Nye vintagelækkerier

Jep jep - det er lang tid siden. Og min mildest talt sporadiske deltagelse i 24-dages blogudfordringen lader vi bare som om ikke er sket ik'? Og i stedet springer vi straks til fremvisning af nye vintagelækkerier på min Amio-shop.
Namernammer - jeg synes altså de lidt ligner slik.....og så koster de den rørende sum af 65;-(altså stykke, ikke for dem alle)

Imens vil jeg overveje om man som 34-årig godt må holde krampagtigt fast i sin dyne på mandag og skrige at jeg ikke vil på arbejde?

Så heldig kan man være

I dag er det den 19 december - og det betyder, at det er min tur til at åbne en gave i Karinas fantastiske gaveleg.
Pakken ankom for et par dage siden - og glæden var stor og spændingen endnu større da jeg opdagede at det var Fru Nielsen, der var min gaveven
Jeg kender nemlig godt hendes blog og har tit beundret alle de fine ting, hun laver med gamle broderier - og tænk, nu har jeg selv en af de fine ting.
Se selv

Jamen altså, hvor fin er den lige. Nu skal jeg bare bestemme mig for hvilke skatte der skal putte sig i den

Moooooar, se hvad jeg har lavet

For en uge siden kunne man se mig febrilsk bøjet ind over symaskinen - jeg var nemlig som sædvanligt i sidste sekund. Denne gang med min pakkekalendergave til den kreative pakkekalender.
Men det lykkedes og den nåede endda frem i tide og blev pakket op i går.....men der er ikke blevet lagt billeder ud(hulk, hulk)
Nu er jeg så ikke lige typen der sætter mit lys under en skæppe(jeg er så åbenbart istedet typen der bruger virkeligt gammeldags udtryk). Altså, jeg mener, jeg sidder dælme ikke og får siddesår, skutryg og børn med nåle-noia ....... Nå nej, det er manden, der har nålenoia. Han er panisk angst for at en af børnene skal, åh skræk og ve, stikke sig på nålen. I et hus med en dreng, der kravler op i vindueskarme, op på toiletter, ind i vaskemaskiner og som lige nu har som hofnummer at stå med lukkede øjne ovenpå sin legetøjsbil og rokke. Og en pige, der hver aften opfinder en ny måde at komme op i sin halvhøje seng, laver delfinhop og øver sig i at holde hovedet under vand i badekarret, er nålefaren da også helt klart et logisk valg i forhold til hvad man skal være bekymret for.
Nå, men det var lige et sidespring. Pointen var, at jeg vil have lov til at blære mig, så her kommer billederne af min gave til Elsemarie

Flagranke magen til den jeg har brugt til min adventskrans
Julehjerte i filt
Strikkenåle-rulle, tror jeg vist at sådan en fætter hedder. Ideen kom af at jeg på min gavemodtagers blog kunne se at hun strikker meget.....og den er holdbarhedstestet af min personlige snoreholdbarhedstester.
Og til sidst et lille juletræ
....alt i den sædvanlige Cloudcakestil med godt knald på farverne:-)

Arj men altså....

Se lige hvad min postkasse går og venter på ....og så hele vejen fra Vietnam.

Det her skal kun rejse fra Tyskland. Jeg er især helt betaget af den blå og røde dug. Håber SÅ meget på at stoffet vil kunne bruges til nogle applikationer på nederdele og kjoler - for de er de bare for skønne
Og lad være med at spørge hvad jeg skal bruge kanden og æsken til ik'.

Det her er rejst hele vejen fra USA og lå og ventede på mig, da jeg kom hjem fra ferie.

Nu skal jeg bare liiiiiige finde tid til at gøre andet end at sidde og ae det

Blogchallenge dag 7 og 8

Gårsdagens udfordring var et billede af mig og min bedste ven. Var et kort øjeblik fristet til at tage et billede af mig og mit Visa.....men det er ikke en særlig trofast ven og jeg udnytter det groft.
Min router til husets trådløse net er også en ganske god ven.
Aj, spøg til side. Jeg har grublet lidt og min allerallerbedste ven er Mads, min kæreste gennem [tæller lige hurtigt her] 14 år(Ja, totalt corny, det ved jeg godt. Og ja, vi er også gift, men 'mand' lyder bare så gammelt-agtigt. Og ja, jeg valgte ham delvist udfra at jeg faktisk kan finde et billede af ham og mig - det står anderledes slemt til med billeder af mig og veninderne)

Dagens challenge er til gengæld nemmere at komme udenom. Jeg skal nemlig beskrive mine mål og gøremål for denne måned -og hvorfor.

Målet med denne måned kan kort opsummeres i: Tage tre kilo på. score en masse gaver, give en masse gaver og forsøge at lade være med at slå nogen ihjel.

Hvorfor?....den tror jeg bare at jeg lader stå lidt....

Blogchallenge og hjerternes fest

Der er nok næppe nogen på det kreative kontinent i Blogland, der ikke har opdaget 'hjerternes fest'. Det fuldstændigt fantastiske initiativ, der kan få selv en rutineret kyniker som mig til at tro på det gode i mennesker.
Og jeg har da også fluks doneret et par af mine øreringe:

Lige nu debatterer jeg hvor mange lodder jeg må købe....jeg mener, det er jo til et vanvittigt godt formål(og så er præmierne bare to die for)

Dagens challenge er lidt kedelig: et billede af mig fra 2007. For at gøre det lidt sjovere fedtede jeg lidt rundt med det i Picnik - mit nye yndlingsprogram.
Og det har jo uanede muligheder. Med lidt øvelse kan jeg komme til at ligne Heidi Klum

En lille pakke rejste......

med bud fra Brøndby til Vamdrup -og totalt forsinket. Men forhåbentligt når den frem til Else Marie i tide.
Og som lovet er her også et par billeder af mit mildest talt utraditonelle kalenderlys.
Og nu ville jeg ønsker at jeg kunne blære mig med at jeg selv havde kreeret det, men nej. Det er købt i den absolut skønneste butik på Vesterbrogade, nemlig Donde-C. En af den slags butikker, hvor man går ind for at købe muffinsforme og kommer ud med 10 nye skatte, lykkelig og meget fattigere.

Lyset er et 'hjemmelavet' kalenderlys. Det duer nemlig ikke med sådan et højt et i et hjem med kat og to meget aktive unger - og jeg måtte opgive at finde et lavt et i rette størrelse. Så løsningen blev klistermærker - ikke ligefrem den kønneste løsning, men det virker!

Et billede og en website - blogchallenge 4 0g 5

Jaja, jeg ved godt at jeg er bagud. Men døjer stadig med en krop, der har alle symptomer på influenza undtagen feber.

Gårsdagens udfordring var at vise et billede jeg har taget. Og med fare for snart at give jer stakkels læsere total New Yor-forstoppelse, så får I altså lige et billede mere. Eet af dem, hvor jeg faktisk er ret stolt over kompositionen.

Dagens emne er en hjemmeside jeg bruger ofte. Og jeg må nok sande at jeg ikke kan begrænse mig til kun 'en. Det er nemlig resultatet af ikke længere at se fjernsyn - så surfer man istedet......og en udregning ville sgu nok vise at det havde været billigere at betale for 50+ kanaler end at have en kedsom Line siddende med den bærbare på skødet hver aften.
Nå men hvis jeg skal nævne nogle af mine yndlingshaunts så kan man ganske ofte finde mig på Ebay, Dawanda og Etsy. Etsy køber jeg ikke så meget fra, da det ofte er ret dyrt at få sendt fra USA, men både Ebay(den engelske udgave) og Dawanda indkasserer en pæn del af min løn. Jeg er dog på afvænning fra at købe tøj på Ebay, da jeg altså kommer til at købe for meget l.o.r.t.

Hav en hel fantastisk advent derude

The sorry sækketstolestory -blogchallenge dag 3

Gårsdagens udfordring var at fortælle hvad jeg havde lavet ...og sådan en dag fyldt med både spænding og farlig omgang med nåle skal I da ikke gå glip af:

1. Startede dagen med at konstatere at jeg var syg. Egentligt ret nemt, da en krop, der føltes som om den i nattens løb havde været stand-in for en pro-wrestler, et hoved, hvor der var tre jord-og -betonarbejdere, der testede grej bag pandelappen og en hals, der føltes nyskuret med ståluld, trods alt ikke er daglig kost.
2. Konstaterede derefter at børn og sygdom ikke er en optimal kombo og drog et lettelsens suk, da mand og afkom var kylet ud af huset.
3. Derefter var det tid til at ærgre sig gevaldigt over vores 1 år gamle beslutning om at droppe kabeltv'et og nøjes med de kanaler, der kan tages med antenne.
   Det er bare ikke særligt fedt at ligge halvdøende på sofaen og så kun kunne vælge mellem noget lunkent tv2-lorry, møde i folketingssalen, eller ungdomszonen på tegnsprog. 
4. Overbeviste derfor min stakkels krop om at den sad næsten lige så mageligt foran symaskinen(den er ret nem at lokke den krop, hvis man bare lover den noget usundt som belønning) og tog fat på et af de mange ventende projekter, nemlig omsyning af mine to sækkestole. Jeg kan nemlig her afsløre at det er en rigtig rigtig uigennemtænkt idé at være doven lige netop når det kommer til om man skal sy en inderpose til hjemmesyede sækkestole. I hvert tilfælde hvis man som jeg har et yngstebarn, der på ethvert givent tidspunkt ville kunne mætte syv musefamilier, hvis de bare gider slikke på ham.
   Med andre ord, jeg var den lykkelige indehaver af to virkeligt fedtede(ikke fede) sækkestole, som havde måtte sprættes op og kogevaskefisceres.
5. Og nu var det tid til at få dem syet sammen igen - denne gang med en ekstra kant på og andet lækkert(her skal jeg nok lige nævne at den ene er lavet som en stor rund pude/ø)
6. Og følte mig enormt overskudagtig, da jeg liiige fandt en lille formel på en cirkels omkreds og regnede lidt med noget pi og sådan, så jeg liiige kunne klippe den rigtige længde stof af.
7. Undrede mig dog lidt da jeg alligevel havde en halv meter stofbane i overskud. Er de helt sikre på at det der pi er rigtigt?
8. Syede derefter bunden på -og kom, da der viste sig en klar forskel på størrelsen i kant og bund, i tanke om at jeg da vist allerede sidste gang jeg syede den sammen, havde konstateret at bunden var alt for lille
9. Suk - klippede det hele op, kiggede længselsfuldt på sofaen og overvejede om Ramasjang egentligt ikke var ok, hev gamle pi frem igen, klippede en ny stofbane som blev syet rundt om bunden, syede bund og side sammen igen
10. ........og havde igen regnet forkert. WTF. 
11. Opfandt syv nye bandeord, skræmte pelspølsen halvt til døde(han sad ellers så fredeligt oppe oven på mine stofbunker på spisebordet jeg siger jo at han har en sart katterøv)og syede lortet sammen
12. ....og der var klokken kun 11.

Jeg vil ikke kede jer med resten af min dag. Den blev ikke mærkbart bedre og indbefattede blandt andet en pige med bar røv i flyverdragten, en dreng der spiste sig mæt i chokoladekiks og en mand der kom hjem fra julefrokost og måtte sove i datterens halvhøje seng.

Blogchallenge dag 2

Dagens udfordring: *Meningen med dit blognavn*

Kender I de dage, hvor man er milimetre fra at kyle noget tungt i hovedet på chefen, rydde skrivebordets papirdynger ned på gulvet med en flot bevægelse, råbe ´røv´ eller noget i den retning og valse ud af døren?
De dage har jeg ret tit. Måske fordi jeg faktisk er helt vildt dårlig til at være ansat og helst vil være kaliffen istedet for kaliffen.(en indstilling, der til mine mange chefer gennem tidens store ærgrelse har medfødt en total mangel på autoritetstro - en høj titel afføder på ingen måde underdanighed hos damen her. Nope. )

Anyway - de dage, drømmer jeg om at åbne et eller andet udefinerbart selv og være min egen herre. I et stykke tid var det en online børnetøjsbutik. Så var det en online-butik med brugskunst. Så var det noget i retning af Amio.....og en eller anden dag skal det nok også lykkes at finde ud af hvad det egentligt skal være -og så gøre noget ved det.
Og til sådan en lille biks skal man jo have et navn -og derfra kommer *Cloudcake*, som er resultatet af mange mange lister med ideer. Derudover er det også mit Trendsale-navn hvor jeg har huseret i et par år.

Uh - sådan gad jeg godt min sofa så ud

Blogchallenge dag 1

Dagens udfordring:
 *Et billede af dig selv taget for nyligt og fem tilfældige facts om dig selv*

• Dengang tilbage i firserne hvor alle så Top Gun forelskede alle mine veninder sig i Tom Cruise....jeg ville bare være jagerpilot. Højde, køn, dårlige øjne, tendens til køresyge og højdeskræk har dog (foreløbigt) sat en stopper for den drøm.
•  Man kan ikke komme på besøg hos mig uden at gå hjem med mindst tre bøger under armen.Jeg er en inkarneret læsehest med en meget høj læsehastighed.(En hobby der dog er sat ret meget på standby. Lørdag i sofaen med god bog og to små børn er bare ikke kompatibelt)
• Jeg er begyndt at være sådan en der råber af folk, der ikke har deres hund i snor/kører dårligt/ikke tager hensyn. Hæmninger ryger åbenbart ud sammen med moderkagen.
• Jeg har engang tabt en brosten ned i hovedet på min lillesøster(Det var et uheld. Jeg sværger!) 
• Jeg er ekstremt sensitiv over for lugte og min egen private form for helvede var at dele stillekupeen på 1-klasse med en meget ildelugtende mand, der rituelt indsmurte sine hænder i den mest stinkende parfumerede rosensalve ca. hvert 5 minut - hele vejen fra Århus til København!

Og så lige et billede - taget for to uger siden i Central Park, New York

30 days blog challenge

Jeg så den her inde på Ulla's side og tænkte at det da var en sjov idé.
Måske vil det også kunne hjælpe mig til at få en fast rytme i blogningen.

Stay tuned - jeg vender stærkt tilbage med dag 01-facts

Mit eget lille private oprør

....som nok egentligt er så privat at der slet ikke er nogen der har opdaget at det er et oprør og ikke bare udslag af min skæve verden(men nu ved I det. Det er et OPRØR. Sådan ja!)

Nu kunne det så være rigtigt sejt at kunne sige at jeg gør oprør mod den materielle vestlige verden og har doneret hele julegavebudgettet til en skole for enbenede vandbøfler i Calcutta, men det ville være direkte suicidalt med to børn og en lillesøster.

Det kunne også være fedt, hvis jeg gjorde oprør mod julefrådseriet og havde dikteret vegetarmad og økologisk saft til juleaften. Men julemad smager jo fantastisk(selvom det sjovt nok kun er den ene gang om året at jeg synes at kold risengrød, mandelmasse og kød sejlende i fedt er gudespise.....det må være noget i retning af social sæsonbetinget smagsorientering??)

Åh. og det kunne virkeligt virkeligt være skønt at kunne sige at mit oprør gik på at skippe hele det her julehysteri-amokløb og familien istedet tog til en lille strand i Thailand hele december(ahhhhhh, suk) Men der ville min bank nok sende mig en af de der venlige henstillinger.

Nope. Mit oprør er noget så sindoprivende som et oprør mod 'gran og kranse-vældet' når det kommer til adventsstagen.
Og årets adventsstage kan her afsløres:

(Og så bare vent til jeg får taget et billede af mit kalenderlys - det involverer en miniature coladåse, tre plastikblomster, to små grise, en meget grim julemand....og absolut intet gran)

Lidt af den resterende julepynt hos os - det ene juletræ(ja, ok, det er gran....) har Naja pyntet med nogle af sine mange smykker. Til gengæld fik jeg lov at låne Snehvides rådyr, som jeg bare synes er SÅ sødt. Bamses hus har også sneget sig ind og i det hele taget lever mit snelandskab en usikker tilværelse da den pelsbesatte tyfon har opdaget at vat bare er det lækreste at smække sin katterøv ned i.
Uroen er fra min barndom og mit dyrebareste julepynt. Det er ren sentimentalitet.

Når han bliver 14, skal jeg måske begynde at blive bekymret

Men indtil da, vil jeg nøjes med at synes, at det er voldsomt festligt og underholdende at Bertram resolut løber ind på Najas værelse, råbende 'Kjole på, kjole på', når vi ser Vild med Dans.

Og yndig er han da med yndlingsskørt og strutmave

      Kjolefetichen har han 100% fra sin storesøster- der netop har overstået(og moren udstået) 6 måneder hvor minifashionistaen udelukkende har gået i kjoler og nederdele. Og for det ikke skal være løgn, har disse så også helst skulle kunne dreje hele vejen ud.....så ikke bare har der ligget bunker af ubrugte bukser, men også for snævre kjoler er hensygnet i skabet(Thank god for Trendsales, si'r jeg bare)

Og jeg kan godt afsløre(hvis der nu skulle være nogen i tvivl) at det giver moderat stressede morgener(ok, total underdrivelse dér)at have sådan en lille megastædig megakræsen megaaltformeget furie at argumentere med. Hvilket har ført til at Naja i en alder af 4 år fik total råderet over sin egen påklædning, med eneste regel at forældrene må nedlægge veto mod tøj, der er direkte upraktisk, såsom bare ben i minus 10 grader.

De moderat stressede morgener er stadig røvstressede(indsæt her billede af Bertram, der stiller sig under bruseren med tøj på/nægter at spise morgenmad, indtil det sekund hvor alle er på vej ud af døren, snotforvirret mor, der indser at Bertrams støvler ligger i bedsteforældrenes bil, ekstremt presset mor, der indser at hendes nøgler ligger i mandens bukser -og han er forlængst taget på arbejde etc etc)

MEN....i det mindste skal jeg ikke skændes med Naja om tøj - og lige nu, hvor jeg skriver dette, kommer jeg så i tanke om, at jo, det gør jeg faktisk stadig, nu går diskussionen så bare på hvorvidt det virkeligt er nødvendigt at have flyverdragt på - og det er en ting, jeg ikke giver mig på. 

Jeg er helt ok med at hun nogle dage drager i børnehave med strømper i trefarvet mønster, stribede strømpebukser i to andre farver, en blomstret nederdel i yderligere fem andre farver, en stormønstret bluse ...og glansnummeret: undertrøjen UDEN på blusen i hvad der så er 15'ende farve på 108 cm krop. Dertil lægges ofte et par armbånd, et bælte, halskæder, et par spænder og en hårbøjle.

Og jeg er helt ok med, at der er flere af mødrene i børnehaven, der bander mig langt væk hver morgen, når deres minifurier nægter det pænt farveafstemte mor-valgte tøj med argumentationen. 'Jamæææææn, Naja må sæææælv vælge!!!'

Men jeg gider ikke have en unge med lungebetændelse af frostbid i tæerne(Så kigger pædagogerne så skævt til een ;-))

Jeg er ikke død ... men jeg har været i himlen

Årsagen til mit fravær: 8 dage i New York på kærestetur(som i 'uden børn')
Er stadig igang med at fordøje(både indtryk og vist også de enorme mængder mad)
...og komme mig ovenpå jetlag og den onde onde virkelighed som har smidt mig tilbage på jobbet
....og kramme/kysse/ae/nusse/voldelske mine unger