer med hænderne foran brystet), men det må ikke være for løst'
'Kjolen skal kunne dreje hele vejen ud og sådan puffe'
'Mit hår skal også puffe'

Så mange billeder er blevet googlet og mange tegninger er blevet tegnet
Resultatet blev helt vildt fint, synes jeg selv.
Og så giver det en vis tilfredsstillelse at få brugt lidt af lageret....og ikke mindst at få brugt den fuldstændigt overpyntede laksefarvede selskabskjole med kæmpe skørt og tylstof, som jeg var nødt til at købe i genbrugeren sidste år

Er jeg forresten den eneste der har en 6-årig der slet slet ikke kan smile naturligt, men som af uransalige grunde insisterer på at vende håndfladerne opad, lægge hovedet på skrå og smile det mest (jeg mangler ord her)smil?
Jeg mener, jeg tog nok 30 billeder af hende og på samtlige ser hun sådan her ud ...det her var det mindst opstyltede. 
Aaaargh

onsdag den 15. februar 2012

Pink


En af mine helt store ud fordringer med mine hårbøjler er at få dem fremvist på en sådan måde, at det er nemt for en eventuel køber at visualisere, hvordan de ser ud i håret.
Nu kunne jeg selvfølgeligt havde fotograferet dem på mig selv, men jeg har måtte konstatere er jeg bare er og bli'r fotogol(det modsatte af fotogen. Begrebet af opfundet af min søster og jeg der begge har en uforlignelig evne til at se virkeligt tumpede ud på billeder)
Så glad var jeg da smuksakken her kom ind af døren(sammen med en tvillingesøster og en venstrehånd :-))
Og så var det ellers ind i datterens udklædningkasse og grave parykken frem(se, jeg vidste at der var en grund til at jeg købte den) og så ellers lege frisør.