lørdag den 16. juli 2011

Failure : Too many options


I dag står programmet på Zoo og spisning med skønne venner
I morgen skal der køres i veterantog og skovturshygges
Og så. Og
Har jeg børnefri i 5!! dage
Jeg skal stadig på arbejde, men alle eftermiddage og aftener er mine....Oh joy
Altså, jeg elsker mine unglinger sindsygt meget - men som enhver med små børn ved, så  er alenetid en udsøgt luksus i en tilværelse, hvor ikke engang toiletbesøg kan ske i fred.


fredag den 15. juli 2011

Vinder af give-away

Først vil jeg gerne lige sige, at jeg er helt vildt glad og rørt over at så mange har villet deltage. 
92 skønne kvinder har deltaget med i alt 205 lodder
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at der var så mange af jer der kunne tænke sig mine smykker
Så tak - hvis jeg kunne, så ville jeg kramme hver eneste af jer :-)

Og så til det spændende:
Efter minituøs optælling, indtastning på Random.org og museklikning af den yndige frk. Naja blev vinderne:

Førstepræmie:
Kate med bloggen 'In my footsteps'

Andenpræmie:
Malene med bloggen 'Kreakriller'

Tredjepræmie:
Petula, som er blogløs(men heldigvis huskede at smide sin email-adresse)

Jeg kontakter jer direkte - og glæder mig til at se hvad I vælger.


Lykkens gudinde
Skøn fredag til jer alle

torsdag den 14. juli 2011

Du kan stadig nå det

...altså at være med i min helt igennem super fantastiske give-away
Vinderne trække i morgen aften
Og hvilke lækkerier der kan vindes....
Et lille udpluk af de nye ting på Amio
Og så vil jeg gerne bruge denne mulighed til at udtrykke min dybeste beklagelse til det menneske, der havnede på denne blog efter at have søgt på ''Mænd i spandex". Det må havde været noget af en skuffelse.

onsdag den 13. juli 2011

Majet majet pæn pude

Gamle læsere vil måske kunne huske at jeg engang kiggede 16.000 puder igennem
Og fandt ca. 10 jeg kunne lide!?!
Deribland hende her. Hun laver de mest fantastiske glade-i-låget patchworkpuder
Og hun har udsalg ...need I say more?
I al fald lå den her lille godte og ventede i postkassen


Aj, men altså hvor er den bare fin

Blogpicnic i det sydsjællandske

Så har jeg tilmeldt mig mit første blog-picnic
Og har i ren kådhed også meldt mig til at sponsorere gaver til goodiebags plus en større ting til tombolaen. Det er vist godt at jeg snart har sommerferie.
Nåmen, hvad med dig, skal du ikke med?

mandag den 11. juli 2011

Så er der dømt superromantiske-tøsegejlede-hårbøjledrømme

Man skal jo udvide sin horisont ikke.
Og når posten kommer med en pakke med de skønneste vintage blomster til hattemageri
Ja, så kunne jeg næsten ikke vente med at væve dem på hårbøjler
Det må da være den perfekte accessory til sommerens fester?
Den orange i nederste venstre hjørne skal i hvert tilfælde bo i mit hår.


Nu skal jeg så bare finde ud af at få taget billeder af dem 'in action'


Så fin var pakken


Og se lige med lækkerier.


Jeg har sat tyk filt bag på. Der er næppe nogen, der synes at det er fedt at have tyve små ståltrådsdimser siddende ned i hovedbunden

lørdag den 2. juli 2011

Grundtaknemmelig

Sidder i sofaen med en solid whiskysjus og nyder stilheden....og er bare grundtaknemmelig for, tjah , det hele.
Når lynet (altså det helt ægte) slår ned fem meter fra hvor jeg + mand og børn står - og i det vand, som jeg tre minutter før havde stået ude i for at teste, om det var for dybt til at cykle igennem med cykelvognen....så bliver man forskrækket helt ind i marven. Det var alt alt alt for tæt på.
Så nu sidder jeg her og fordøjer og tænker og føler og har den vildeste trang til at gå ind og kysse mine børn og mand  hele natten.


Og så revurderer jeg lige enhver tanke om cykeltursferie i Danmark:-)

Pas på jer selv derude:-)

tirsdag den 28. juni 2011

WIP -og dagens underligste oplevelse

WIP - work in progress
Armbånd lavet af antik indisk sari





Dagens absolut mærkeligste oplevelse:
At gå ud i kontorets køkken efter en kop the, kaste et blik ud af vinduet og få øjenkontakt med en nøgen Kirsten Norholt(Jeps, hende skuespilleren)
Meget meget mærkeligt
Og meget meget distraherende - er umotiveret brudt sammen af grin flere gange siden 

søndag den 26. juni 2011

Redebygning



Jeg er vist i redebygnings(fletnings)humør

lørdag den 25. juni 2011

Sommerskønne puder

Må bare lige dele disse to overordentligt skønne stofstykker - de kommer til at pynte gevaldigt i verdens grimmeste sofa.
Men først skal jeg lige dimse med det her:
Hav en skøn lørdag derude!

onsdag den 22. juni 2011

Mænd, spandex og numsebumser

......og en generel betragtning af mænds manglende forfængelighed -og ikke mindst selvkritik

Tour de France nærmer sig -og i takt med at dagene dertil bliver færre, stiger antallet af spandexklædte mænd på de danske cykelstier dramatisk.
Og her vil jeg komme med en meget grov, men ikke desto mindre sand, generalisering: Mænd har ingen selvkritik....eller også har de bare alle en hel enormt god overbevisningsevne.
For åbenbart, så tror enhver kvart, halv eller helflommet mand i Danmark, at han bliver den lækreste, strammeste, sprødeste [Indsæt her navnet på den lækreste mand du kan komme i tanke om], så snart han ismøger sit legeme spandex -og helst i opmærksomhedskrævende farver og mønstre.
Enhver kvinde ville ellers kunne fortælle dem, at har man et ømt punkt, såsom lidt for meget mave, som man gerne vil lede al opmærksomhed væk fra, så er løsningen ikke- og jeg gentager; løsningen er ikke at pakke det overflødige fedtdepot ind i stramtsiddende glitrende gymnastikdragtlignende stof.
En ting er så, at skulle dele cykelsti med dem. Men nu har jeg indtil flere gange delt togkupe med en spandexklædt tumling - og det er tydeligvis ikke en uheld a la punkteret cykel eller sådan, der har tvunget ham til at tage toget iklædt en kropsstrømpe. WHAT?? Hvem ved sine fulde fem tager toget i sådan noget tøj.

Nå, men grunden til, at jeg kom til at fundere over mænds meget selektive syn, var at jeg kom tanke om en oplevelse jeg havde sidste år.
Der er nemlig det ved spandex, eller hvad filan, det er for et materiale, som cykelbukser er lavet af, at det godt kan blive ret så gennemsigtigt, når det spændes lidt for meget ud.
Læg dertil det faktum, at man ikke bruger underbukser i cykelbukser(lettere klamt ja, men bedre end brandsår af underbukseelastik i skridtet. Trust me, jeg har prøvet det) og I kan måske forestille jer det syn, jeg havde liggende foran mig i en god halv time sidste sommer.......men det bliver værre........  Numsebumser!!! Og mange af dem.
Jeg kan informere om, at man er ret farlig trafikant, når man af al magt forsøger at lade være med at se lige ud.
Exhibit A: Helt ærligt, hvordan skal jeg nu nogensinde kunne tage den mand seriøst?
(OK, det gjorde jeg jo faktisk ikke i forvejen, men alligevel!)

tirsdag den 21. juni 2011

Hvis jeg var en fugl.....

.....ville det her være min fine rede
Håndbukkede(lavede) små fuglereder med de sødeste æg
Aj, det er da bare for nuttet.
Jeg er dog lidt i tvivl om fuglen. Måske ødelægger den det enkle udtryk......tænker at det bliver en tilvalgsmulighed
Vil være at finde på Amio, når jeg har overvundet min aftendovenskab


Posted by Picasa

lørdag den 18. juni 2011

Cloudcake i børnestørrelse

I dag var hele familien til navngivningsfest for den lækreste lille Solveig. Egentligt havde jeg jo mange planer om diverse kreative gaveprojekter, men tiden dikterede at det i stedet blev et lækkert håndklæde og den allerskønneste dragt fra Småfolk, som jo altså bare laver de fineste ting.
Men Solveig har også en storesøster -og hun skulle selvfølgeligt have en storesøstergave(ifølge Naja er det det eneste fedeste ved at få en lillesøster/bror: man scorer mange gaver)
Så inspireret af de mange kommentarer om at mine smykker er til børn præsenteres hermed 'Cloudcake miniature'(Ok, skal seriøst finde på et bedre navn....)





Et par af mine mange spænder røg også med i pakken



fredag den 17. juni 2011

Cirkusballetpigestrutskørtskjole

At Naja er en minifashionista med sin helt egen stil skal der ikke herske tvivl om. Og hvis hun har fået noget tøj, som hun ikke kan lide, så går hun ikke i det. Basta.
Når sådan et stædigt lille miniaturemodedyr kombineres med en mor, der syr tøj, så kommer skabet hurtig til at bugne af enormt mange ubrugte kjoler. På stående fod kan jeg i hvert tilfælde komme i tanke om fire kjoler som hun kun har haft på een gang. Suk
Men fejlen ligger jo hos mig. Jeg får en idé til en kjole, som jeg synes vil være skøn til Naja. Jeg glemmer bare at tage højde for den ovennævnte stædighed og klart definerede smag.
Så denne gang skulle det være anderledes. Najsen skulle have en kjole, som var præcis hendes smag:
Så hermed præsenteres cirkusballetpigestrutskørtskjolen med halterneck, stram overdel og knald på farverne.
Overdelen sidder mega grimt og der er vist et par løse tråde. Men smilet siger vist det hele?


Posted by Picasa

onsdag den 15. juni 2011

Give-Away

Så, nu springer jeg sgu ud i det og krydser fingre for at der faktisk er nogen derude, der har lyst til at være med.


Så i anledning af:
...... absolut ingenting af betydning


(andet end at jeg er vildt nysgerrig efter hvor meget sådan en give-away her kan give af trafik.(jaja, lortet anledning, men jeg arbejder jo altså med markedsføring til daglig, så lidt fagnørdet har jeg lov til at være)


så udlodder jeg hermed hele tre præmier:


1.præmie: Frit valg på alle hylder i min Amiobiks for 300 kroner
2.præmie: Frit valg på alle hylder i min Amiobiks for 200 kroner
3.præmie: Frit valg på alle hylder i min Amiobiks for 100 kroner


Reglerne kender I, men vi tager dem lige een gang til for de udfordrede:


** En kommentar på bloggen = 1 lod
** Kommentar + fast læser herinde (gælder både nye og gamle)= 2 lodder
** Kommentar + fast læser + link til give away'en på din egen blog= 3 lodder


Skriv meget gerne hvor mange lodder du deltager med - og din e-mail, hvis du ikke har en blog


Vinderne udtrækkes d. 15 juli